Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

"Fælles Fynsk Musikskoledag" er populær, men musikskolelærernes efteruddannelse mangler

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Konferencer og inspirationsdage i uge ét er populære på musikskolerne. For tredje år i træk afholdt de fynske musikskoler Fælles Fynsk Musikskoledag. Fagbladet MUSIKSKOLEN var med på en konferencedag, som gav deltagerne inspiration, videndeling og netværk, mens efteruddannelsesmulighederne manglede.

Både lærere og ledere ønsker konferencedag

Klokken er 09.30, og på kursuscenter Phønix i Odense er gensynsglæden stor blandt de 200 fremmødte musikskolelærere og ledere. Humøret er højt, selvom de færreste har fået feriens døgnrytme flyttet tilbage i arbejdspuls. ”Det er én stor hyggelig fætter-kusine-fest”, fortæller deltager Jette Holk Hansen. Konferencedagen er planlagt af både lærere og ledere fra de fynske musikskoler.

undefined

Maibrit Baagøe Schmidt, souschef

”Vi laver konference, fordi det er et ønske fra både lærere og ledere”, fortæller souschef ved Odense Musikskole, Maibrit Baagøe Schmidt. Hun har sammen med leder på Assens Musikskole, Niels Thåstrup, siddet i planlægningsudvalget, som også tæller lærerrepræsentanter fra alle fynske musikskoler. 

Interview med arrangørerne bag konferencen:

Mødet er det vigtigste 

Sanglærer Lone Hegelund Skytte hilser smilende, ”Godmorgen”, til MUSIKSKOLENs udsendte medarbejder i den store sal. Hun er repræsentant for Faaborg-Midtfyn Musikskole i konferencens planlægningsudvalg. ”Mødet med kolleger og fagfæller er det allervigtigste for mig, for musikskolejobbet kan være ret ensomt”, fortæller hun. Lone Hegelund Skytte oplever, at man kan fjerne blufærdigheden omkring sin undervisning og nedbryde faggrænser og fordomme, som stammer helt tilbage fra studierne på musikkonservatoriet. ”Vi talte fx om stemmerehabilitering sidste år i sangnetværksgruppen”, fortæller hun. På tværs af rytmisk og klassisk sang havde man en god diskussion, der endte med, at man fik en dybere forståelse af hinandens fagsyn.

undefined

undefinedLone Hegelund Skytte, sanglærer

En konferencedag er dog langt fra det samme som efteruddannelse. ”Der skal være flere kursusdage om året, hvis det skal batte noget”, fastslår hun. Hun ser, at de store hindringer for at omsætte inspirationsdagen til reel efteruddannelse er økonomi og et fælles fodslag mellem musikskolerne omkring rammen for efteruddannelse. Hun oplever, også, at der er stor forskel på musikskolernes kultur omkring efteruddannelse. ”Det handler om at vække folk, have nogle ordentlige rammer og nogle gode tilbud”, siger hun.

Musikalsk morgengymnastik med Icebreakers

På slaget 10 byder Niels Thåstrup deltagerne velkommen til konference med en dugfrisk lejlighedssang, som legende let formidler dagens program. Så træder Kristoffer Fynbo Thorning og Merete Gry Rode Jacobsen op på scenen. De er uddannet fra Rytmisk Center i Silkeborg, er sangere og korentusiaster og står for den musikalske morgengymnastik i form af Icebreakers.

undefined

Icebreakers ved Merete Gry Rode Jacobsen og Kristoffer Fynbo Thorning

”Jeg elsker bare, når det næsten bliver umuligt ”, råbes der energisk fra scenen, efter ti minutter med Icebreakers. Hele salen har netop gennemspillet en lang serie af komplekse klap og stampelyde, flittigt akkompagneret af latterbrøl når det kikser. Ruderne i Phønix gamle bygninger ryster lydeligt, da duoen byder de 200 deltagere op til en afsluttende fællesrap. Bum - tic - bum - tic… ”Det januar, det er mega vådt, regnen falder ned og min næse har snot - jeg hader den her årstid fordi fordi, den er våd og kold og klam, jeg er lige ved at skriii’ – AAAAAAAAARGH”, rapper duoen, inden hele salen engageret stemmer i. ”Icebreakers er gode til at ryste folk sammen, fordi det er ok at fejle, og fordi alle i gruppen starter fra nul”, fortæller Merete Gry Rode Jacobsen i interviewet bagefter. Kristoffer Fynbo Thorning oplever også, at Icebreakers, som han netop har udgivet i bogform, er gode til at måle ”temperaturen” i en gruppe, inden man fx skal i gang med sammenspil, kor eller gruppearbejde. 

