Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Musikpædagogisk konference i Esbjerg: Politikerne er ligeglade med musikfaget

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Syddansk Musikkonservatorium invitererede igen til konferencen Musikalsk læring på tværs. Særlig interessant var paneldebatten om musikfagets tilstand og fremtidsmuligheder i Danmark. Konklusionen var klar: Musikfaget er blevet nedprioriteret i en tid, hvor alt skal måles og vejes, og det går ud over den almene dannelse. Derfor mener flere organisationer, at der er brug for handling, hvis musikfaget skal ind i varmen igen.

Musikfaget er blevet stumt i folkeskolen

”Spurven sidder stum bag kvist”, af Thorvald Aagaard og Jeppe Aakjær, synger 180 deltagere som åbning på konferencen, Musikalsk læring på tværs, i Esbjerg. I sin velkomst fortæller arrangør og vicerektor ved SDMK, Martin Gade, at skolesamarbejdet er en skal-opgave og et udviklingspotentiale for musikfaget generelt. ”Vi skal samarbejde på tværs af musik- og folkeskoler, hvis musikken skal ud til alle børn”. Det er et mål, som alle danske musikskoler og DMpF med sin vision, Musikskolen for alle, længe har bakket op om. Kigger man ud over landet, er der desværre langt imellem de kontinuerlige og ligeværdige skolesamarbejder. Oftest drejer det sig om lokaleudlån, kortere projekter eller udlån af musikskolelærere til at varetage den obligatoriske musikundervisning.

undefined 

Vicerektor ved SDMK, Martin Gade

”Konferencen, Musikalsk læring på tværs, er et samarbejde med University College”, fortæller Martin Gade oppe fra scenen. Han mener, at lærer- og konservatorieuddannelserne skal gå forrest. ”Det er et signal til de nuværende studerende og kommende folke- og musikskolelærere om, at de i fremtiden skal samarbejde”, siger han. ”Ved sidste års konference lærte vi, at børn og unge efterspørger fordybelse og seriøsitet”, fortsætter han, ”Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer musikundervisningens bredde og kvalitet i fremtiden?” 

undefined

Samarbejdet skal give mening

Det spørgsmål skal første oplægsholder, lektor ved professionshøjskolen Metropol Andy Højholdt, give sit bud på. Han introduceres af adjunkt i pædagogik på SDMK og musikskolelærer Birgitte Momme. ”Musikskolernes praksis har ændret sig med den åbne skole, og det har givet os nye muligheder og udfordringer”, fortæller hun fra scenekanten. Hun oplever, at det har skabt et behov for nye tilgange. ”Traditionelt har arbejdsdelingen i skolesamarbejdet været, at musikskolelæreren stod for musikken og folkeskolelæreren for ro og orden, men det oplever jeg som uinspirerende”, fortæller hun, inden ordet gives videre. I 2016 afprøvede hun samarbejdsformen tværprofessionelt samarbejde og oplevede her et meget meningsgivende samarbejde.

undefined

”Folkeskolen har svigtet sin bredere dannelsesopgave” 

”When I think back on all the crap I learned in high school, it's a wonder I can think at all”, indleder Andy Højholdt med et citat fra musikeren Paul Simon. Pointen er, at skolen skal give alle børn og unge noget værdifuldt med i rygsækken. ”Min første musikoplevelse var, da TV sendte Simon and Garfunkel’s afskedskoncert i central park for over 500.000 tilhørere. Den gjorde et kæmpe indtryk på mig”, fortæller han. Han mener, at musikfaget er særlig værdifuldt for børn og unges dannelse, og at folkeskolen over en årrække ved at nedprioritere musikfaget har svigtet sin bredere dannelsesopgave. ”Hvis vi skal have det optimale ud af to fagligheder, er tværprofessionelt samarbejde et godt bud”, siger Andy Højholdt, mens han bevæger sig rundt på et lille område af den store scene. 

