Violinklasser i Holstebro Musikskol...
Når Iben eller jeg sidder i et selskab med en ny bordherre, der høfligt spørger: ”Nå, hvad arbejder du så med?”. ”Jamen, jeg er musiklærer ved Holstebro Musikskole og underviser blandt andet en hel 3. kl. i violin”.
Glider der ofte et forbløffet og lettere chokeret udtryk over naboens ansigt. ”Hold da op - kan det lyde godt?”. ”Ja, det gør det faktisk, og så er det sjovt og enormt meningsfyldt, selvom det også til tider er hårdt arbejde sådan at undervise en helt almindelig skoleklasse - jeg er jo egentlig uddannet fra konservatoriet til at undervise soloelever på musikskolen”. Denne samtale er tit opstået, og alt efter, om bordherren interesserer sig for musik, børn, læring og pædagogik eller ej, kører snakken videre eller stopper her. Men for os har emnet været interessant og en stor del af vores hverdag i hvert fald de sidste seks år.
I marts 2015 var vi på inspirationstur til Aarhus Musikskole og Katrinebjergskolen, hvor violinlærer Mads Bo Falk og Dorothy Conaghan (Irland) underviste en 4. kl. Det blev startskuddet til violinklasserne i Holstebro. Der blev indgået aftale med Mejrup Skole øst for Holstebro om, at vi skulle undervise deres 3.årgang fra efteråret 2015.
Holstebro Musikskole købte et klassesæt violiner. I august havde vi første time med de 28 elever, og i september havde vi besøg af Dorothy Conaghan, der underviste klassen. Det var i den grad ”learning by doing”, og der gik nogle sæsoner, før vi fandt den nuværende form på undervisningen. Det mest inspirerende var at se, at man kan give en hel klasse et instrumentalt undervisningstilbud, som de ikke ellers ville få i almindelig obligatorisk musik. Eleverne stifter bekendtskab med et instrument, som de måske ikke engang kendte til på forhånd, og de bliver motiveret for at spille videre, når det obligatoriske forløb slutter. På den måde er det en rekrutteringsmulighed for musikskolen, men ellers også bare en stor oplevelse, vi bidrager med i elevernes skoleforløb. Samtidig gør det noget godt for det sociale og det disciplinære i klassen - noget skolen værdsætter.
Selvtilliden hos den enkelte bliver boostet, de bliver stolte af at kunne noget ekstraordinært. Sammenhængen i klassen bliver styrket, fordi det er et fælles projekt at blive så gode som muligt sammen. Fællesskabet kræver, at alle gør sit bedste, at alle melder sig ind - men det er også muligt for alle at være med i det omfang, de magter. Vi har haft ALLE typer af elever med, også fagligt svage, socialt udfordrede og diagnosebørn. Rigtig mange børn, lærere, pædagoger og forældre er blevet overraskede over, hvor dygtige klasserne blev til at spille i løbet af det halve års undervisning, hver klasse har fået. Og det er ekstra interessant, at vi gennem alle forløb har nået stort set det samme indhold og resultat - uanset, hvor ressourcestærk klassen er. Efter få sæsoner i Mejrup udbyggede vi nemlig tilbuddet, så det har kørt på fire meget forskellige skoler.
Vi har en klasse i et halvt år, to gange 45 minutter om ugen. Vi har fundet ud af, at vi kommer længst med børnene, hvis vi ser dem oftere og så laver forløbet kortere. Vi foretrækker altid at få en af klassens lærere med, én som kender børnene og som kan tage sig af de interne konflikter, og dermed kan vi koncentrere os om selve undervisningen. Violinerne bliver på skolen i perioden, så børnene får dem ikke med hjem. Der vil altid være nogle børn, som vil øve sig meget og nogen som slet ikke får pakket violinen ud, og vi vil derfor ende med for stor forskel på, hvad eleverne kan. Vi holder dem her på samme niveau, uden nogle der ”stikker af”. Undervisningsforløbet afsluttes med en koncert for skole og forældre, som altid bliver meget imponerede over, hvor langt børnene er nået og hvor godt, det faktisk lyder!
Hvis vi spørger børnene, er reaktionerne de samme. Størstedelen af de elever vi har undervist, har haft en god oplevelse sammen med os og giver os positive tilbagemeldinger. De lyser af glæde og stolthed, når de spiller sammen og oplever et helt andet fællesskab, end de er vant til. Hvis undervisningen bærer præg af en grundlæggende positiv tilgang til børnene, tør de kaste sig ud i noget nyt og ukendt. Derfor er timerne fyldt med lege, sjove udfordringer og en masse ros!
