Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Rolling Tones

Forfatter: Niels-Evald Jensen
Af Niels-Evald Jensen

Tandlægemodellen

Orientering og vejledning om samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler i medfør af folkeskolereformen

 

Ny skolereform. Længere tid i skole. Mindre tid for ele­verne til fritidsaktiviteter. Vores egen OK15 stræber efter, at vi så vidt muligt skal arbejde fra 8:00 til 17:00 på hver­dage.

Det kan godt se lidt umuligt ud det hele.

Men det kan løses ved at lægge musikundervisningen i skoletiden.

Det juridiske er på plads for at kunne modtage egen-betalt undervisning i alm. skoletid.

Undervisning i musikskole står 1:1 i forhold til folkesko­lens undervisningsforpligtigelse. Eller med andre ord: Ele­ven mister ikke undervisningstid i skolen – den er ”bare” konverteret til anden undervisning – i dette tilfælde musik. Udover det er ”den åbne skole” kommet til, som giver mulighed for endnu mere samarbejde med andre aktører – som f.eks. musik- og kulturskoler.

Nedenstående er en beskrivelse af, hvordan det er lyk­kedes mig at undervise i guitar i folkeskoletiden. Det har fungeret i snart 3 år.

Beskrivelsen er ment som inspiration til, hvordan det kan gøres. Der kan være forskelligheder fra skole til skole, der gør, at man må ”dreje” det lidt anderledes.

Vi er også forskellige som lærere og finder bedst selv lige præcis den måde, som passer til os og vores elever.

 

Forhåndsproblemer/løsninger

Hvis eleverne havde en fast tid i skoletiden, ville de skulle gå fra samme lektion hver gang – det er ikke så godt. Der er lektioner, som ikke er hensigtsmæssige at gå fra – og slet ikke hver uge.

F.eks. har man 2 lektioner tysk om ugen, hvor man må­ske skulle gå til guitarundervisning i den ene. Det ville jo betyde 50% mindre tyskundervisning.

Løsning: Vi roterer tiderne - nye tider hver uge. Med en binding, der hedder, at man så vidt muligt undgår lektioner, der er få af om ugen. Det er hele essensen af ”Rolling Tones”-idéen.

 

Er der et ledigt lokale?

På den ene skole bruger jeg et lokale i SFO. Det står ledigt, når timerne starter kl. 8:00.

Spørg på skolen, de ved bedst hvad der er muligt.

På en anden skole ligger musikskolens egne lokaler 100 m fra skolen, så kommer eleverne derhen.

På en tredje skole er skolens musiklokale ledigt.

Husker eleverne at komme?

Ny tid hver uge, kan eleverne finde ud af det?

Ja, de kan. Jeg sender skemaet ud til elever/forældre, så de har det flere dage/uger før.

På dagen, kl. 7-7:30, sender jeg til elevens mobil en hu­ske/service sms med ugens guitartid.

F.eks. ”Hej - Husk guitar k.l 9:30…. Mvh din guitarlærer.”

Man kan skrive sms beskeder på forhånd, dage før om nødvendigt, og bede mobilen sende det på et bestemt tidspunkt. (Jeg ved ikke, om speedadmin har den funk­tion).

Nogle elever glemmer det, ja, men fremmødet er væsent­ligt højere end ved eftermiddagstider.

Da man er på skolen, kan man jo også smutte over til deres klasse og hente dem – det har jeg aftalt med elev/ forældre, hvor det har været nødvendigt.

Man kan også lave en aftale med skolen/læreren om, at elever, som skal til musik, må have deres mobil tændt den dag, og f.eks. have en reminder, der buzzer 15 min. før.

 

Som udgangspunkt kan vi ikke bede folkeskole­lærerne huske at sende eleverne – det er ele­vens/forældrenes ansvar, at de kommer til tiden. Folkeskolelærerne har ikke noget med det at gøre.

 

Første skridt: Aftaler

Gå ned til skolelederen og fortæl ham/hende om idéen. Face-to-face. ”Hør her! jeg har en god idé, må jeg lige fortælle dig om det...?” Det virkede for mig.

Kodeordene var:

  1. Nye tider hver uge, så det ikke går udover den samme lektion.

  2. Vi freder de lektioner, hvor det ikke er hensigtsmæs­sigt: idræt, hjemkundskab - det er ikke nemt at gå fra sådan en lektion

  3. Vi freder så vidt muligt de timer, der er få af, f.eks. tysk.

  4. Husk! Eleven går tilbage til timen igen; det er ikke hele lektionen, der bliver brugt.

     

    Start med en overskuelig forsøgsperiode, f.eks. fra sæ­sonstart til efterårsferien, og lav en evaluering sammen med skolelederen.

    Vigtigt:

    Giv skolelederen mulighed for at stoppe forsøget straks, hvis noget går helt skævt.

    Ikke noget med at binde sig for en hel sæson, så har de fleste en tendens til at sige nej i stedet.

    Medens skolelederen fortæller sine lærere, at nogle elever må gå fra timerne og hen til musikundervisnin­gen, for derefter at komme tilbage igen, skal forældrene skrive under på, at deres barn må forlade undervisningen i den periode – det skal kun gøres én gang.

    Jeg har oplevet en gang, at en forælder ikke syntes, det var en god idé at forlade en time i skolen.

    Eleven fik så en fast tid efter skole, det er der jo stadig plads til.

     

    Andet skridt: Skemalægning

    Puslespillet med at lægge skema.

