Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Musik og læring-konferencen i Aarhus sætter fokus på professionsetikken

Forfatter: Troels Lund Nielsen
Af Troels Lund Nielsen

”Kan man formulere en professionsetik, der omfatter alle former for musikpædagogisk virksomhed?” En arbejdsgruppe under DJM har gjort forsøget. 

undefined

Klokken nærmer sig 9.30, og musikskolelærere fra nær og fjern myldrer ind i Lille Sal på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM), hvor rektor Claus Olesen gør sig klar til at byde velkommen til 2019-udgaven af konferencen Musik og Læring. 

Skal musikpædagogen stadig være ”Ole Opfinder”?

Konferencen forløber over to dage med hver sin overskrift: ”Gode musikalske læringsmiljøer” og ”Kunstpædagogen på opdagelse”. Om baggrunden for at man har valgt disse temaer forklarer Claus Olesen, at man gerne har villet sætte fokus på to centrale problemstillinger for den musikpædagogiske profession: ”Som musikpædagog skal man på den ene side agere i forhold til nye former for læring, der udspiller sig i læringsmiljøer, der ikke nødvendigvis indbefatter den traditionelle lærerrolle, og på den anden side skal man være en slags ”Ole Opfinder”, en opfinder af sin egen profession, hvor nye udfordringer og muligheder hele tiden dukker op”, mener han.

Programmet for konferencen er tilrettelagt således, at der om formiddagen er oplæg i plenum, mens man om eftermiddagen kan vælge sig ind på én af en række mere fagspecifikke workshops.

Se videointerview med rektor for Det Jyske Musikkonservatorium Claus Olesen, musikskolechef på Kolding Musikskole Jens Bloch og Jørgen Messell, musikskolelærer fra Skanderborg Kulturskole:

Musikpædagogen skal professionaliseres, mener en arbejdsgruppe

Første konferencedag byder på en præsentation og efterfølgende debat af et oplæg med titlen, Idealer for musikpædagogisk professionalisme. Forfatterne bag oplægget er Astrid Elbek, udviklingsleder på DJM og Malene Bichel, der er uddannet musikpædagog og underviser på professioneshøjskolen Metropol. Malene Bichel fortæller om oplæggets tilblivelse: ”Det startede på konferencen sidste år, hvor temaet handlede om professionalisme, og hvor jeg kom med et oplæg om kunstnerens rolle i forhold til musikalske læringsmiljøer.

undefined

Astrid Elbek

Om eftermiddagen havde vi en workshop, som vi troede var temmelig nørdet, hvor der nok ville komme nogle få stykker. Men der viste sig at være rigtig mange mennesker, som havde lyst til at tænke med i, hvad det egentlig er for nogle visioner, vi har på vores professions vegne. Hvis vi prøver at lade være med kun at forholde os til det ydrestyrede (…) Hvis vi selv i højere grad tænker: Hvad synes vi egentlig, der er brug for, hvis det var os selv, der skabte rammerne, hvis det var os selv, der startede med at tale om indholdet i stedet for at tale ud fra de rammer, som andre nu har fundet på”. 

undefined

Malene Bichel

Der blev efterfølgende nedsat en visionsgruppe ved konferencen 2018 – en slags åben tænketank – som har mødtes fem-seks gange med forskellige temaer på dagsordenen, for eksempel mesterlære og inklusion/eksklusion. Deltagerne i visionsgruppen kommer fra mange forskellige musikpædagogiske områder: læreruddannelsen University College, lærere og leder fra musikskoler, aktører fra universitetet mm. Ambitionen med oplægget er, at det skal kunne rumme alle former for musikpædagogisk virksomhed, lige fra børnehave over grundskole og musikskole til konservatorie- og universitetsniveau. ”Vi synes, det var det, der manglede. De forskellige områder har jo hver især nogle professionsidealer. Men når vi mødes i forskelligt samarbejde – tværprofessionelt samarbejde – om musikpædagogiske opgaver, så savner vi at have defineret, hvad vi er fælles om, hvad der er den musikpædagogiske opgave - for at komme dybere i respekten for hinandens tilgange til opgaven”, forklarer Malene Bichel.