Efteruddannelse er afgørende for, at musikskolerne kan udvikle sig

Maibrit Baagøe Schmidt er, som de andre deltagere, nu på vej ud af salen på Phønix. Hun er helt med på, at Fælles fynsk Musikskoledag ikke er efteruddannelse. ”Det er en inspirationsdag med noget fagligt og noget socialt indhold, og de to ting skal gå hånd i hånd, hvis der skal opstå en egentlig efteruddannelse”, siger hun. Hun mener, at relevant efteruddannelse er afgørende for, at musikskolerne kan følge med den øvrige samfundsudvikling.

undefined

Christina Øbo Andersen, forskoleunderviser

Christina Øbo Andersen, som repræsenterer Svendborg Musikskole i planlægningsudvalget, er også på vej til formiddagens netværksgrupper. Hun ønsker en fælles faglig udvikling for musikskolelærerne, fordi faget og børne-ungekulturen er i en evig forandringsproces, og det skal musikskolelærerne også være en del af. ”Musikskolelederne skal prioritere efteruddannelse, så lærerne bliver klædt ordentligt på”, fastslår hun. Merete Gry Rode Jacobsen fra Icebreakers er enig. Hun er musikskolelærer på Herning Musikskole og oplever, at der mangler ressourcer og prioritering af efteruddannelse. Hun har selv betalt et efteruddannelsesforløb til 100.000 kr., hvor musikskolen bevilligede 2000 kr. og tiden måtte hun selv finde. ”Der mangler en snak om, hvad efteruddannelse er, og en synliggørelse af tilbuddene”, mener hun. Konferencedeltager Jakob Riis er helt enig.

”Jeg ved ikke, hvad der findes, og jeg mener, at der skal være en seriøsitet omkring det fx med ECTS-points. En halv indføring i Music Mind Games er ikke nok for mig”, siger han.

Christina Øbo Andersen ser, at musikskoler og musikkonservatorier har en kæmpe opgave med at få skabt relevante efteruddannelsestilbud. ”Jeg kan ikke mærke, at der er sket en udvikling i forhold til efteruddannelse i de forløbne to år”, konkluderer hun.

Workshops for enhver smag

På vej til frokostpause møder jeg dem, som det hele i sidste ende handler om.

undefined

Musikskoleleverne fra Nordfyns Musikskole, Sara, Silje, Luise og Magnus, kaldet Celloexpressen, sidder på rad og række fordybet i noderne fra Edvard Griegs, "In the Hall of the Mountain King". Konferencedeltagerne oplever ensemblets smukke fortolkning, inden de som sild i en tønde maver sig rundt langs frokostbuffeten, som ikke er gearet til de 200 deltagere. Efter en lettere juleinspireret frokost er der et forfriskende udvalg af workshops. Performance, Hørelære, Icebreakers, Musikersundhed, Komposition, Samarbejde i den åbne skole, Musikalsk dannelse og Musikpædagogisk forskning for blot at nævne nogle af de mange spændende tilbud. Fælles for dem er, at de er oprettet på baggrund af ønsker fra lærerne. ”Når man bruger ressourcer på at indkalde en masse mennesker, er det vigtigt, at indholdet er meningsfuldt”, siger Lone Hegelund Skytte. Hun er rigtig godt tilfreds med indholdssiden på dagen. 

undefined

Forfatter og oplægsholder Linda Vilhelmsen

Hvem tæller for?  

