Musikken spiller ikke, hvis vi nedtoner fagligheden
Musikskolerne er skrevet ind i folkeskolereformen, og derfor skal vi musikskolelærere og ledere i tæt dialog afklare, hvordan musikskolerne kan indgå i ”Den sammenhængende skoledag”. Formålet med samarbejdet må ideelt set være at give musikfaget på folkeskolerne et kvalitativt løft, som fremmer diversiteten i musikgenrer og instrumenter samt et fagligt løft af teori, hørelære, rytmik, kor, orkester, band mm. Men spørgsmålet er, om der er en reel fare for, at musikskolen kommer til at sænke det faglige niveau og lader sig reducere til et festligt underholdningsindslag.
Der er naturligvis også muligheder i et tættere samarbejde mellem musik- og folkeskoler, hvis det kan udvikle sig til et frugtbart samarbejde på tværs af forskelle. Etablering af stærke musikskolemiljøer lokalt på folkeskolerne kan givetvis sikre et grundlag for flere kvalificerede musikskoleelever i fremtiden. De stramme økonomiske rammer besværliggør dog indførelsen af de nye strukturer. Derfor skal musikskolerne være særligt varsomme med at bruge egne ressourcer på projektet.
Holdningsændring er vejen til succes
Musikskolerne har i årevis samarbejdet med folkeskolerne og kender alt for godt til de udfordringer, som det indebærer. Med disse erfaringer i baghovedet er der for mig ingen tvivl om, at vejen til succes ligger i at spotte de folkeskoler, hvor der er potentiale for musikalsk samarbejde i form af kvalificerede folkeskoleledere og musiklærere. Generelt set opfatter folkeskolerne musikfaget som noget ekstra eller luksusbetonet, som enten nedprioriteres eller anses som et simpelt hjælpefag. Derfor bør vore musikskoleledere påtage sig et ideologisk ansvar og gøre folkeskoleledere og politikere opmærksomme på musikfagets unikke og alment dannende egenskaber. Musikskolerne har efter kommunesammenlægningerne fået et format, som rummer faglige ressourcer, der kan underbygger samarbejdet med folkeskolerne. Derfor skal vi tage initiativer i forhold til ”Den sammenhængende skoledag” ved at spille ind med undervisningsforløb og andre kvalificerede musikfaglige løft til den eksisterende musikundervisning i folkeskolen. Noget sådant er ikke gratis, og derfor er en holdningsændring hos beslutningstagerne afgørende for at finde ressourcer til et musikfagligt løft i folkeskolen.
Fremtidssikring af medarbejderne
Det er indlysende, at det er en ledelsesopgave at sikre gode rammer om undervisningen og relevant opkvalificering af musikskolens lærere, men samtidig skal vi lokalt på musikskolerne opfordre vore kolleger til at give et kvalificeret indspark til debatten om ”Den sammenhængende skoledag”. Ledere og lærerrepræsentanter i musikskolerne bør samtidig sikre fornuftige arbejdsvilkår for de medarbejdere, der vælger at påtage sig pionerarbejdet med at skabe musikalsk samarbejde med folkeskolelærere, pædagoger og folkeskoleelever i skoletiden. Reduktioner i undervisningstiden er en effektiv måde at kompensere medarbejderne for den ekstra belastning, som den nye type arbejde uvægerligt vil medføre.
Partnerskab er vejen frem
I Odense kommune havde lokalpolitikerne valgt at realisere idéen om heldagsskolen allerede fra august 2013. Derfor arbejder Odense Musikskole på at lave partnerskabsaftaler med flere folkeskoler i Odense kommune for 2013-16. Partnerskabet går ud på, at folkeskolerne indgår et forpligtende samarbejde med musikskolen omkring: A. Kompagnonundervisning B. aktivitetstimer (undervisningsforløb i skoletiden) C. Instrumentalundervisning. Formålet med partnerskabsskolerne er at opbygge decentrale musikmiljøer, som medvirker til udviklingen af det musikfaglige tilbud til børn og unge inden for den sammenhængende skoledags rammer. Odense kommune har bevilliget et engangsbeløb på 1.000.000 kr. til etableringsudgifter.
Rejseholdet på Sanderumskolen
Rejseholdet på Sanderumskolen i Odense er et blandt flere tiltag, som Odense Musikskole har sat i værk. Musikskolelærer Anders Sprotte er tilknyttet ”Rejseholdet”, som består af to musikskolelærere og to musiklærere fra Sanderumskolen. Tirsdag er ”Rejseholdet” på mellemtrinnet (4.-6.kl), hvor Anders er sammen med en musikskolekollega og to lærere fra Sanderumskolen. Første del er en fællesdel hvor han, sammen med de tre andre, laver noget sammen med alle 65-70 børn. Efterfølgende underviser han 12 -14 elever ad gangen i rytmisk sammenspil, mens de andre kollegaer tager sig af bl.a. stomp, dans og sang. Alle arbejder med det samme nummer, og det hele sættes sammen sidst i forløbet. Anders oplever, at undervisningen fungerer rigtig godt, da eleverne er undervisningsparate, og musiklæreren er kompetent. Fredag er der fællestime for 100 indskolingsbørn (0.-3. kl.) fra kl. 10-11, og herefter undervises de klassevis fra 11-13.30. ”Her kommer man som musikskolelærer til kort, da undervisningen handler mere om klasserumsledelse end egentlig musikundervisning” udtaler Anders, som er bekymret over, at han som kompetent musikskolelærer bruger tiden på at ”hente børn ned fra gardinerne”. ”Jeg har jo ja-hatten på” siger Anders med et smil, men mener samtidig, at ”Det er vigtigt, at der skabes nogle rammer om undervisningen, så det musikfaglige kommer i centrum. Vi er der ikke endnu, men sådan er det jo, når man udforsker nyt land – alligevel er det hårdt!”
Vi skal være progressive, men på egne præmisser
Udviklingen af en fagligt stærk musikskoleprofil i det kommunale landskab vil skabe sammenhængskraft internt i musikskolerne og gøre dem til robuste samarbejdspartnere udadtil. Derfor skal vi kontinuerligt stille krav til os selv og vore samarbejdspartnere, som sikrer, at den enkelte medarbejder har ordentlige arbejdsforhold og en kompetenceudvikling, som modsvarer de konkrete opgaver, som ledelsen ønsker udført. Vi skal fortsat fastholde og udvikle musikskolens traditionelle kærneopgaver, hvor der er plads til fordybelse og at ”nørde igennem” med instrumentet. Der skal jo til stadighed uddannes musikere og musiklærere i fremtiden.
David Efraim Poulsen er TR ved Odense Musikskole
