Musikskolerne skal have en synlig efteruddannelseskultur
Hvis man har kendskab til andre professioners efteruddannelsestilbud, der året rundt bliver serveret i lækre kataloger, må man spørge sig selv: Hvorfor har vi ikke dette ta´selv bord på musikskoleområdet? Svaret er, at musikskolerne ikke rigtig har fået smag for efteruddannelse endnu. Selvom de kommunale musikskoler har eksisteret i over 30 år, er det relativt nyt de fleste steder, at der bruges arbejdstid på kurser og efteruddannelse. Musikskolelærernes faglige opkvalificering lå før OK15 i ”gummiparagraffen”. Det resulterede ofte i, at underviserne stod ret alene med hver deres specifikke efteruddannelsesbehov. Samtidig forelå der et større detektivarbejde med at finde frem til relevante kurser, som matchede behovet. Herefter skulle der så lirkes en aftale på plads med musikskolelederen. Ofte lå kurserne uden for undervisningstiden, hvilket pressede underviserne unødigt på forberedelsestiden. For det andet har der helt enkelt ikke været nok relevante tilbud, som kunne dække de individuelle opkvalificeringsbehov, som musikskolelærerne står med i dagligdagen. Musikskolerne har heller ikke haft erfaring med lærings- eller sparringsfællesskaber, hvor kolleger kontinuerligt skaber refleksion over og inspiration til hinandens undervisning.
Ifølge to New Zealandske læringsforskere, V. Robinson og J. Hattie, er præcis denne refleksion vigtig, da den øger motivationen for faglig udvikling. En fjerde hindring, der opleves, er, at der ikke afsættes specifikke midler til efter-og videreuddannelse modsat på folke- og gymnasieskoleområdet. Når ressourcerne ikke er synligt tilstede og tilgængelige generelt for alle lærere, så bliver efter- og videreuddannelse let en usynlig aktivitet for de få.
Hvorfor er efter- og videreuddannelse vigtig for musikskoleområdet?
Musikskolelærerne har, lige som alle andre fagfolk, brug for at udvikle sig fagligt, finde ny inspiration og skabe netværk. Dette forstærkes yderligere af, at vi som kommunalt ansatte udsættes for øgede effektivitetskrav fra forvaltningen, direkte krav fra brugerne samt nationale ønsker fra Christiansborg om bredere brugerflade, tværinstitutionelle samarbejder og innovativ udvikling af faget. Hertil kommer områdets egne visioner om at være spirekasse for musikkulturen og ønsket om at fastholde den høje faglige kvalitet i undervisningen. Efter- og videreuddannelse af lærerne er et godt redskab til at imødekomme flere af disse ønsker. Musikskoleleder Edna Rasmussen fra Aabenraa Musikskole mener, at der generelt er et behov for efter- og videreuddannelse, men ”Lærerne efterspørger naturligt nok forskellige emner, alt efter hvad de underviser i, hvordan de er uddannet og hvilke udfordringer de har fagligt”. DMpF’s Lærerudvalg (LU) har drøftet efter- og videreuddannelse og udvalgets formand Birgitte Schade udtaler, at det er problematisk, at der ikke er en generel strategi for opkvalificering på musikskoleområdet. Ifølge hende opleves der et stort behov for efteruddannelse ude lokalt på musikskolerne. DMpF´s TR-udvalg har haft efter- og videreuddannelse som fokuspunkt og mener, at væksten i antallet af samarbejder med private og kommunale aktører har givet et øget efteruddannelsesbehov. TR-udvalget mener, der er behov for at få kigget nærmere på, hvordan en konkret efter- og videreuddannelsesstrategi kan se ud.
Hvilke efteruddannelsestilbud er der brug for?
Med OK15 er der ingen tvivl om at efteruddannelse skal foregå i arbejdstiden. Det åbner nye muligheder musikskolerne imellem for at skabe fælles tilbud. Dette ses i de seneste par års opblomstring af regionale kursusdage. Selv om disse tiltag ikke dækker det grundlæggende behov for faglig opkvalificering på musikskolerne, kan det tolkes som de første spæde skridt i retning af reelle efteruddannelsesstrategier. Kigger vi nærmere på fagindholdet af disse regionale kursusdage, er de fremherskende temaer:
Fagspecifikt: fx materiale inspiration, instrumentalkurser, videndeling, improvisation og netværk. IT: fx nodeskrivningsprogrammer, indspilning af musik, computer- og mobilspil og apps.
Pædagogiske redskaber: fx elever med specialbehov, klasserumsledelse og instrumentalhold.
Personlig udvikling: fx coaching, performance, kommunikation og mindfulness.
