Coronakrisen tydeliggjorde, at digitale færdigheder og adgang til IT-arbejdsredskaber er blevet uundværligt i dagligdagen på musik- og kulturskolerne. Nedlukningen var naturligvis en helt særlig og akut situation, hvor alle gjorde deres yderste for at få tingene til at fungere med de muligheder, der nu forelå. Det viste os et utal af digitale veje i løsningen af opgaver som undervisning, samarbejde og administration. Samtidig afdækkede krisen også en overraskende mangel på IT-redskaber og -kompetencer til at løse de forskellige digitale opgaver, som det moderne musikskolearbejde byder på i vores hverdag. Selv hvis man er en af dem, der forsager den digitale udvikling og alt dens væsen, kommer man nok ikke udenom, at musikskolejobbet i dag kræver digitale redskaber og færdigheder. Det kan være noget så simpelt som at kommunikere digitalt med kolleger, elever eller ledelsen eller fx skrive et mødereferat.
Da coronakrisen brød ud onsdag den 11. marts og tvang musikskolerne til at lukke ned, flyttede arbejdspladsen hjem i musikskolelærernes egne stuer. Her arbejdede man flittigt krisen igennem med at levere virtuel musikskoleundervisning, en undervisningsform som var relativt uprøvet i musikskolesammenhæng. Det skyldes for det første, at netop relationerne mellem musikskolelærer og elever og nærværet i musikfælleskaber er et af musikskolernes helt særlige kendetegn. For det andet er fysisk og mental tilstedeværelse et basalt grundvilkår, når man skal spille musik sammen. Når musikken lykkes, skyldes det, at man er ”på” samtidig og kan se og høre hinanden, ligegyldigt om der er tale om de små suzukiviolinelever, rødderne i rockbandet, sangerne i gospelkoret eller alle de mangeartede instrumentalister i symfoniorkesteret.
En tredje og måske afgørende faktor er manglen på arbejdsredskaber og færdigheder. Meget tyder på, at musikskolelærerne alt for sjældent tilbydes de nødvendige IT-arbejdsredskaber og kurser. Musikskolelærer Anne Fontenay fortæller, at hun og 36 kolleger deles om tre stationære computere. ”Vi skal dagligt registrere vores elevers tilstedeværelse i Speedadmin, også når vi er ude på de decentrale arbejdssteder”, fortæller hun, og oplever, at det mere er reglen end undtagelsen, at kollegerne anvender deres egne private devices. Flere og flere administrative opgaver, som skal udføres digitalt, har over de sidste 10-15 år sneget sig ind i lærernes opgaveportefølje. Under coronakrisen blev dette ekstra tydeligt, da mængden af digitale opgaver svulmede voldsomt op.
Der var tale om en markant omstilling, da musikskolerne i løbet af ganske få dage skulle konvertere undervisningen til et virtuelt univers. Meldingerne fra hele landet tyder nu på, at man generelt har udvist stor kreativitet, og at lærerne, for manges vedkommende, har begivet sig ud på ukendte digitale veje i det virtuelle landskab. Der er således ikke tale om mangel på vilje eller nysgerrighed. Selvfølgelig har det udfordret pludselig at skulle gå online med sin musikundervisning, når man ikke er opkvalificeret i at undervise virtuelt. I årevis har lærerne målrettet og forfinet deres undervisningsmaterialer til samværet med eleverne i undervisningslokalet.
Noget andet, som overrasker, er, at mange lærere fortæller, at manglen på IT-redskaber er blevet tydeligere, da deres virtuelle undervisning er foregået på deres eget udstyr. Dette er en overraskende oplysning, da resten af arbejdsmarkedet for længst har bevæget sig ind i den digitale tidsalder. Både pædagoger og skolelærere har fx fået IT-redskaber og tilhørende kurser. På mange skoler og gymnasier er der tilmed ansat IT-vejledere og IT-support. Hvis det billede, der indtil nu tegner sig i forhold til mangel på IT-redskaber på musik- og kulturskoler, er retvisende, er der tale om et mismatch mellem de vilkår, som musikskolelærerne tilbydes og de opgaver, der skal løses. Under coronakrisen underviste musikskolelærer Kristine Norby Pehrsson sine elever via Skype, FaceTime eller Zoom. ”Jeg underviste med min private computer og smartphone og tog billeder af nye noder, som jeg sendte ud til eleverne via e-mail”, fortæller hun. Den helt særlige situation, som COVID-19 pressede musikskolebranchen ud i, fordrede naturligt nok, at man tog helt ekstraordinære midler i brug for at løse arbejdsopgaverne, men det blev klart for Kristine, at hun også tidligere har manglet digitale færdigheder: ”Det handler om at få viden om virtuel undervisning og kendskab til de mange typer af platforme og tekniske hjælpemidler, der udbydes på nettet”, fortæller hun.
Anne Fontenay, David Vollmond og Kristina Pehrsson
”Folkeskolelærerne, jeg samarbejder med, har alle arbejdscomputere”, fortæller musikskolelærer Anne Fontenay, der har lang erfaring med folkeskolesamarbejdet. Arbejdstidsaftalen fra 2016 resulterede i øget samarbejde både mellem musikskolens lærere, men også med eksterne institutioner fx i form af flere skolesamarbejder. Det stiller nye krav til redskaber og kompetencer, når kommunikation og opgaveløsning skal fungere fleksibelt og professionelt. ”Hvis vi skal arbejde sammen med andre uden for musikskolen, så har vi lige nu et problem”, siger Anne Fontenay. Hun ser, at det er svært at løse flere typer af opgaver i musikskolen uden en laptop og mener også, at der er tale om forskelsbehandling, når musikskolelærerne ikke får tilbuddet.