Visionsgruppen har taget udgangspunkt i spørgsmålene: 
- Hvilke slags musikalske læringsmiljøer er der brug for, for at mennesker får optimal glæde af musik i deres liv og mulighed for at tage medejerskab og medansvar for musikkulturen i fremtiden?
- Hvad kræver dette af den samlede musikpædagogiske profession?

undefined

Musikpædagogens ”Lægeløfte”

De i alt 10 ”bud” i oplægget, som er udformet med den hensigt, at de skal:

- tjene som støtte for professionel musikpædagogisk dømmekraft, herunder stillingtagen til etiske spørgsmål.
- danne grundlag for tillid til musikpædagogisk professionsudøvelse, formidling og forskning.
- sikre hensigtsmæssige, fagligt kompetente og etisk forsvarlige forhold for elever/studerende/deltagere i musikpædagogisk praksis og forskning.                                                                                      

Principperne handler om den musikpædagogiske opgave, om forholdet til den lærende og om forskellige aspekter af den professionelles (= musikpædagogens) rolle. Et af principperne – med overskriften ”Professionel Integritet” – lyder: ”Den professionelle forpligter sig til enhver tid på de formelle retningslinjer for det musikpædagogiske arbejde, som vedkommende lader sig ansætte under. Dermed er den professionelle også ansvarlig for ikke at lade sig ansætte under vilkår, som kompromitterer det professionelle skøn”. Da jeg spørger Malene Bichel om baggrunden for denne ret skarpe formulering, forklarer hun, at det jo er her etikken kommer ind: ”At man må selv må tage ansvaret for grænserne til prostitution!” 

Så det er en slags musikpædagogens lægeløfte?

”Ja, vi har faktisk talt om ”Lægeløftet” flere gange. Vi er jo nogle gange hurtige til at tale om, hvor meget vi gavner menneskeheden med det, vi arbejder med. Hvis vi virkelig mener det, så vil det jo være en naturlig ting at kunne aflægge et sådant ”Lægeløfte” om, at vi ikke vil misbruge musikundervisningens virkning. For hvis man kan have en stor positiv virkning, så kan man vel også have en stor negativ virkning”. 

undefined

Oplæg v. medlem af arbejdsgruppen, bratschist, filosof og forsker Øyvind Lyngseth

Et andet princip handler om professionelle fællesskaber. Øyvind Lyngseth fra visionsgruppen forklarer ved præsentationen af oplægget, at vores pædagogiske praksis ofte finder sin begrundelse i traditionen (”sådan har man altid gjort”) eller i egne erfaringer (”det virker for mig”). Men hvis den pædagogiske praksis skal udvikles, er der brug for kritiske faglige fællesskaber, hvor man med inddragelse af musikpædagogisk forskning kan debattere og dele viden; en pointe i øvrigt der går igen i flere af oplæggene på konferencen Udviklingen af en professionsetik er et område, som også DMpF har fokus på. Men hvis idealerne skal kunne implementeres i praksis, bliver man nødt til at have en debat om, hvad der kræves i forhold til de musikpædagogiske uddannelser og i forhold til de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for det musikpædagogiske arbejde. Læs arbejdsgruppens oplæg her.

Læreren skal give de studerende troen på, at forandring er mulig

På konferencens anden dag handler flere af oplæggene om pædagogiske udviklingsprojekter. Torben Westergaard, der underviser i pædagogik på DJM, peger i sit oplæg på nogle af de udfordringer, musikpædagogikken står overfor i dag: konkurrencen fra utallige, mere eller mindre lødige udbydere af musikundervisning på nettet, den generelle svækkelse af den almene dannelse og af evnen til fordybelse. Med inddragelse af den norske teoretiker Erling Lars Dale argumenterer han for, at svaret på disse udfordringer må være en styrkelse af den musikpædagogiske professionalisme (Læs mere i Torben Westergaards artikel i fagbladet MUSIKSKOLEN nr. 4, 2018)

Fabio Presgrave, professor i cello ved Federal University of Rio Grande do Norte i Brasilien, fortæller i sit oplæg om erfaringerne med at undervise i sociale projekter. I denne sammenhæng ser han det som sin opgave at være ”tutor of resilience”, at styrke den studerendes modstandskraft og gennem musikken at give den studerende tro på, at forandring er mulig.