undefined

Tanken er, at man skal udvikle noget nyt sammen, et fælles tredje. Man skal starte med at spørge sig selv: Hvad kan jeg? Hvad kan jeg være med til uden at give køb på min faglighed? og Hvad brænder jeg for? ”Det er meningen, at man skal være uenige, for det er i forskelligheden, at der skabes udvikling”, fastslår Andy Højholdt og mener ikke, at det bliver nemt. ”Musikfaget har lidt under politikernes prioriteringer de seneste år. Vi ser fx ingen store forskningsprojekter i de praktisk-musiske fag”, konkluderer han. ”CO-teaching er en konkret måde at fremme tværprofessionelt samarbejde på”, fortæller han. CO-teaching udvikler samarbejdet mellem fagpersoner, fordi man sammen udpeger problemet, løser problemet og evaluerer. 

undefined

Interview med Andy Højholdt, forsker og lektor ved professionshøjskolen Metropol

Musikskolerne skal være musikfagets videnscentre i kommunerne

Under det efterfølgende interview med Andy Højholdt fortæller han, at musikskolerne har et kæmpe potentiale. ”De kan blive musikfagets videnscentre ude i kommunerne”. Han oplever, at det er brug for at sætte fokus på musikfaget.

”Det er skammeligt, at musikfaget bliver prioriteret lavere end andre fag i folkeskolen, især fordi musik har et kæmpe dannelsespotentiale og kan skabe de fællesskaber, som børn og unge længes efter”. Efter Andy Højholdts oplæg indtager deltagerne den eftertragtede åndelig føde serveret af violin-studerende Annelene Toft Christensen, som spiller musikstykket Uvejret over Humble. Akkompagneret af loop-stationens rytmiske lydflader løfter hun deltagerne ind i musikkens forunderlige univers.

undefined

Markku Kaikkunen, musikskolelærer ved Music Centre Resonaari i Helsinki

”Everyone has the potential to learn music”

Udsagnet kommer oppe fra scenen, hvor en mand ubemærket er listet op og nu står med scenelyset som en glorie i sit 70’er-lange hår. Markku Kaikkonen er manden bag en finsk musikskolerevolution. Han har siden 1995 viet sit arbejdsliv til Music Centre Resonaari i Helsinki, hvor elever med fysiske, psykiske eller mentale handicap undervises i musik. ”Når vores elever optræder som musikere ude på spillestederne, så synliggøres de usynlige”, fortæller han. Han underviser ud fra filosofien, Alle kan lære musik, og skolen har nu over 300 elever. "Alle elever har forskellige udfordringer, og det er lærerens opgave at finde veje og redskaber til at gøre læring mulig for dem alle”, siger han. Markku Kaikkonen fortæller, at skolens tilgang også smitter af på de omgivne musikskoler. ”Det er en musikskolerevolution, fordi disse elever ikke tidligere har haft et reelt musikskoletilbud”, siger han.

undefined

Spilleglæden stråler ud af videoklippene med de anderledes udseende musikskoleelever, som supplerer oplægget. Ligegyldigt om undervisningen handler om kor, band eller soloinstrumenter, bringes alle musikkens elementer i spil. Markku Kaikkonen kalder det ”many-sided teaching process for diverse learners”, og det indeholder bevægelse, sang, spil og lytning. ”For mig handler det om miraklet når eleven tager teten”, siger han. Det handler om at skabe tillid og at tage mange bittesmå skridt sammen. Han fortæller historien om den 6-årige udviklingshæmmede Max, der er svær at få kontakt til, men pludselig en dag sker miraklet. Max sidder ved et trommesæt uden at ville spille, og Markku holder en trommestik hen foran ham. ”Da Max tog stikken ud af min hånd videste jeg, at der var hul igennem”, fortæller han. Konferencedeltager Jette Holk Hansen er meget inspireret af Kaikkonen. ”Fantastisk! En musikterapeutisk tilgang med en grundsolid musikfaglighed i den måde han møder eleven på”, siger hun efter den senere workshop. Hun vil gerne lave noget tilsvarende i Danmark for børn med særlige behov. Deltager Mads Falk oplever oplægget som et solidt eksempel på, hvad musikfaget kan bidrage med. ”Prøv at tænke på, hvad man kunne opnå i Danmark med denne tilgang”, siger han. 