En af musikpædagogikkens erfarne damer, Linda Vilhelmsen, er forfatter til flere undervisningsmaterialer, er tidligere seminarielektor i musik og musikskolelærer, og gir’ den nu som ID-coach og oplægsholder. I sin workshop på Phønix i Odense tager hun fat i nogle af de udfordringer, som samarbejdet i den åbne skole byder på. Hun har gjort sig til talsmand for en coachende tilgang til musikskoleundervisning. Linda Vilhelmsen og Cand. Pæd. og tidligere seminarielektor Annelise Dahlbæk er sammen udkommet med bogen, Hvem tæller for, når musik i åben skole skal finde takten. Det er med afsæt i den, at hun i workshoppen kaster sig ud i en accelererende talestrøm om forskellige aspekter af samarbejdet i den åbne skole. Bogen giver mange eksempler på fagindhold, som spiller ind i fagplanerne for musikfaget i folkeskolen. Den beskriver også samarbejdsmodeller mellem musik- og folkeskole i teori og praksis, og endelig giver den eksempler på, hvordan coaching kan anvendes som en alternativ tilgang til samarbejde og musikundervisning.  

undefined

Workshop ved Linda Vilhelmsen

"Folkeskolelærerne vil ikke have musikskoleundervisning i skoletiden"

Linda Vilhelmsen er en rutineret oplægsholder, og med en smittende energi inddrager hun sine tilhørere. ”Der er rigtig mange gode samarbejdsprojekter derude”, fortæller hun. Det er dog ikke alle musikskolelærere i workshoppen, der genkender det billede. ”Vi oplever, at folkeskolens lærere ikke vil have musikskoleundervisning ind i skoletiden, selv om loven giver mulighed for det, og skolelederen faktisk er positiv”, siger musikskolelærer Niels Krogsbøll fra Faaborg - Midtfyn Musikskole. Andre musikskolelærere i lokalet har også meget svært ved at se, at der en 50/50 feeling i samarbejdet mellem folke- og musikskole. Linda Vilhelmsen giver dog ikke op så let, og man må beundre hendes evne til løsningsorienteret at tale samarbejdet i den åbne skole op. Kursister og kursusholder er dog helt enige om, at hvis samarbejdet skal fungere mellem musik- og folkeskole, så skal musik- og folkeskolelærerene, have tid sammen uden elever, så de kan afklare, hvad de vil med hinanden og hvorfor. 

Musikpædagogisk forskning vil ud i den virkelige verden  

Den musikpædagogiske forskning har fundet vej til Fælles Fynsk Musikskoledag. ”Vi vil gerne synliggøre den musikpædagogiske forskning”, skriver Sven-Erik Holgersen, lektor, Ph.d. ved DPU, i en mail til mig. Christina Øbo Andersen synes, det er en fin ide, at forskningen synliggøres. ”Skal vores fag udvikles, skal det ske i et nært samarbejde med den musikpædagogiske forskning, men jeg oplever desværre, at der kun i ringe grad forskes i musikpædagogik”, siger hun. Maibrit Baagøe Schmidt er bange for, at der ikke er nok prestige i at forske i musikpædagogik, men mener at det er brandvigtigt for musikskolernes arbejde. ”Det er et kæmpe ønske fra musikskolerne, så vi kan blive sidestillet og kommunikere på baggrund af solid forskning med de fagområder, som vi samarbejder med”, fastslår hun. Hun vil dog foretrække musikpædagogisk forskning fra universitetet. ”Jeg oplever ikke stor interesse fra konservatorierne i forhold til musikpædagogisk forskning”, siger Maibrit Baagøe Schmidt. Hun kan se, at der mangler en kobling mellem musikskoler, musikkonservatorier og forskning.

undefined

Jeg når et kort besøg i forskningsworkshoppen. Her fortæller Sven-Erik Holgersen om kandidatuddannelsen på DPU og forskningsprojekter akkompagneret af PowerPoint slides. 