”Blended Piano” – individuelle og fælles undervisningsrum

Søren Rastogi, lektor i klassisk klaver ved DJM, beskriver i sit oplæg et pædagogisk udviklingsprojekt kaldet ”Blended Piano”. Her har intentionen været at gøre op med en traditionel pædagogisk praksis, der er karakteriseret ved en ulige relation mellem lærer og studerende, manglende viden om kollegers praksis, og hvor læringsmiljøet ikke fremmer, at den studerende eller læreren reflekterer over egen praksis. Ved at anvende den internetbaserede undervisningsplatform, Moodle, har det været muligt at skabe såvel individuelle som fælles undervisningsrum, hvor de studerende og deres lærere kan uploade videoer, skabe diskussionsfora og vidensbanker. Forudsætningen for, at et sådant udviklingsprojekt skal lykkes, er, at man er villig til at ”bryde glasvæggene ned”: At der på lærerniveau sættes gang i vidensdeling og refleksion, at der arbejdes bevidst med at åbne egen praksis op, og at man bevidst søger inspiration og sparring – samt at der på institutionsniveau udvikles metoder og praksis, hvor vidensdeling foregår som en naturlig del af hverdagen. 

undefined

En af konferencens mange workshops

Hjernen vokser, når man spiller musik

Mens de fleste oplægsholdere på konferencen tager udgangspunkt i udvikling af den pædagogiske praksis, skiller et oplæg sig ud ved at fokusere på de biologiske aspekter af musikalsk læring. Professor Elvira Brattico fra Center for Music in the Brain under Aarhus Universitet fortæller om sine forskningsresultater i et oplæg, der i højt tempo fører os gennem grafer og scanningsbilleder af hjerner. Forskningsfeltet er endnu i sin vorden, men Bratticos undersøgelser giver allerede nu et fingerpeg om, hvilke faktorer der er vigtige for succesfuld læring.

En del af disse faktorer er erfaringsmæssigt velkendte, som for eksempel at læringen er mere succesfuld, jo tidligere man starter. Det nye er, at man nu kan eftervise disse virkninger gennem scanninger af hjernen. I modsætning til den berømte Mozart-effekt, der viste en kortvarig forbedring af forsøgspersonernes IQ (hvilket viste sig at skyldes en midlertidig ændring af deres stemningsleje), viser flere og flere forsøg nu, at visse områder af hjernen ændres og udbygges gennem langvarig instrumentalundervisning. De omdiskuterede transfer-effekter af instrumentalundervisning synes nu også ifølge Brattico at kunne underbygges videnskabeligt indenfor en række områder såsom arbejdshukommelse, matematiske og sproglige evner, lydopfattelse, empati, rumopfattelse og social interaktion. Man kan læse mere om Bratticos og hendes kollegers forskning her.

undefined

Så er det velfortjent frokosttid, og derefter skal der vælges workshop. Der er mange spændende emner at vælge i mellem, men jeg udser mig en workshop med titlen ”Instrumentalundervisning på hold” ved Gitte Overmark, og det viser sig at være meget inspirerende med masser af praksisnære ideer og præsentation af undervisningsmateriale, der er lige til at tage med i tasken og bruge i undervisningen.

Hands-on tips er ikke efteruddannelse

Sidst på dagen er det tid til at gøre status. Jeg spøger Michael Vestbo, musikskolelærer på Aarhus Musikskole og Jørgen Messell, musikskolelærer fra Skanderborg Kulturskole.