undefined

Refleksioner over Markku Kaikkonens oplæg, Alle kan lære musik

Musikklasserne blomstrer i Haderslev

Workshoppen, Musikklasser i folkeskolen, trækker mange af konferencens deltagere til. ”Vi skal se nærmere på mulighederne i samarbejdet i den åben skole”, indleder Martin Gade. I et interview til MUSIKSKOLEN har han fortalt, at samarbejdet skal gå på to ben. ”Målet er musikken i sig selv som et dannelsesfag, og som en menneskelig mulighed”. Han er dog ikke blind for, at musikkens transferværdi kan være et godt argument til de mange skoleledere og politikere, der kun tænker i uddannelse. Musikskoleleder Jesper Ry fra Haderslev fortæller om, hvordan det lykkedes ham at få oprettet Musikklasser ude på alle kommunens folkeskoler. ”Jeg har virkelig drukket meget dårlig kaffe ude på folkeskolerne for at få aftalerne i hus”, griner han. Musikklasser er hele skoleklasser, der spiller på samme instrument. Undervisningen afvikles af to lærere og indeholder tre nye mål i hver musiktime. Målene udfoldes via mange forskellige musikaktiviteter, bla. med inspiration fra Music Mind Games. ”Det hele startede med projektet Matemusik, som var en blanding af fagene musik og matematik”, fortæller Jesper Ry. Nu står han med en gedigen samarbejdsstruktur, hvor 50 klasser er i gang i den understøttende og i den obligatoriske undervisning. ”Målet er, at alle børn skal spille sammen på et instrument”, fortæller han. 

Bagefter er der åbent for workshopdeltagernes spørgsmål. Musikskolelærer Bent Hjort spørger ind til forankring og sammenhæng med musikskolens øvrige tilbud. Musikskolelærer Mads Bo Falk anfægter den traditionelle opfattelse af kvantitet og kvalitet. ”Jeg mener faktisk at kvantitet er lig med kvalitet. Man screener jo mange flere børn via Musikklasser, og det betyder, at man møder flere af de børn, som faktisk har et potentiale for at spille musik”, siger han. Musikskolelærer Jakob Riis er på toppen under interviewet efter workshoppen. ”Musikklasser i Haderslev blæste mig fuldstændig væk”, siger han og er dybt imponeret over det tjekkede undervisningsmateriale og den professionelle præsentation. Deltager Søren Flebo er mere usikker. ”Hvad vil man med den rekruttering, man laver? Får eleverne for mange forskellige tilbud? Hvordan sikrer man, at de mestrer instrumentet ordentligt?”, spørger han. 

undefined 

Workshop hos Kirsten Nielsen, docent i musikpædagogik ved SDMK

Paneldebat om musikfagets fremtid

Paneldebatten om musikfagets fremtid i Danmark sætter punktum for konferencedagen. Panelet tæller formand for skolelederne Claus Hjortdal, formand for DMpF Ole Helby, rektor for SDMK Claus Skjold Larsen, musikskoleleder Edna Rasmussen, musikskolelærer Bent Hjort, musiklærerstuderende ved UC-syd Marita Bjørnholm og Jens Juulsgaard Larsen, forskningschef ved UC-syd. 

 

undefined

”Vi ved, at musik understøtter læring, men vi bruger det ikke”, siger Claus Hjortdal, som selv er tidligere musiklærer og basunist. Han mener, at musikfaget har nået et lavpunkt på læreruddannelser og i folkeskolen. ”Der er for få musikstuderende på læreruddannelsen, og musikfaget er nedprioriteret ude på skolerne, fordi Pisa har sat sit tunge præg, så alt skal kunne måles”, fastslår han. Han har ved et tidligere interview til bladet formuleret det således: ”Det politiske pendul svinger mod en forenklet, lineær opfattelse af undervisningsbegrebet”. Han oplever, at dette fokus ikke levner plads til musik, kreativitet, spontanitet og følelser. 