Musikskoleleder Edna Rasmussen oplever, at ”den mangeartede efterspørgsel afføder et naturligt behov for en bred vifte af emner, og det er vigtigt, at ikke alle kursusudbydere løber efter den samme trend, men at der faktisk er en variation i udbuddet”. LU mener, at der er brug for en meget bred vifte af tilbud, som tilgodeser lærernes mangeartede behov for kompetenceudvikling. Tilbuddene skal dække praktiske, metodiske, kunstneriske og teoretiske behov. LU’s formand Birgitte Schade gør opmærksom på, at ”det er vigtigt, at musik- og kulturskoler samarbejder om at udvikle og tilbyde relevante kursustilbud, så der skabes en fælles forståelse og et fælles værdigrundlag på området”.
Lærerevalueringer fra sidste års regionale kursusdag på Fyn peger på, at også aktiviteter som fx foredrag, der rækker ud over praksis og lærernes daglige rutiner, inspirerer og giver fornyet motivation. Inspiration er et vigtigt brændstof for musikskolelærerne, så undervisningen og evnen til at formidle musikkultur fastholdes i en dynamisk og levende proces.
En efteruddannelsesstrategi skal give den enkelte lærer bedre udviklingsmuligheder
Regionalt samarbejde om kurser med eksterne og interne kursusholdere er en rigtig god start. Næste skridt er at forankre de gode intentioner lokalt med fx efteruddannelsesudvalg eller en koordinator, som sikrer information og evaluering af kurserne. Formålet med en efteruddannelsesstrategi må være, at der kommer flere kurser og uddannelsestilbud ud til lærerne i løbet af sæsonen. TR-udvalget mener, at musikskolens MED-udvalg, ledelse og TR sammen bør være de lokale entreprenører, når strategien for efteruddannelse skal udvikles. Det er vigtigt, at der tænkes en ramme, som giver alle lærere mulighed for at deltage i kvalificerede uddannelsestilbud. TR-udvalget pointerer, at fra august 2016 er al arbejdstid opgjort - også tiden til efter- og videreuddannelse. Derfor bør man også lokalt tager snakken om efter- og videreuddannelse og om, hvordan den udmøntes som konkret arbejdstid. Gode rammer og synlige tilbud smitter positivt af på lærernes interesse og motivation for at efteruddanne sig. En øget interesse og efterspørgsel vil også på sigt påvirke antallet, kvaliteten og variationen i kursusudbuddene, hvis rammerne er befordrende. TR-udvalget mener, at den enkelte lærer skal have mulighed for at opkvalificere sig, også på områder, der har anden musikskolerelevans end en konkret undervisningskompetence.
En efteruddannelsesstrategi på musikskolen
På Aabenraa Musikskole har man netop taget skridt i retning af en reel efteruddannelsesstrategi. Hver lærer får nu tildelt en timepulje på ti procent af årsværket. Det er læreren selv, som bestemmer, hvordan den skal anvendes. Søges der om kurser og efteruddannelse, bevilges der kursusgebyr og transport fra musikskolen – tiden tages fra timepuljen. I MED-udvalget har man drøftet ordningen og eksemplerne på, hvordan lærerne kan bruge puljen, er talrige. Formålet med ordningen er, at ”alle lærere bliver forpligtet på faglig opgradering og, at ressourcer til dette fordeles jævnt og ikke kun til de, der efterspørger det”, siger musikskoleleder Edna Rasmussen. Hun fortsætter: ”Det er nødvendigt for lærerne selv at få fyldt på for til stadighed at kunne udvikle deres undervisning og opretholde den gejst, som driver rigtig mange musikskolelærere til at yde ”det ekstra”, som gør det sjovt både at være ansat, men også at være elev på skolen”. ”Strategien har også et langsigtet perspektiv”, fortæller Edna Rasmussen: ”Enhver arbejdsplads bør tænke i efter- og videreuddannelse. Vi oplever lige nu, at vores medarbejdere bliver hos os i mange år. Det vil måske ændre sig i fremtiden, hvor arbejdskraften kan blive mere fleksibel og endnu mere mobil. Når musikskolen ændrer sig – hvad den hele tiden gør – så kalder det på nye kompetencer hos de ansatte. Det er gennem kompetenceudvikling, at musikskolerne ruster sig til også at blive fremtidens musikskole”.
