Eleverne i 2.B ligger spredt ud over gulvet i musiklokalet. På en taburet midt mellem dem sidder musikskolelærer Mads Pinholt med sin guitar og begynder at synge: ”Stille, stille, stille, nu står solen op...”, og da han når til omkvædet af Nannas ørehænger ”Buster”, nynner en del af børnene med, mens de ligger på gulvet.
Det er afslutningen på musik i 2.B. Eleverne har denne onsdag morgen nået at øve på Sebastians sang ”Nana”, som de skal synge ved skolens musikfestival et par uger senere, og de har sunget Shu-Bi-Dua-sangen ”Den røde tråd”, hvor en af pigerne har bedyret, at hun ikke kan lide det sidste vers, der handler om livets afslutning. Mads Pinholt snakker med hende om, at det nu engang er et vilkår i livet, at vi alle skal dø, men at vi forhåbentlig lever længe først.
Sidste punkt på programmet i dagens musiktime, inden eleverne lægger sig på gulvet og får farvelsang, er, at de øver sig i at spille forskellige rytmer. Nogle på håndtrommer, andre på murerspande og de sidste på store murerbaljer.
Det lykkes nogenlunde for de fleste at holde deres egen rytme, selv om gruppen ved siden af spiller en anden samtidig.
Mads Pinholt har måttet improvisere lidt med undervisningen, fordi hans kollega er syg i dag. Normalt ville de i denne time være to musikskolelærere om klassen plus en pædagog.
Pædagogen er her også i dag og hjælper hele lektionen igennem med at holde ro blandt de 17 elever og er også med til at støtte eleverne i at holde rytmen, da de øver det.
Da lektionen er forbi, er det også pædagogen, der følger eleverne tilbage til deres klasse.
Eleverne går på Horsens Byskole, som er delt op i tre afdelinger. I afdelingen her i Kildegade er der indskoling og mellemtrin, og i det forløbne skoleår har byens musikskole, som har til huse lige over for skolen, stået for alle musiktimer.
Skolens musiklokale ligger i samme bygning som musikskolen, og det er her, undervisningen foregår.
Projektet, som kaldes ”Musik i Kildegade” er en del af ”Musik Til Alle”-projektet, som har kørt i Horsens i mange år, hvor musikskolelærere kommer ud på nogle af kommunens folkeskoler til forskellige musikforløb og valgfag.
Da flere musiklærere stoppede samtidigt på skolen i Kildegade, blev det svært at gennemføre den vanlige kompagnonundervisning - i stedet opstod ideen om, at musikskolens lærere skulle læse alle musiktimerne.
Forløbet har været så givende, at skole og musikskole har valgt at køre videre med projektet, foreløbigt for et år ad gangen.
Barren skal ned
Som musikskolelærer er det naturligvis temmelig anderledes at undervise hele klasser, men det har Mads Pinholt det rigtig godt med.
• Jeg synes, det er spændende at arbejde med hold, hvor det meget handler om de sociale relationer og at få eleverne til at give plads til hinanden.
Det er fedt, når de bliver så stærke, at de selv begynder at byde ind med noget, og de dynamikker, der kan opstå på et hold, er jeg mere vild med at arbejde med end én til én-undervisningen, siger han.
Mads Pinholt har været med i ”Musik Til Alle” i tre år og har al sin arbejdstid i Kildegade-projektet samt et par andre skoler.
Egentlig er der en hel stilling med musikundervisning på skolen i Kildegade, men de er to musikskolelærere om at dele timerne.
Når de underviser indskolingsbørnene, er der desuden en pædagog med i timerne.
For den konservatorieuddannede musikskolelærer kræver det noget andet at undervise en hel folkeskoleklasse end at have et hold musikskoleelever.
• Jeg bliver mere og mere bevidst om, at jeg skal sætte barren ret lavt. Hvis det var elever, der selv havde valgt musik, ville jeg jo virkelig arbejde med noget progression, men her handler det mere om at give dem gode oplevelser med musik og om at have det godt med hinanden, siger Mads Pinholt. Han får dog også en del musikalske succesoplevelser i undervisningen.
• Jeg elsker virkelig, når nogle børn, der som udgangspunkt har sagt, at de ikke kan finde ud af det, vi skal, pludselig lykkes med det alligevel. Det kan give mig et kick. Eller når nogle af dem opdager, at de har rytme, og det kommer bag på dem selv.
I nogle af musiktimerne er de to musikskolelærere om en klasse, og det er klart at foretrække, mener Mads Pinholt. Når han er alene, kan praktiske ting komme til at fylde, som da computeren ikke lige vil makke ret denne morgen.
Det giver lynhurtigt uro blandt børnene, når de skal vente på, at sangteksten er klar på tavlen.
Omvendt kan alt klappe, når de er to musiklærere, som er sammen om at planlægge og afvikle timerne.
• Vi har oplevet nogle gange, hvordan en lektion bare er fyldt med musik, og hvor vi supplerer hinanden, så der hele tiden er musik i rummet, og eleverne har været i en tilstand af flow. Det er fantastisk, synes Mads Pinholt.