Bent Hjort mener ikke, at puljemidler er en løsning på problemet. ”Projektmidler er ikke holdbare på den lange bane”, siger han. Han oplever, at det tager mindst 5 år at opbygge et skoleorkester. ”Projektet Orkestermester løber kun i en fireårig periode, og hvem skal så tage over, når musikskolen slipper?”, spørger han. Marita Bjørnholm mener, at folke- og musikskole skal samarbejde symmetrisk ud fra et fælles formuleret formål. Hun pointerer, at der ikke skal flyttes ressourcer fra musikskolen til folkeskolen. Bent Hjort er enig, men savner en konkret prioritering af musik- og folkeskolelærernes fælles forberedelse.

Ole Helby og Bent Hjort efterspørger en udvikling af det musikpædagogiske fag. ”Hvis vi skal have kvalitetsundervisning, skal der være en egentlig musikpædagogisk forskning”, siger Bent Hjort. Han oplever, at musikkonservatorierne fx endnu ikke har sat sig ind i de erfaringer, musikskolerne allerede har gjort sig ude i den åbne skole. ”Musikkonservatorierne er ikke forskningsinstitutioner”, svarer Claus Skjold Larsen. ”Vore studerende skal først og fremmest være kunstnere”. Ole Helby oplever, at musikkonservatorierne sover tornerosesøvn, når det kommer til udvikling af de pædagogiske fag. ”Man må spørge sig selv om, hvordan kulturministeren mener, at konservatorierne udvikler deres undervisningsprodukt, når det langt han ad vejen hviler på personlige fornemmelser og individuelle følelser?”, siger han. Han er dog glædelig overrasket over, at konservatorierne trods alt er nået frem til en erkendelse af, at de ikke laver musikpædagogisk forskning. Nu hvor det er afklaret, er det nemmere at komme videre. ”Hvis konservatorierne turde, kunne de jo tale for, at der kom reel forskning inden for instrumental- og musikpædagogikken”, efterlyser han. 

undefined

”Vi bør gå sammen i en musikalliance for at fremme musikfaget, fordi alle vore politikere stort set er ligeglade”

Opfordrer Claus Hjortdal afslutningsvis paneldebatten. ”Der er brug for et tværgående samarbejde for at styrke musikfaget”, siger han. Han mener det politiske setup lige nu ikke fremmer musikfaget. ”Vi skal have fat i de unge mennesker og vise dem at musiklærerfaget er vigtigt og meget meningsgivende arbejde, og så skal vi råbe vores politikerne op”, siger han. Ole Helby kvitterer for den udmelding. ”Jeg er meget glad for, at Claus Hjortdal vil være med til at løfte denne vigtige opgave”, siger han. Ole Helby mener, at slutmålet bør være, at alle børn i den skolepligtige alder får gratis instrumental- og vokalundervisning. ”Vi skal turde tale en stor vision op”, siger han. 

undefined

Jette Holk Hansen, musikskolelærer

Deltager Jette Holk Hansen er godt tilfreds med paneldebatten. ”Der blev lagt op til et politisk samarbejdsorgan mellem DMpF og Skolelederforeningen. Så må vi se, om musikkonservatorierne og UC, som uddanner de lærere, der skal løfte musikfaget, vil være med”, siger hun. Deltager Mads Bo Falk er glad for den optimisme og vilje, som han sporede ved paneldebatten. ”Vi er nødt til at råbe højere for at få musikfaget programsat på et højere niveau i stedet for kun at knokle rundt nede i marken”, siger han.

Konferencen Musikalsk læring på tværs 2019 er slut. Men måske er den startskuddet på et politisk samarbejde på tværs af organisationer og institutioner for at fremme det musikpædagogiske fag. Måske kan det rykke ved den politiske kulde, som musikfaget er udsat for og bevæge sig mod en varmere politisk årstid. Måske synger vi til næste år: Jeg gik mig ud en sommerdag at høre fuglesang, som hjertet kunne røre, - i de dybe dale, mellem nattergale og de andre fugle små, som tale. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

https://www.facebook.com/dmpf.dk/