Effektiv efteruddannelse
Inden man kaster sig ud i konkret afvikling af kurser og ideer til strategier, kan man med fordel se på hvilke erfaringer, der er gjort med efter- og videreuddannelse. Professor Robert Brinkerhoff fra Western Michigan University har en interessant pointe i forhold til, hvordan man planlægger efteruddannelsesforløb. Brinkerhoff har i sin forskning udviklet 40-20-40-modellen, som kort fortalt går ud på, at 40 % af indsatsen er kursistens forberedelse før den givne uddannelse, 20% er de aktiviteter, der forgår på selve uddannelsen, og de sidste 40% handler om, hvordan arbejdspladsen, ledelse og kolleger tager imod og anvender de ny-tilegnede kompetencer. Brinkerhoff påviser, at kun i tre ud af 20 tilfælde bliver læring implementeret i virksomheden efterfølgende, hvis man sender folk på kursus uden at bruge tid på forberedelse og efterbehandling. Hvis man derimod anvender 40-20-40-modellen i forløbet, sker det i ni ud af ti tilfælde. Brinkerhoff mener, at det er vigtigt at holde sig for øje, når man uddanner, at formålet er at skabe større kvalitet og bedre løsninger. Brinkerhoff påpeger ligeledes, at det er lederne af organisationen, som har ansvaret for at skabe en klar sammenhæng mellem medarbejderens uddannelse og virksomhedens strategi. En forudsætning for dette er bl.a., at ledere og medarbejdere afklarer, hvordan de nytilegnede kompetencer skal anvendes.
Fleksibilitet og involvering er afgørende
Forskning viser, at op til 85 % af alle efteruddannelseskurser for statsansatte nærmest er uden effekt. Denne udtalelse kommer fra Bent Gringer, som er chefkonsulent i de statslige overenskomstparters fællessekretariat for kompetenceudvikling. Selv om det ikke relaterer direkte ned i en musikskolepraksis, har Gringer måske en pointe i, at det er et problem, at alt for mange tager på efteruddannelse uden rigtigt at have tænkt igennem, hvad den dybere mening med kurset egentlig er. Det kan være en god ide at spørge sig selv, om det et konkret, praktisk problem, der skal afhjælpes, eller om man bare har brug for ny inspiration. Gringer påpeger, at kursusudbyderne skal inddrage kursisterne og tilpasse undervisningen til deres individuelle behov. Fleksibiliteten er således afgørende for, om efteruddannelsen kommer til at passe ind i medarbejdernes eller ledelsens specifikke behov og dermed også afgørende for, om de tilegnede kompetencer bliver anvendt efterfølgende. De New Zealandske forskere, V. Robinson og J. Hattie, påpeger, at pædagogisk ledelse af lærernes læring også er ledelse af elevernes læring.Deres forskning viser, at læringen er størst, når den er koblet direkte til praksis. Det er en interessant pointe, som dog skal nuanceres i relation til musikskoleområdet. Musikskolen er en kulturinstitution, der har en kunstnerisk dimension, hvor kreativitet, ånd og inspiration spiller en stor rolle. Derfor er det en vigtig del af efteruddannelsesdebatten at stille spørgsmål til, hvad vi sammen vil med musikskolen. Hvis musikskolen skal være et sted for alle børn og unge, er det vigtigt, at en kommende efteruddannelsesstrategi også understøtter dette.
Efteruddannelse skal give flere fordele
Der er ingen tvivl om, at efter- og videreuddannelse tager ekstra tid og kræver overskud af den enkelte lærer i forhold til de almindelige arbejdsopgaver. Derfor skal man selvfølgelig afklare med sig selv, om det skal være noget kortvarigt eller et længerevarende forløb. Man bør også undersøge, om der er ordentlige rammer for opkvalificeringen, før man kaster sig ud i det. Det bør ligeledes være tydeligt hvilke fordele, man kan opnå: fx et fagligt netværk, som man kan dele sine erfaringer med, at opkvalificeringen udløser en lønforhandling, at man får mulighed for at varetage nye spændende arbejdsopgaver eller at uddannelsen giver flere jobmuligheder. Musikskolen vil til gengæld øge kompetencefladen og kunne løse nye opgavetyper. Den styrkede faglighed vil samtidig give mindre udskiftning af lærere, større trivsel, en bedre opfyldelse af krav fra omgivelserne og opnåelse af egne musikskolevisioner. Endelig vil det give den enkelte musikskole en mere visionær profil, som fx vil tiltrække et større ansøgerfelt.
Spørg dig selv før du takker ”Ja” til efteruddannelse Efter- og videreuddannelse kræver ofte en ekstra indsats. Derfor bør du overveje, om der er tid nok til forberedelse og efterbehandling, så du får det fulde udbytte af forløbet. Du kan med fordel stille dig selv følgende spørgsmål. Spørgsmål:
Kig evt. efter dette hos kursusudbyderen:
MUS- eller OOS samtalerne er oplagte fora at tage dialogen om efter- og videreuddannelse med din leder. |