Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Den Kulturelle Rygsæk

Forfatter: Kirsten Brunbech
Af Kirsten Brunbech

Den svære sammenspilskunst og de klassiske musikinstrumenters smukke klange får eleverne lov at opleve på tæt hold, når saxofonisten og dirigenten Jakob Høgsbro holder to dages masterclass i børnehøjde på Herlev Musikskole. ”Vi er i gang med musik og kulturopdragelse, men vi er også i gang med samarbejde og teambuilding”, siger han om forløbet, som alle 3.-klasserne i kommunen på skift har deltaget i.

 

Et væld af klassiske musikinstrumenter ligger udstillet side om side, da eleverne fra 3.-klasse med deres lærere træder ind i det store sammenspilsrum på Herlev Musikskole en tidlig onsdag morgen. Her er celloer, violiner, saxofoner, tværfløjter, fagotter, klarinetter, oboer, horn, basuner, tempelklokker, koklokker, chimes, tordentromme og en vibraslap.

”Wow”, lyder det begejstret fra flere af børnene ved synet, der møder dem; for de flestes vedkommende er det første gang i livet, de er i nærkontakt med den slags instrumenter.

Saxofonisten Jakob Høgsbro kommer dem smilende i møde. ”Velkommen til. Jeg hedder Jakob, hvad hedder du”? Han uddeler et fast håndtryk til hvert enkelt barn. Stolene er stillet op i en halvcirkel. Da børnene har taget plads, får de navnelabels på – og straks er undervisningen i gang.

”Go’ morgen. Jeg er jo dirigent. Ved I, hvad en dirigent laver”, spørger Jakob og viser sin spidse dirigentstok. Han begynder at slå rytmiske slag i luften, så ingen er i tvivl om, hvor pulsslagene ligger, og han beder dem sige ”bang”, hver gang stokken laver et nedslag. Det falder dem meget nemt at starte dette lille talekor i en fællespuls – og også at følge hans anvisninger, når han med kropssproget varierer dynamikken og skifter mellem kraftigt og svagt.

Eleverne skal i løbet af to dage indføres i det klassiske sammenspils svære kunst.

”Instrumenterne er i forskellige familier. I skal lære, hvad de hedder, og hvordan de fungerer”, forklarer Jakob. Han har lært sig at spille på samtlige instrumenter, og præsenterer dem ved at spille et lille brudstykke af en melodi på dem. Da han når til klarinetten, skiller han den i fem dele og klovner lidt, da han skal samle den igen - som om han ikke kan finde ud af det.

”Du gør det bare for at være irriterende”!, udbryder et barn grinende.

Jakob Høgsbro besidder en fin kombination af seriøsitet og humor, som appellerer til børnene.

Dirigenten tager et nyt instrument frem: ”Den store obo her må være faderen i familien”, siger han og viser: Man blæser her, og to meter senere kommer der luft ud i den anden ende”.

Violinen spiller man med en langhåret bue, fortæller han, og hårene på buen kommer fra mongolske hanheste. Men hvorfor kommer de mon fra hanheste og ikke hunheste? Det kan ingen gætte. ”Joh”, forklarer han, ”det er fordi, hunhestene tisser bagud, så der kommer tis på hestehalehårene, men hanhestene tisser forud, så der kommer ikke tis på deres hestehalehår”!

 

 undefined Fotos: Erik Norsker

 

Læreren skal overraske

Jakob sætter barren højt i sin undervisning og stiller store krav både til sig selv og eleverne.

De skal fra start af opøves i orkesterdisciplin og lære musikkens grundbegreber: Kraftig-svag, langsomt-hurtigt, spænding-afspænding. Det er væsentlige elementer for, at det ikke bare bliver en suppe af ensartethed, mener han.

”Jeg kræver rigtig meget af dem og viser dem derved respekt, og så kræver jeg også, at de viser respekt for mig. Når jeg taler, så er der stille. Jeg bruger orkesterdisciplinen, som hedder, at når dirigenten taler, så spiller man ikke.

