Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

”Tandlægemodellen”

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

”Tandlægemodellen” skaber plads til instrumentalundervisning i skoletiden.

 

De har matematik i 5. A på Vorbasse skole, og klassen regner opgaver i mindre grupper. Mathias rejser sig op, nikker til sin lærer og forlader stille lokalet. Han skal nemlig til guitarundervisning i musikskolen. Efter 25 minutter er han tilbage i klassen igen og fortsætter sin skoledag, som han plejer.

Folkeskolen åbner sig for musikskolen i Billund Kommune

På Vorbasse folkeskole i Billund kommune blev der i 2015 etableret en ny og efter danske forhold utraditionel forsøgsordning. Mere præcist handler det om et samarbejde mellem folke- og musikskole, hvor den elevbetalte instrumentalundervisning kommer ind i skoletiden. Idemanden bag samarbejdet er guitarunderviser ved Billund Kulturskole Niels-Evald Jensen.

Da folkeskolereformen blev vedtaget i 2014, kunne Niels-Evald se, at de ekstra lange skoledage ville resultere i endnu senere arbejdstider til gene for familien. Senere oplevede han, som mange andre aktører på fritidsområdet, at eleverne var mere trætte og mindre læringsparate end tidligere. Reformen gav ham heldigvis også en nøgle til at løse problemet. Musik- og folkeskoler var nu gensidigt forpligtede på at skabe samarbejder til gavn for begge institutioner. I folkeskolens formålsbeskrivelse fremhæves det at ”Eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur, og at skolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi samt får tillid til egne muligheder”. Disse elementer er allerede nu helt centrale i musikskolernes undervisning, og hertil kommer, ”At eleverne bibringes musikalsk skabende færdigheder, som danner forudsætning for musikalsk udfoldelse, individuelt og i fællesskaber” (frit efter musikskoleloven). Der er således et godt fælles udgangspunkt for samarbejde mellem disse institutioner.

”Tandlægemodellen”

Niels-Evald gik i tænkeboks for at finde frem til en løsning på problemet. Der skulle findes en måde, hvorpå guitarundervisningen kunne starte inde i den ordinære undervisningstid i folkeskolen. Målet for Niels-Evald var at skabe en arbejdsdag, hvor der fortsat var plads til familielivet, og hvor eleverne ikke var dødtrætte, når de mødte op. Han kom frem til en ide, som bygger på den model, vi kender fra tandklinkkerne på vores folkeskoler. Eleven forlader klassen i et kort tidsrum og vender tilbage fra tandlægen efter endt konsultation. Niels-Evald gik et skridt videre og udviklede et koncept med rullende skemaer med en periodelængde på tre uger. Guitareleverne havde således ikke et fast undervisningstidspunkt, men blot en fast undervisningsdag. ”De rullende skemaer sikrer, at folkeskolens klasseundervisning bliver forstyrret mindst muligt og bevarer således kontinuiteten i elevernes undervisningsforløb i skolefagene”, fortæller Niels-Evald. ”Hvis man bruger en hel undervisningsdag til at bytte guitareleverne rundt på, så slider man heller ikke på folkeskolens goodwill”, fastslår han. Service-sms’er til eleverne er også blevet en vigtig del af logistikken i konceptet. Der sendes nemlig sms’er ud med dagens undervisningstidspunkt om morgenen på selve undervisningsdagen.

Bred opbakning til forsøgsordningen

Niels præsenterede idéen for sin musikskoleleder, som straks bakkede projektet op. ”Det er et rigtig godt initiativ, som sikrer, at eleverne er friske og ikke skal til musikundervisning sent om aftenen”, siger Kulturskoleleder Per Weil Bak, og han tilføjer: ”Samtidig er der også en økonomisk fordel for musikskolen når undervisningen ligger før kl. 17.” Tandlægemodellen blev herefter præsenteret for skoleleder Torben Precht Jensen på Vorbasse skole. Kulturskolen havde tidligere haft mange gode samarbejder med Vorbasse skole, og Torben gik da også med på idéen, da han blev præsenteret for konceptet med de rullende skemaer. Han peger dog, over for bladet på, at ”Forældrene forsat har mulighed for at vælge, at undervisningen skal ligge udenfor skolens undervisningstid” og tilføjer: ”Men, det er der ingen elever eller forældre der har valgt endnu”. Ved et senere skoleledermøde i forvaltningen i Billund kommune orienterede Per Weile Bak om den nye forsøgsordning. Ideen blev meget positivt modtaget af de deltagende skoleledere og læringschefen for skole- og daginstitutionsområdet i Billund kommune Lisbeth Østergaard. Konklusionen på mødet blev: ”Det er en god samarbejdsmodel med nye muligheder, som alle skoler i kommunen kan benytte sig af”. ”Jeg er meget positiv overfor samarbejdet, som viser, hvordan to institutioner kan udvikle sig sammen indenfor Den åbne skole”, udtaler læringschef Lisbeth Østergaard til bladet.