Selve undervisningen kører vi efter en meget fast form med det samme indhold hver gang. Der er få regler, som vi gør meget ud af at få eleverne til at følge:
Vi forlanger naturligvis af børnene, at de passer på instrumenterne, og for at give det en positiv vinkel, lover vi at give flødeboller, hvis ikke der sker nogen skade på violinerne. Der er selvfølgelig udfordringer i forhold til det tekniske ved violinspillet, men ud fra ”kopier-mig”-princippet lærer børnene de grundlæggende ting. Vi forsøger at undgå at give for mange informationer men i stedet visualisere det vi arbejder med, som fx
De første mange lektioner bruger vi meget tid på efterspil. Vi spiller en rytme, som de kopierer. Herved lærer de at høre forskel på de fire strenge, og vi træner samtidig puls- og formfornemmelse.
Alle øvelser foregår inde foran kroppen, da det jo også er der, det sker, når de spiller på violinen.
Vi holder os til repertoire, som udelukkende kan spilles på de løse strenge. De kan varieres på utallige måder i forhold til rækkefølge, strøg og tempo, så børnene oplever det ikke som kedeligt. Som en afveksling i undervisningen laver vi små lege og konkurrencer. Legen “tampen brænder” træner børnene i at spille svagt/kraftigt, mens vi som afslutning afholder vores store “Hvem vil være millionær”-quiz, som kræver, at de ved alt om violinen. Vi bruger backingtracks eller klaverakkompagnement, så der hele tiden er god lyd i lokalet. Det virker ligesom et transportbånd, som eleverne kan stå af og på, men uden at musikken stopper, når eleverne falder af. Det sikrer også, at man ikke på samme måde føler en personlig fiasko, eller at man ødelægger noget for fællesskabet, hvis man ikke klarer opgaven. Og man bliver motiveret til at hoppe på igen for at følge de andre. Desuden får de dygtige også lov til at blive udfordret, så alle når det bedst mulige resultat. En typisk time starter med, at violinerne ligger klar og stemt på rækker på gulvet. Der er nummer på alle kasserne og eleverne har faste pladser, som er lavet i samarbejde med lærer fra skolen, som kender børnene og deres forskellige styrker/svagheder og indbyrdes relationer. Det giver en tryg og rolig start på timen, når man ikke skal starte med at diskutere, hvor man skal stå. Rækkerne giver også fælles fokus - alle kigger naturligt i samme retning, nemlig op mod læreren. Eleverne kommer ind og pakker ud. En elev fra hver række aktiveres evt. som hjælpelærer til at tjekke kammeraternes udpakning. Nu er vi klar til at spille.
Vi bestræber os på at komme rundt om: Sang, bevægelse, lytning, leg, puls, rytme, toner, teknik, klang, dynamik, tempo. Første nummer er altid det samme, men kan varieres i form og indhold: Vi si’r go’ da’ - med sang, bevægelse, spille med på violinerne, tempo, dynamik. Derefter gennemgås måske et nyt nummer. Vi præsenterer det og beder eleverne lytte efter toner (strenge), rytme, form, spilleteknik m.m. Klassen lærer nyt stof på gehør, evt med rytmer og tonenavne noteret på tavlen og håndtegn, som vi viser, mens vi spiller (g = fa, d = do, a = so og e = re). Kendt stof repeteres og udvides fx med fokus på puls, teknik, klang og dynamik. ”Koncert”: en af rækkerne spiller for resten af klassen på skift. Bagefter må publikum nævne elementer, de så, som ”koncertrækken” gjorde godt. Timen slutter med, at hver elev pakker sin egen violin sammen og violinkasserne stilles på skabet. Det tager max to minutter. Vi har helt klart set mange elever blive inspireret til at spille videre. Flere får endda en violin i julegave, men det er lidt synd, hvis de ikke får lov at fortsætte med undervisning. Derfor giver vi dem et tilbud om at komme på et fortsætterhold med max fem elever. Her skal forældrene melde dem til og betale til musikskolen, og nu får de en violin med hjem. Undervisningen kan foregå på skolen umiddelbart efter skoletid, så opfølgning ligner så meget som muligt det, de kender fra violinklassen. De får også tilbudt at deltage i orkester enten på skolen eller musikskolen. Det sociale er et stort aspekt for eleverne, og de lærer også af hinanden i undervisningen. Samtidig motiverer de hinanden til at øve. Det økonomiske og logistiske derimod er et stort aspekt for forældrene. Derfor er der mange elever, vi aldrig ville få at se som almindelige soloelever på musikskolen. Senere, når de ikke kan slippe violinen igen, vil det dog være naturligt, at de bliver soloelever, fordi det styrker den faglige udvikling.
Læs også:
Ambitiøst samarbejde skal sende flere elever i musikskole