Og jeg kræver af mig selv at holde dem til ilden hele tiden. Hvis koncentrationen falder, så er det mig, der er kedelig. Så må jeg gøre noget for at fange dem; tale svagere, langsommere, tie helt stille et øjeblik, overraske dem”. Fem og halvfems procent af ansvaret for undervisningens succes ligger hos læreren. Det er kun en meget lille gruppe af børn, man slet ikke kan nå, mener han.

 

Da alle instrumenter er blevet præsenteret, må eleverne gå op og pege på et af dem. Heldigvis går puslespillet op, så alle får lov at spille på det, de allerhelst vil.

Jakob har ikke studeret pædagogik, men har øvet sig og forberedt sig grundigt. Han kan sit fag og er vant til at improvisere som musiker. Han ved, hvordan lagene i musikken er bygget op, og alt dette bringer han i spil i arbejdet med børnene.

Det gælder for ham om hurtigt at komme hen til det musiske, at lave tegn og anvisninger, der umiddelbart forstås af alle, så ”orkesteret” kan gå i gang med at spille med det samme.

 

Lydcollage

En lille historie om en mus og en elefant skal fortælles af instrumenterne. Celloerne instrueres i at skifte mellem to løse, dybe strenge i en rolig gå-rytme. ”Der var engang en elefant, som kom gående hen ad den støvede landevej… Musen løb ved siden af (violinerne filer på løs A-strengen).

De gik ud på en badebro (rytmiske slag på tempelklokker og koklokker)… Så mødte de en bror og søster, som stod og skændtes (Simon og Anna trutter på skift i deres trækbasuner)… ” og sådan fortsætter dirigenten med at fortælle historien, mens han med fagter og dirigentstok inddrager de forskellige instrumenter i historien.

Alle er dybt engagerede og koncentrerede om at lave lydcollage til den lille historie. Dirigenten har alle børnene i sin hule hånd.

Da historien er indstuderet, bliver den optaget, og bagefter lytter eleverne til optagelsen, mens de mimer deres egne indsatser.

 

Gustav Mahler

Når Jakob står over for eleverne, bringer han hele tiden sig selv i spil; han performer og underholder som en anden skuespiller med store fagter og et dramatisk kropssprog.

Og på den måde bliver det pludselig meget spændende for en elev i 3.-klasse at høre tredjesatsen i Gustav Mahlers første symfoni. Den er bygget over den kendte børnesang Mester Jakob – men spillet i mol. Mens anlægget afspiller de klassiske toner, der klangfuldt strømmer ud i rummet, fortæller Jakob en historie, som han dramatiserer: ”Man kan høre, at Gustav sidder i sit loftværelse og finder på denne her melodi. Men så kommer der en drillenisse og siger, ”kom nu ned på gaden og få noget frisk luft”. Så går han ud – og kommer og hen til et bal med flotte herrer og fine damer i lange kjoler. De danser lystigt rundt til den smukke musik…” - Eleverne sidder helt stille og lytter med store ører, indtil den sidste tone i tredjesatsen klinger ud.

 

Intet er overladt til tilfældighederne. Alt er planlagt og forberedt grundigt ned til mindste detalje i denne indføring i de klassiske instrumenter.

Og Jakob føler, at han har en stor mission her, for det er vigtigt, at eleverne oplever håndspillet - og ikke kun programmeret - musik. Det er meget ærgerligt hvis håndværket, det at spille et instrument, dør ud, mener han.

”Jeg kan få helt gåsehud over, at der i et par år ikke var nogen, der søgte ind på fagot på konservatoriet. Det er da sørgeligt.

Jeg vil gerne udbrede kendskabet til instrumenterne – men også opdrage et godt publikum, så en spire bliver lagt til at få lyst at gå ind en dag og høre en klassisk koncert”.