Tæt kontakt og målrettet information er vigtige forudsætninger

Når man spørger ind til, hvad der har været af udfordringer ved samarbejdet mellem de to skoler, lyder svaret ens fra aktørerne: ”Ingen problemer indtil nu”. Torben beskriver samarbejdet mellem de to skoler meget klart og enkelt: ”Det er uproblematisk”

Kulturskolen har for nylig lavet en brugerevaluering af forsøgsordningen, hvor forældre og elever udelukkende har meldt positivt tilbage, - fortæller underviser Niels-Evald. Skoleleder Torben Precht Jensen fortæller: ”De elever, jeg har snakket med er meget glade for ordningen”. Kulturskoleleder Per Weile Bak mener, at det primært skyldes en rigtig god og direkte kontakt mellem Billund kulturskole og Vorbasse skole. Niels-Evald fremhæver også, at ”Det er hele setuppet lige fra ordvalget forsøgsordning over de rullende skemaer, som er med til at imødegå en eventuel kritik”. Torben Precht Jensen supplerer: ”Folkeskolelærerne mener, at Tandlægemodellen er uproblematisk, da de rullende skemaer sikrer, at det ikke er de samme fag, der bliver ramt hver uge” og tilføjer: ”Det er vigtigt, at der informeres om ordningen, så forældre og undervisere er helt klar over, hvad forsøgsordningen indebærer, at det er en mulighed, som kan vælges, men at man også kan vælge ordningen fra og alligevel få musikskoleundervisning”. I forhold til at få de to vidt forskellige skolekulturer til at smelte sammen forklarer Per: ”Det, at samarbejdet er frivilligt og ikke er et regelkrav ovenfra, øger aktørernes motivation og interesse”, og han påpeger, at man skal være særligt opmærksom på, at samarbejdsprocessen ikke forceres.

Guitarundervisning skaber variation i skoledagen

”Skoledagen er blevet længere, og indholdet mere varieret. Det musikalske afbræk bidrager til et mere varieret indhold i skoletiden og med nye muligheder og perspektiver på fritidsundervisningen”, forklarer læringschef Lisbeth Østergaard. ”Når vi kommer ind i skoledagen synliggør vi musikken som fag, og det er vigtigt”, supplerer kulturskoleleder Per Weile Bak. Skoleleder Torben Precht Jensen oplever, at musikskoleundervisningen i skoletiden er med til at synliggøre musikskoletilbuddet. ”Det ses fx ved, at guitarlæreren arrangerer små spontane koncerter på skolen ud over de faste arrangementer som jule- og forårskoncert”. Samtidig mener Torben, at Tandlægemodellen kan være medvirkende til, at flere elever nu vælger et musikskoletilbud trods den længere skoledag. Endelig er det fremmende for samarbejdet mellem musikskolelærere og skolens ansatte. ”Vi kommer til at kende hinanden på en anden måde, hvilket er vigtigt i forhold til at udvikle samarbejdet”, tilføjer han. MusikskoleunderviserNiels-Evald Jensen oplever, at eleverne er meget glade for at kunne spille musik i skoletiden. Det gør skoledagen sjovere og frigiver tid til at deltage i andre af kommunens mange fritidstilbud, når skoledagen er slut. Samtidig oplever han, at ”Eleverne simpelthen er friskere” og tilføjer med et glimt i øjet ”Og så er der ingen afbud.”

I Billund tror man på samarbejdet

Til spørgsmålet: Er Tandlægemodellen en samarbejdsmodel, som du vil anbefale andre musikskoler, folkeskoler og kommuner? Svarer læringschef Lisbeth Østergård, guitarunderviser Niels-Evald Jensen, skoleleder Torben Precht Jensen og kulturskoleleder Per Weile Bak et enstemmigt ”Ja”. Der er umiddelbart ingen tvivl hos aktørerne fra Billund kommune om, at man har fundet en fælles vej ind i Den åbne skole. En vej, hvor musik- og folkeskole kan forene kræfterne i arbejdet på at give eleverne nye muligheder for oplevelse, fordybelse og kreativ udfoldelse. Med andre ord et mere levende og dynamisk læringsmiljø med nye interessante udviklingsmuligheder for begge institutioner. Per uddyber: ”Tandlægemodellen har vist sig at være en type samarbejde, somkan åbne døren ind til folkeskolen og integrere musikskoleundervisning i skoletiden” og, fortsætter han: ”Det var ikke lykkedes uden pædagogisk og faglig nytænkning fra alle aktører og med en primus motor og opfindsom idemand som musikskoleunderviser Niels-Evald Jensen.”

Virker Tandlægemodellen kun i Billund?

Her to år efter, at Tandlægemodellen blev søsat i Billund, ser det ud til, at den også kan vinde indpas på andre folkeskoler. Den har fx bredt sig til Norby skole på Fanø, hvor Niels-Evald har introduceret ideen for skolens ledelse og forældre. Her er ordningen ligeledes blevet en succes og har givet Niels-Evald en hel arbejdsdag på Norby skole fra kl. 9.00-16, som også indeholder sammenspilsundervisning. Flere musikskolekolleger er samtidig begyndt at vise interesse for det nye koncept. Violinunderviseren på Norby skole har fx etableret en undervisningsdag efter samme koncept. Violineleverne modtager nu musikundervisning i skolens undervisningstid.

Noget kunne tyde på, at Billund kommunes Tandlægemodel er i stand til at løse problematikken med at bevare kontinuiteten i de traditionelle skolefag, gøre kvalificeret musikundervisning til en integreret del af flere folkeskoleelevers hverdag og give musikskoleunderviserne en mere normal arbejdsdag.

Foto: Villy Pedersen

Se også

Niels-Evald Jensens artikel Rolling Tones

 

Kulturministeriets Orientering og vejledning om samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler i medfør af folkeskolereformen

https://www.facebook.com/dmpf.dk/