”Man kalder dem generation Glass

”Søren Østergaard er en fantastisk formidler”, siger musikskolelærer Jakob Riis spontant efter dagens sidste fællesoplæg ved ungdomsforskeren. En af Søren Østergaards pointer er, at børn og unge er blevet mere ensomme, fordi de oftere befinder sig i cyperspace afsondret fra fysiske fællesskaber med venner og familie. ”Man kalder dem generation Glass”, fortæller Søren Østergaard. Hans forskning viser, at børn og unges voksenkontakt er decimeret over de sidste ti år på trods af, at de ønsker at være sammen med voksne, som vil og kan noget. ”De er gået fra tilstedeværelse til "tiltideværelse"”, fortæller han. Han ser at børn og unge ikke længere er sammen, men hele tiden er ”på” samtidig via de sociale medier. ”Hvis en vens eller venindes mor fx bagte boller før i tiden, så skyndte man sig over for at få en smagsprøve, i dag bliver der slået et billede op som man kan like”. 

undefined

Ungdomsforsker, Søren Østergaard

Musikskolen gør en forskel, men viser det ikke

Søren Østergaard mener, at lige præcis musikskolen kan give børn og unge en kvalificeret og værdifuld voksenkontakt. ”Men hvor godt kender I egentlig de unges musik”, spørger han og klikker et billede frem af en ung mand med diamantsmil. Dyb tavshed blandt de 200 musikskolefolk. Søren Østergaard griner stort. ”Det er rapperen Post Malone, og det er det, de unge hører nu om dage”, forklarer han. Han mener, musikskolelærerne skal blive bedre til at lave snitflader med børn og unge. ”I skal fortælle om, hvad I brænder for og spørge til, hvad eleverne vil med musikken. Jo mere læreren bringer sig selv i spil, jo mere kommer eleven også i spil”, siger han. Musikundervisningen træner det at lytte til andre, øge selvkontrollen, omhyggelighed, behovsudsættelse, vedholdenhed, evnen til at få ideer osv. ”Det er det, I skal fortælle politikere og brugere”, siger han. Musikskolerne skal blive bedre til at fortælle om, hvad projektet går ud på. ”Forældrene mangler ofte identifikation med deres børns fritidsaktiviteter”, fortæller han. 

undefined

Jette Holk Hansen, musikskolelærer

”Gør det så godt du kan”, er ikke godt nok  

Endelig mener Søren Østergaard, at musikskolelærerne skal sætte tydelige mål sammen med eleverne. ”Gør det så godt du kan, er introduktionen til det grænseløse arbejde, og det stresser”, forklarer han. Søren Østergaard mener, at det vigtigste frikvarter, børnene har i deres liv, er sammen med voksne som fx musikskolelæreren, der skaber et struktureret frirum, hvor læreren tager ansvar og giver eleven ansvar. Deltager Jette Holk Hansen fortæller bagefter, at hun blev både inspireret og udfordret af Østergaards oplæg. ”Hvor tit har jeg ikke sagt, - Du skal bare gøre det så godt du kan - Det skal jeg hjem og lave om på”, fastslår hun.

En konference er en engangsforestilling, efteruddannelse er et længere forløb

Parallelt med Fælles Fynsk Musikskoledag afholder de nordjyske musikskoler også kursusdage. Her er der ligeledes bred opbakning blandt lærere og ledere til kursusdagene. ”Det er en kærkommen mulighed for at mødes med kolleger på egen og andre musik- og kulturskoler under andre rammer end de sædvanlige”, fortæller musikskolelærer Jens Erik Rasmussen fra Ålborg Kulturskole. Han oplever, at der derudover også er et behov for reel efteruddannelse. ”Dage som disse tænker jeg mere som kursusdage”, siger han. Han mener, at efteruddannelse i højere grad kræver tid og øget fagligt indhold.

”Det er for letkøbt at sætte flueben ved efteruddannelse på baggrund af et par kursusdage”, mener han.

undefined

På Phønix i Odense er den årlige konferencedag slut, og deltagerne har fået både inspiration og nye idéer med hjem. Hvis idéerne også skal få liv i det kommende arbejdsår, er det helt nødvendigt med en efteruddannelse, som giver mulighed for fordybelse og omsættelse til praksis.

 

 

 

 

 

 

https://www.facebook.com/dmpf.dk/