Enhver fugl synger med sit næb, lyder det gamle ordsprog. Det passer faktisk meget godt med den måde, som FIGURA Ensemble arbejder på, når de skaber musik med børn. ”Det er en legende og skabende tilgang i forhold til at arbejde med musik. Børnene skal som små komponister lave deres egen musik. Små komponister er det, som vi allesammen er.
Vi er alle skabende. Vi har alle musik inden i os”. Sådan siger komponist Peter Bruun, som er en del af det musikalske kunstnerteam FIGURA Ensemble, som også tæller Anna Klett, klarinettist og Frans Hansen, slagtøjsspiller. De har i løbet af efteråret 2020 været en del af børnekulturprojektet KulturKaptajner i Sorø Kommune, der består af samarbejder mellem kunstnere, kulturinstitutioner og daginstitutioner. KulturKaptajner handler om at præsentere kunst og kultur for førskolebørn i Sorø Kommunes daginstitutioner. Børnene skal besøge en kulturinstitution og efterfølgende selv eksperimentere med at give deres oplevelser kunstnerisk udtryk, når de får besøg af kunstnere i egen institution. Samtidig bidrager projektet til et kompetenceløft af både pædagoger og kulturinstitutioner, som i samarbejde med kunstnerne har undersøgt, hvad kunsten kan. Og hvad de kan bruge hinanden til. Til fordel for alle parter.
Det er FIGURA’s holdning, at børn med deres egen fantasi, kreativitet og musikalitet kan skabe musik, også uden at have særlige musikfaglige forudsætninger. Peter Bruun fortæller, at musikken for alt i verden ikke må blive noget fjernt og farligt. Børnene skal bare kaste sig ud i det og erfare, hvor sjovt det er at spille, tromme, rasle og synge. Samtidig strukturerer FIGURA legen ved at lave tegninger, visuelle lydpartiturer, der gør børnene i stand til at huske de små musikstykker, de frembringer med simple midler og instrumenter. Det er ikke for at lave stramme tøjler. Snarere en måde at udvikle og kvalificere musikken, både som pædagogisk værktøj, men også som en måde at udbrede musikkens magi. ”Vi opfordrer børnene til at huske det, vi gør.
FIGURA Ensemble spiller koncert med børn i daginstitutionen
Vi bruger en meget enkel form for musikalsk notation. Ikke noder, men hvor vi tegner et tog på et stor stykke papir og derefter skriver, at det er lyden af toget. Når børnene fx ser billedet af toget, kan de huske, hvilken lyd, de har skabt til toget og hvor lang tid, lyden skal vare. Det ender med, at vi i fællesskab får lavet nogle små musikstykker, som starter i den musikalske leg, hvor man sætter lyd på idéer, indfald, indtryk og følelser”, forklarer Peter Bruun. ”Vi håber og tror, at børnene opdager noget af deres egen musikalitet. At musik ikke bare er noget, som nogle andre laver og som kommer ud af højtalere. At børnene opdager og får en oplevelse af, at de selv kan lave musik.
Børnenes egne instrumente
Det kan måske være første skridt i en musikalsk dannelsesproces, tænker jeg. Samtidig kan der også opstå et meget stærkt samvær omkring, at det er os, der laver det sammen, og vi lytter til hinandens idéer. Det er noget, der ligger i musikalitet. Det musikalske gehør er også et socialt gehør. Et gehør for hinanden”, uddyber Peter Bruun. Vibeke Ravn, pædagog i Magdalene Haven, der er én ud af tre daginstitutioner, som i projektet har samarbejdet med FIGURA Ensemble, oplever også, at børnene er blevet inddraget på en måde, der har udvidet deres oplevelse med musikken. ”Jeg har oplevet, at det har givet børnene et fællesskab. De har skullet være meget opmærksomme på hinanden, og de har kunnet deltage uden, at det har krævet specielle kompetencer. De har fundet ud af, at de faktisk kan lave gode lyde og rytmer uden at kunne spille på et instrument. Det her med, at de laver en lyd, og så bliver det til et fælles hele til den historie, som vi har arbejdet med”, siger Vibeke Ravn.