Udvikling af musikskolelærernes digitale kompetencer er vigtig. I Aftale om kompetenceudvikling mellem KL og Forhandlingsfælleskabet fra 2015 lyder det: §1. Parterne finder det afgørende, at medarbejderne på den enkelte arbejdsplads får mulighed for kompetenceudvikling både gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelse. Ud over opkvalificering af den enkelte musikskolelærers IT-kompetencer er det også vigtigt at få formaliseret den viden, der findes på musikskolerne, således at man kan vidensdele og udvikle i fællesskab. Disse forhold er for alvor kommet i fokus i forbindelse med corona-udbruddet, hvor alskens digitale platforme har fået en ilddåb på musikskolerne. Musikskolelærer og TR David Vollmond mener, at det er meget vigtigt, at både ledere og lærere har IT-kompetencer, så man sammen kan beslutte, hvilke platforme man vælger at anvende på den enkelte skole. ”Det er vigtigt, at man træffer beslutningen efter en grundig analyse, hvor man har fokus på brugervenlighed, funktionalitet, datasikkerhed og ikke mindst hvilke brugergrupper, der skal benytte sig af løsningen”, siger han. Samtidig er der også hele vidensdelingperspektivet. ”Hvis alle medarbejdere sværger til forskellige apps eller platforme, er det svært at indsamle og dele den nyerhvervede viden”, mener David. En fælles IT-platform af programmer og tjenester vil give mange flere lærere på samme skole mulighed for at nyde godt af den fælles viden nu og i fremtiden. ”Det er ledelsen, som i sidste ende skal beslutte rammerne for, hvordan der arbejdes med IT, fx hvilke redskaber, platforme og programmer der anvendes på den enkelte musikskole”, fastslår han.
Zoom har været en af de foretrukne onlineplatforme under coronakrisen. Den er gratis og let tilgængelig, og netop derfor har det, ifølge flere eksperter, vist sig, at datasikkerheden ikke har været i top. Vælger man forkert, kan det resultere i uheldige episoder med utilfredse brugere og i værste fald føre til sanktioner fra Datatilsynet. Dette skal musik- og kulturskolerne gøre alt for at undgå ved bl.a. at sørge for, at alle musikskolelærere har IT-arbejdsredskaber og gode IT-vaner, så sikkerheden er i orden. Det kan være noget så simpelt som at adskille arbejds- og privatmail, oprette stærke adgangskoder, slette fortrolige oplysninger på sine enheder osv. I disse GDPR-tider er datasikkerhed blevet et uomgængelig vilkår, og SMS- eller e-mail-korrespondancer med brugere fx via privat e-mailkonto er blevet et no-go. Flere lærere og ledere mener, at musikskolerne kan lære meget af alle de gode erfaringer, som er blevet gjort med virtuel undervisning. Det kan fx være asynkron kontakt mellem elever og lærere fx via YouTube, Studyplanner som en slags lektiehjælp osv. Mulighederne er mange og ikke uden perspektiver. Alle må dog medgive, at forudsætningen for at kunne anvende de virtuelle muligheder er, at rammerne i form af redskaber og uddannelse er på plads. Metodefrihed bør fx ikke blive en sovepude for manglende opkvalificering eller et argument for ikke at tilbyde basale arbejdsredskaber.
Ingen forventes at kunne forudse alle de udfordringer, som fremtidens teknologisk udvikling, brugergruppers skiftende præferencer eller politiske strømninger giver musikskolerne. Spørgsmålet er, om det er en fair strategi at lade den enkelte musikskolelærer stå alene med alle de tekniske udfordringer og beslutninger.
Christian Dalsgaard
Forsker ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet Christian Dalsgaard mener, at IT og digitale medier ofte bliver brugt lidt tilfældigt. ”Man prøver sig frem eller får en anbefaling fra en god kollega, men det er en meget stor opgave at sætte sig ind i de forskellige teknologier, og det bør derfor ikke være den enkelte lærer, der skal løfte den opgave”, siger han til MUSIKSKOLEN. I stedet mener Christian Dalsgaard, at ledelsen skal skabe gode rammer, som sikrer, at alle medarbejdere er klædt fagligt på og ikke står alene med de digitale opgaver. Mange musikskolelærere har under krisen selv stået for oplæring og indkøb af tekniske hjælpemidler. ”Det har ikke overrasket mig, at jeg skulle bruge mere tid - men at jeg skulle bruge så meget mere tid, er kommet lidt bag på mig”, fortæller musikskolelærer Anne Fontenay. Hvis musikskolen skal fremstå som et moderne fritids- og undervisningstilbud til nutidens børn og unge, skal man også prioritere lærernes IT-redskaber og -færdigheder. ”Så ja, der er brug for at vi “stepper up” på det her område”, siger Anne Fontenay.
Det bruger vi – IT arbejdsredskaber i musikskolen
Medarbejdernes arbejdsredskaber
Musikskolelærerne mangler løbende efter- og videreuddannelse