Han har også nogle gange oplevet, hvordan den sidste stund, hvor eleverne ligger på gulvet til en stille sang, kan være helt magisk. Det punkt er fast i hver time, ligesom det også er fast, at musiklæreren starter timen med at sidde og spille og synge, at ”Det her er en stille lille sang”, mens eleverne én for én kommer roligt ind i musiklokalet på strømpesokker og finder en taburet frem og sætter sig rundt om ham.
Det er en måde at bruge musikken som redskab til at skabe en ramme om timerne på.
• Der ligger en respekt i stilheden. Det forbereder eleverne på, at nu er det musik, vi skal være sammen om, siger Mads Pinholt.
Elever får mere musik
Ud over at de enkelte læreres musikpædagogiske kompetencer kommer i spil i samarbejdet med folkeskolen, har musikskolen også lagt vægt på, at eleverne i Kildegade skal opleve, at de får mere musik.
• Da vi gik ind i projektet med at stå for musikundervisningen på skolen, foreslog vi, at der skulle være morgensamling hver dag, og den idé var skolen med på.
Vi er inde at arbejde med kulturen på skolen og er med til at gøre den til et sted, hvor musik er vigtig og fylder i hverdagen, siger Knud Mortensen, der er leder af Musik Til Alle på Horsens Musikskole.
Så inden Mads Pinholt denne onsdag underviser 2.B i musik, har han også stået for morgensamlingen for de omkring 150 elever i indskolingen.
Først synger de ugens sang – denne uge er det ”Fy, fy, skamme” – og bagefter gælder det Anne Linnets ”Smuk og dejlig”, som eleverne har sunget nogle uger tidligere og helt klart godt kan huske.
Imellem de to sange er Alfred fra første lige oppe foran for at få et hurra fra alle, fordi han fylder otte. Og som et fast indslag, spiller og synger Mads Pinholt en stilfærdig ”gå ud”-sang for eleverne, der bliver sendt af sted klassevis.
Fra skoleårets start var folkeskolelærerne lidt modstandere af ideen om morgensamling hver dag, men det er slut nu, fortæller Signe Henningsen, der er afdelingsleder i Kildegade.
• At have morgensamling hver dag med den kvalitet har givet noget til identiteten og fællesskabsfølelsen her i huset, siger hun og fortæller, at mens det i det forløbne skoleår kun har været indskolingen, der har haft morgensamling, er det fra næste skoleår alle.
• Lærerne ville gerne have, at morgensamlingen blev for alle, for eleverne på mellemtrinnet har følt sig lidt snydt. Det er jo virkelig positivt, synes Signe Henningsen.
Krævende og givende samarbejde
Af flere grunde har musikskolen valgt, at nogle af lærerne har alle deres timer i samarbejdet med folkeskolerne frem for at sprede timerne ud på en række musikskolelærere, som så både skulle have folkeskole- og fritidsundervisning.
• Vi ville få større fleksibilitet i skemaet, hvis timerne var delt ud på flere, men omvendt ville det give nogle meget lange arbejdsdage for dem, der skal begynde klokken otte om morgenen og så have den sidste soloelev fra 19.30-19.50. Jeg mener heller ikke, det er rimeligt over for den sidste elev at få en lærer, der har været i gang så længe, siger Knud Mortensen.
Fordelen ved, at der for eksempel kun er to lærere om at læse alle timerne på folkeskoleafdelingen i Kildegade er også, at alle eleverne kender lærerne. At de bliver en del af skolen. I hvert fald i et vist omfang, for lærerne er jo hverken med til skole/hjem-samarbejdet eller indgår i vagtplanen for gårdvagter.
• Vi kunne ansætte en lærer for det samme, som det her koster os, så man skal jo virkelig ville det, fordi det betyder, at alle de andre opgaver skal samles på færre hænder, siger Signe Henningsen.
Det er dog prisen værd, mener hun, fordi det giver så meget andet. Samtidig er samarbejdet udfordrende, fx er det svært at finde tid til fælles møder, så det har stor værdi, hvis musikskolelærerne holder pauser sammen med lærerne, fordi de på den måde lige kan få vendt nogle ting om eleverne.
Folkeskolen og musikskolen hører under to forskellige kommunale afdelinger, og det giver også noget ifølge Signe Henningsen, som fremhæver, at samarbejdet giver nye muligheder.
• Vores elever i sjette klasse var med i en forestilling i Holmboe-festivalen, og den oplevelse havde de ikke fået, hvis ikke vi havde det her samarbejde, siger skolelederen, som håber, det bliver ”flettet endnu mere sammen”.
Musikskolen er med på at fortsætte samarbejdet, ”så længe, det giver mening”, som Knud Mortensen udtrykker det.
• Hvis det viser sig, at det er for stor en opgave, må vi overveje, om vi skal blive ved. Vi har ikke noget ønske om bare at læse en masse musiktimer ude på folkeskolerne. Men det er interessant at få afprøvet nogle nye samarbejdsmuligheder, hvor det er vores høje faglighed som musiklærere, der er det centrale, og hvor vi kan sikre, at nogle børn får mere musik, end de ellers ville få, og hvor det også handler om trivsel og læring, siger Knud Mortensen. ■