Børn og pædagoger har sammen med FIGURA arbejdet med at skabe et lydligt univers til historien om Lille Frø af forfatter Jakob Martin Strid. Børnebogen er præsenteret af Sorø Bibliotek, der i partnerskab med FIGURA Ensemble og tre daginstitutioner har samarbejdet om at skabe et tværfagligt formidlingsforløb i musik og litteratur. Pædagog Vibeke Ravn fortæller, hvordan hun har oplevet, at børnene har taget musikken til sig på en ny måde som resultat af FIGURA’s legende og fantasifulde tilgang. ”Børnene har bagefter selv lavet lyd til andre historier. Der var en dag, hvor jeg kom ind og så, at de havde stillet tre trommer op i tre forskellige størrelser. De spiller og fortæller. Det er historien om De Tre Bukke Bruse, de er ved at lave. Altså, det kom helt fra dem selv”, fortæller hun.
Børnenes lydpartitur
Reaktionerne fra de deltagende børn har da også været af den positive slags. På spørgsmålet om, hvad de har lært i projektet, svarer en gruppe børn enstemmigt, at de nu kan spille musik. En pige uddyber, hvordan hun almindeligvis bliver nervøs, når hun skal synge for andre, men koncerten, som projektet endte ud i, synes hun bare var sjov. ”Jeg bliver altid nervøs, hvis jeg skal synge eller spille for nogen. Men her blev jeg ikke så bange. Jeg gjorde det bare. Det var underligt”, fortæller den 5-årige pige.
En af Musik- og Kulturskolernes mange nye opgaver, er i langt højere grad at deltage aktivt i det lokale musik- og kulturliv. Ud over musikskoleundervisning handler det også om, at blive en aktiv kulturformidler i de lokale skoler, institutioner og kulturhuse.
Det er en opgave, der allerede mange steder løftes med succes, og som peger i en ny spændende retning for de danske musik- og kulturskoler. Derfor er det arbejde, som FIGURA Ensemble har lavet i Sorø Kommunes daginstitutioner under projekt KulturKaptajner også en del af Sorø Musiske Skoles ambition om at udvide sit virke til at være mere og andet end musikundervisning i gængs forstand.
Peter Mensink
Projektet KulturKaptajner rækker udover de daglige aktiviteter på musikskolen mod et generelt løft af de kultur- og kunsttilbud, som børn i Sorø Kommune får. Det fortæller Peter Mensink, leder af Sorø Musiske Skole og projektleder i KulturKaptajner. Sorø Musiske Skole har som deltagende kulturinstitution i projektet som mål at bringe musikken ud i daginstitutionerne. ”Hvis musik- og kulturskoler i Danmark skal blive ved med at bevare en legitimitet og have nogle kommunale politikere, som bliver ved med at give penge til os, så tror jeg, at vi er nødt til at række længere ud, end vi har været vant til. Det er en opgave, vi allerede er godt i gang med at løfte, og som kun kan gøre vores virke endnu mere relevant i lokalsamfundet. Forhåbentlig kan det også være med til at løfte endnu flere børn ind i et egentligt musik-og kulturskoleliv.
Mange af de børn, som vi får ind i vores skoler er jo børn af de bedre stillede familier, her kan projekter som Kultur-Kaptajner være med til at gøre os synlige for en langt bredere del af befolkningen. Hvis vi samtidig kunne få sat prisen ned for deltagelse i Musik- og Kulturskoleundervisning, ville meget være nået. Set i det lys, så tror jeg, at det er ret vigtigt, at vi øver os i at se den lange række af kompetencer, vi har, og som vi måske ikke helt har fået sat i spil endnu. Måske handler det ikke kun om at få nogle børn ind i Musik- og Kulturskolen, men i lige så høj grad om at komme ud og møde alle mulige børn. Børn, som ikke nødvendigvis bliver en del af musikskolen som sådan, men som alligevel kan få glæde af det, den kan”, siger Peter Mensink. ”Vi ved, at mange børn aldrig kommer ind i musik- og kulturskolen. Set i det lys er der et potentiale i projekter som KulturKaptajner, som netop kommer ud og møder mange forskellige børn. Her møder musikskolen børn og forældre, som måske ikke ville have opdaget musikken, og det gør både musikken og musik- og kulturskolen synlig for flere”, siger han.
Læs også:
Instrumentalundervisning for alle børn
foto Maria Holst