    Skemalægningen kan godt virke uoverskuelig i starten. Nærmest umuligt. giv ikke op, du bliver god til det. Det kan sikkert gøres på mange måder, herunder er min metode, brug den som inspiration:

    Via skolens intranet/hjemmeside kan man normalt se elevernes skemaer og ringetider. Få evt. hjælp af din nærmeste leder til relevante oplysninger.

    For hver enkelt elev skriver jeg ned, hvornår de IKKE kan komme, bl.a. timer – idræt, hjemkundskab; sjældne timer”, som man helst skal udenom.

    Den liste står fremme på skærmen eller på et stykke papir ved siden af hele tiden, så er det nemt at lige tjekke.

    Et andet vindue bruges til at finde skemaer frem fra net­tet.

    Et tredje vindue er det tomme skema, som man er i gang med at fylde ud.

    Altså: 3 steder er synlige på engang. Brug papir hvis skærmen er for lille, det gør jeg.

    Jeg laver en uge af gangen. Man skal jo starte et sted, så jeg plotter de første elever ind lidt tilfældigt, men vælger, selvfølgelig, et tidspunkt, de kan komme. Så er der måske tre elever til sidst, hvis tid ikke passer så godt. Så starter bytte-rundt-delen. En elev, der I starten blev plottet ind lidt tilfældigt, kan måske også komme på et andet tidspunkt og derved bytte. Så må jeg ind og kigge skema igen. Man kommer til at kigge mange gange på den samme elevs skema, det er lidt frem og tilbage.

     

    Uge A. Der starter jeg kl. 8:30 til 11:30.

     

    Uge B. Der vælger jeg at starte senere: 11:35-14:30. Så er det nogle andre lektioner, eleverne har + man kan måske lægge nogle elever lige efter skoletid.

     

    Uge C. Der starter jeg igen kl. 8.30 som i uge A, men der har jeg byttet rundt på eleverne, så de har andre tider.

    Fremadrettet gentager man ugerne: A,B,C, A,B,C, A,B,C ...

    Billedet med et puslespil er egentlig godt: man forsøger, og kan godt nogenlunde ”se”, at brikken hører til et bestemt område, også bytter man rundt, til det passer.

    Skemaeksempler herunder er lagt på samme ugedag, men det behøver de ikke.

    To ugers skema som passer til mandage. To ugers skema som passer til tirsdage.

    Start tidligt den ene uge, start sent den anden uge. Byt dag. Der er mange kombinationsmuligheder.

    Eksemplerne herunder er det, der bliver sendt til elev/forældre. Lav evt. et kronologisk skema til dig selv.

     

     

    Eksempel 1.

Elev

Uge A

Uge B

Uge C

Emillija

5B

8:55-9:20

Da

9:45-10:10

Pause

11:05-11:30

UUV

Seva

5A

9:20-9:45

Da

10:15-10:40

N/T

13:25-13:50

Ma

Gustav

7

10:15-10:40

Geo

11:05-11:30

Ma

11:30-11:50

UUV

Frederik

8B

9:45-10:10

Pause

9:20-9:45

Eng

13:00-13:25

Hi

Lasse

9B

11:05-11:30

F/K

8:55-9:20

Da

12:00-12:25

Bio

Johan

9B

10:40-11:05

F/K

8:30-8:55

Da

12:25-12:50

Bio/pause

 

"Hej. Johan synes det er en god ordning nu hvor sko­ledagene er blevet længere. så længe det kun er 25 min og det ruller så det er forskellige undervis­ningstimer han må gå i, oplever han ikke han når at gå glip af noget. som forældre synes vi også det er en god ordning da børnenes eftermiddag er blevet kortere nu med skolereformen. synes også jeg hørte tale om/ læste at meningen var at i den nye skolereform skulle idrætsforeninger og musik­skoler inddrages i skoledagen? Så indtil videre stor tilfredshed med ordningen her fra os - og musik er jo en dejlig og vigtig ting for os alle."

 

Konklusion - Min egen oplevelse

Det kan siges kort: det fungerer.

Det fungerer forbløffende godt. Jeg er faktisk ikke stødt på nævneværdige problemer.

Vi skal blive ved med at huske, hvorfor vi gør det. Alter­nativet er at ”gå til” musik langt hen på dagen (alle kan jo ikke få den gode tid lige efter skole), hvor energien måske mere er til noget andet med risiko for, at man så vælger det fra.

Jeg kan ikke sige, at eleverne er blevet bedre til at spille ved at få deres guitarundervisning i skoletiden. Men en ting, som jeg tydeligt kan mærke, er, at eleverne er mere friske. De virker mere oplagte, og vi når lidt mere på den konto.

Dertil kommer naturligvis bedre arbejdstider for én selv.

En af kerneproblemstillingerne er: Gør det noget? Gør det noget, at eleven går fra undervisning og kommer tilbage igen – i 25 min. Forstyrrer det? Mister de noget viden?

I mine briller betyder det minimalt. Faktisk kan det lille afbræk sagtens have en større positiv effekt på skoleda­gen, end det ”man går glip af”. Jeg er ikke ekspert; det er bare min fornemmelse.

 

Bliver man klogere/intelligent af at spille musik?

Nej – det gør man ikke. En, desværre, udbredt misfor­tolkning af fakta. MEN hjernens evne til at lære bliver skærpet. Det skyldes, at når man spiller musik, bruger man hjernen i et koordineret samspil.

Det er fitness for hjernen – man bliver læringsparat.

En god ting at have med sig som skoleelev. ■

Se også

David Efraim Poulsens artikel om Tandlægemodellen

 

Kulturministeriets Orientering og vejledning om samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler i medfør af folkeskolereformen

https://www.facebook.com/dmpf.dk/