Hvad har du fået ud af konferencen? 

undefined'

Michael Vestbo

”Jeg har primært fået hands-on tips fra sammenspilslærere til den workshop, jeg netop har været til. Samt faglig sparring og inspiration med de andre guitarlærere til Uffe Steen's workshop”, svarer Michael Vestbo og fortsætter, ”Jeg synes også, at debatten om en professionalisering af vores virke, som der er sat i gang, er meget relevant - her ser jeg bestemt noget, som i fremtiden vil kunne give alle musiklærere et bredere fælles fagligt fundament at arbejde ud fra. Både overordnet, men måske især når dette fundament bliver implementeret lokalt på den enkelte musikskole. Det er vigtigt at have mere i ryggen end "kun" ens egne idéer og erfaringer”. 

Konferencedeltager Jørgen Messell oplevede debatten om en øget professionalisme omkring det musikpædagogiske fag som meget inspirerende. ”Der er et tredje felt mellem erfaring og praksis, et videnskabsfelt, hvor det musikpædagogiske fag virkelig kan udvikle sig”. Han oplever konferencen som et metaplan, hvor man kan blive inspireret. ”Men det er ikke efteruddannelse”, afslutter han.

undefined

Claus Olesen

Herefter taler jeg med rektor for DJM Claus Olesen og musikskolechef Jens Bloch fra Kolding Musikskole:

Opfylder Musik og Læring-konferencen behovet for efteruddannelse eller er det mere inspirationsdage?

”Jeg tænker hverken denne konference som efter- og videreuddannelse eller som inspirationsdage. Jeg tænker det som et sted, hvor vi i fællesskab kan udvikle den diskurs, der omgiver vores profession og være med til – igen i fællesskab – at flytte den år for år (…) Men efter- og videreuddannelse, det er det ikke”, siger Claus Olesen. 

Jens Bloch deler denne opfattelse: ”Jeg tror ikke, konferencen opfylder behovet for efter- og videreuddannelse, men jeg tror, det fungerer fint som inspirationsdage og som appetizer på, hvad man kunne tænke sig at dykke ned i. Jeg er helt bevidst om, at vi som ledelse sammen med lærerne også skal prioritere midler til fælles og individuel efter- og videreuddannelse ved siden af det at tage på inspirationskonferencer som denne”.

undefined

Udvikling kræver forskning og efteruddannelse, men begge dele er mangelvarer

DJM’s musikskolekonference er slut, og nu er det tid til at samle op på, om Musik og Læring har format til at blive det udviklingsrum for musikpædagogikken, som Claus Olesen ønsker. For det første må man konstatere, at ønsket om at professionalisere faget clasher med en eklatant mangel på relevant instrumental- og musikpædagogisk forskning. Her ønsker konservatorierne tilsyneladende ikke at bidrage. ”Det er ikke et område, vi prioriterer”, siger Claus Olesen i interview til DMpFs fagblad MUSIKSKOLEN. Samtidig har musikskoleledere og konservatorierektorer endnu ikke taget efteruddannelsesudfordringen op. Det er ret overraskende i en tid, hvor der er et stigende behov for at følge med samfundets almindelige udvikling og efterspørgsel.

Efteruddannelsen af musikskolelærerne kræver solide og gennemtænkte uddannelsesforløb, hvor man kan grave dybere end på et par konferencedage. Disse to elementære forudsætninger skal være opfyldt, hvis man ønsker at skabe et ambitiøst udviklingsrum for musikfaget. ”Ole Opfinder” tilgangen eller enkeltpersoners subjektive pædagogiske løsninger er ikke holdbare som fundament, hvis man ønsker at være fødselshjælper for en almen og konsistent udvikling, der professionaliserer det musikpædagogiske fag.

Af Troels Lund Nielsen – Regionsreporter for MUSIKSKOLEN

Fotograf: Jørgen Ploug

https://www.facebook.com/dmpf.dk/