 

De stillesiddende aktiviteter veksler i løbet af dagen med, at alle børn skal ud på gulvet og tage ti armbøjninger, inden de sætter sig tilbage på stolene. – Og der er også indlagt en stopdans, hvor saxofonisten laver rytmiske jazzimprovisationer på sin tenorsax.

 

Forløbet slutter med ”3.-klasses store udvidede musikorkesterprøve”, hvor eleverne bliver testet i alt det, de har lært i løbet af de to intensive dage på musikskolen.

Mange synes måske, de er verdensmestre, når de går derfra, men det er vigtigt for Jakob, at eleverne forstår, hvor meget arbejde, det kræver, at blive dygtig til at spille musik, så et af spørgsmålene i testen lyder:

”Hvor lang tid tager det at blive god til at spille på sit instrument”?

Der er tre svarmuligheder:

  1. Det kan man lige nå inden aftensmaden
  2. To dage, tre timer og tyve minutter
  3. Det tager mange år

 

”Det tager jo mange år at blive god”, funderer Jakob. ”Min livsfilosofi er, at det gælder alt her i livet”. Selv har han som helt ung i perioder øvet seks timer hver dag på sin saxofon. ”Jeg er så glad for, at jeg på et tidspunkt har øvet mig så meget på én ting. Det håber jeg, alle vil gøre i deres liv på et eller andet tidspunkt. Det er derfra, jeg henter al min energi. Saxofonen er min referenceramme til rigtig mange ting i livet”.

 

Orkesterklassen

Da eleverne er færdige med at spille for i dag, udbryder Jakob:

”Det er så godt. Klap jer selv på skulderen og sig ”Nej, hvor spiller jeg godt”. Og kig på jeres sidemand og sig ”Nej, hvor spiller du godt, tak fordi du spiller med i mit orkester”!

De skal heller ikke gå tomhændede derfra, så Jakob har lavet et fint diplom, som de den sidste dag får overrakt én af gangen med håndtryk og en lille personlig, rosende kommentar, der viser, at læreren har lagt positivt mærke til hver eneste elev. For eksempel:

”Konstantin, du var rigtig god til at rette ryggen, når jeg sagde det til dig – og meget præcis, når du skulle spille på ”Anna-strengen”.”

”Simon, du var rigtig god til at skælde Simone ud på trækbasunen - og du kunne virkelig få smæld i den”.

Dirigenten deler også en folder ud og siger: ”Efter jul kan I komme her hver fredag og spille med i Orkesterklassen. Så spiller man på sit instrument og spiller i orkester, og man kan låne instrumentet med hjem af musikskolen”.

”Jeg kommer”! lyder glade tilråb fra flere af orkesterpladserne.

 

FAKTA

Den Kulturelle Rygsæk og folkeskolesamarbejdet

I Herlev Kommune har man et ønske om, at eleverne, når de forlader folkeskolen, har en rygsæk fuld af kulturelle oplevelser med sig.

På musikområdet betyder det, at alle 3.-klasser på skift besøger musikskolen i to dage, hvor Jakob Høgsbro lærer dem teoretiske musikbegreber og praktiske færdigheder på symfoniske instrumenter.

Herlev Musikskole har også indgået partnerskabsaftale med skolerne:

Alle 0.- og 1.- klasser bliver i et halvt år undervist af lærere fra musikskolen i samarbejde med skolernes børnehaveklasseledere og musiklærere.

Derudover får et antal 2.- til 5.-klasser besøg af musikskolens lærere i kortere forløb.

 

 

undefinedundefinedundefinedundefinedundefined

 

Jakob Høgsbro

Komponist, dirigent, musiker, teambuilder.

Klassisk direktion og rytmisk saxofon.

Uddannet kor- og ensembleleder med saxofon som hovedfag fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

 

Tilbyder kurser til musikskoler.

Se mere på: www.jakobhogsbro.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

https://www.facebook.com/dmpf.dk/