OrkesterMester...
Folkeskolerne har som konsekvens af den seneste folkeskolereform nu mulighed for at etablere forpligtende samarbejder med musikskolerne. I lyset heraf spirede der hos foreningen Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL) i 2015 en tanke om at opbygge miljøer for skoleorkestre. DMKL fremhæver i projektbeskrivelsen af OrkesterMester: ”Musik er en menneskelig grundytring, der sammen med anden kunst og videnskaberne udgør menneskers hovedvej til nye erkendelser”. Nina Ulf Jørgensen, tidligere generalsekretær for DAMUSA, bakker også op: ”Jeg er overbevist om, at det vil smitte positivt af på hele skoledagen. (…) Det giver mulighed for at blive en del af det stærke fællesskab i et orkester. Du er afhængig af andre, og de er afhængige af dig. OrkesterMester kan blive en nøgle til at øge børns empati og evne til samarbejde”, siger hun.
Se interviewvideo med OrkesterMester-elever fra Brønderslev
Ved at etablere et samarbejde mellem musik- og folkeskole som OrkesterMester, kan musikskolerne få kontakt til mange flere børn og familier end de blot 7% af de skolesøgende børn som er tilfældet for nuværende (”Musikskolerne i Danmark”, Kulturministeriet august 2017). Det stiller selvklart nye krav til musikskolerne, da der nu ikke blot kan undervises ud fra en motivation, der må forventes i forvejen at være til stede hos eleverne i et eller andet omfang. Nu skal der også arbejdes med at skabe og vedligeholde en motivation. Og det giver, samtidig med at der skal undervises på betydeligt større hold, end det hidtil har været praksis i musikskolerne, store, men ikke uoverstigelige udfordringer for underviserne i musikskolerne. Lærerne skal være indstillet på en langsommere progression, end man er vant til, og som musikskolelederen i Brønderslev, John Fuglsang siger, at eleverne samlet set måske blot lærer 3 toner det første halve eller hele år, og så må man lave musik med det. Der foreligger efterhånden talrige undersøgelser fra de seneste år, der dokumenterer, at man ved at undervise skolebørn i musik og orkesterspil i skolen også opnår et bedre lærings- og undervisningsmiljø generelt.
Ved at lære at beherske et instrument og spille sammen opnår børn også bedre resultater ved sprogindlæring og læring generelt (OECD, 2013: Art for Art’s Sake). Aktiv musikudøvelse har stort potentiale -endda større end sprogudøvelse - for at løfte socialt og økonomisk udsatte børn og unge (Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung, DIV, 2016). Og netop orkesterspil er den form for aktiv musikaktivitet, der ud over at nære glæden ved musik, også giver stor transfereffekt i forhold til forøget selvtillid, robusthed og respekt overfor andre mennesker (Susam Hallam, 2015. The Power of Music.). Desuden kan folkeskole-musikskolesamarbejdet og samspillet af kompetencer fra de to typer lærere med grunduddannelse fra hhv. professionshøjskole og konservatorium og hidtidige erfaringer fra hhv. folkeskole og musikskole øge kvaliteten af musikundervisningen generelt. Dertil kommer, at det det øgede antal timer, hvor eleverne spiller, vil medvirke til, at børnene bliver bedre til at indgå i sociale fællesskaber samtidig med, at det øger deres selvtillid, selvopfattelse, koncentrationsevne m.m. (Finn Holst, 2008: Musik til alle. Musikpædagogiske studier, DPU.) ….og så kan man sikkert ikke undgå, at mange børn faktisk bliver både begejstrede for musik og bliver dygtige musikere og udvikler sig som mennesker, der kan have musik som en værdi og en aktiv del af deres liv og levned.
De første år foregår undervisningen i OrkesterMester i skoletiden som en del af folkeskolens musikundervisning og er dermed gratis for eleverne at deltage i. Det kræver så til gengæld også, at musikfagets overordnede kompetencemål og de tilhørende færdigheds- og vidensmål skal integreres.
OrkesterMester var planlagt til at skulle igangsættes i 10 kommuner fra august 2018. Der kom ansøgninger fra 16 kommuner og arbejdet er nu igangsat i 9 kommuner bredt fordelt i hele landet. De deltagende skoler har forpligtet sig på at give instrument- og orkesterundervisning for hele klasser i mindst 20 uger pr. sæson gennem 4 år, og den enkelte kommune forpligter sig på at investere mindst 400.000 kr. over den første 4-årige periode med 40.000 kr. det første år, hvor blot én klasseårgang deltager, 80.000 kr. andet år, hvor to årgange deltager og så fremdeles.
I august 2018 havde OrkesterMester kick-off med et opstartskursus over to dage. Her medvirkede 40 deltagere fra de 9 kommuner, hovedsagligt lærere på folkeskoler og musikskoler, nogle få musikskoleledere og repræsentanter DR Symfoniorkestret og DMKL. Kursusindholdet blev væsentligst skabt af deltagerne. Der var afsat rigelig tid til erfaringsudveksling og dialog herom, samt til at de enkelte lokale teams kunne holde møde, da aktørerne fra de enkelte kommuner ikke nødvendigvis kendte hinanden eller havde arbejdet sammen tidligere. '
Man havde fra begyndelsen overvejet spørgsmålet om instrumentsammensætninger, men skønt det hedder OrkesterMester og har baggrund i DR Symfoniorkestret, er der lagt op til, at man i det praktiske arbejde må bygge på de aktører, der er med: altså hvis lærerne i den enkelte kommune væsentligst er messinglærere og har deres baggrund i et brassbandmiljø, må det være naturligt at tage udgangspunkt heri og tilsvarende, hvis lærerne har størst undervisningserfaring i violin og cello, og hvis man i forvejen har et strygeorkester, må det afspejle sig i projekt-OrkesterMester. Man er opmærksom på den såkaldte fødekædeproblematik i de klassiske ensembler i Danmark, hvorfor man gerne vil eksponere den klassiske musik og de typisk dertil hørende instrumenter for børnene. Derfor vil man også gerne fremhæve de voksne musikere som kommende idoler og rollemodeller, der kan forbinde sig og skabe relationer til børnene. Tilsvarende vil man gerne have de enkelte orkestre til at forbinde sig indbyrdes, så to orkestre der huserer i samme landsdel, kan blive venskabsorkestre med mulighed for at mødes flere gange årligt.
Der har gennem mange år været talrige samarbejdsprojekter mellem folkeskoler og musikskoler, hvor undervisningen har været organiseret på folkeskoler decentralt i kommunen. Musikskolerne har, jf. lovgivningen på området, siden begyndelsen af 90’erne skullet samarbejde med folkeskolerne, men først med den seneste folkeskolereform er folkeskolerne reelt blevet forpligtet på at samarbejde med musikskolerne. Mange af hidtidige samarbejdsprojekter har trods gode intentioner vist sig ikke at være levedygtige over flere år. Der kan være flere forklaringer herpå, men en sandsynlig begrundelse kan være, at man ikke har gjort sig helt klart, hvor forskellige musikunderviserne i hhv. folkeskolen og musikskolen kan være m.h.t. uddannelse, erfaring, musiksyn m.m. og hvor vanskeligt det kan være at finde en tredje fælles vej i den virkelige verden. Hverken konservatoriet eller professionshøjskolerne uddanner til at undervise i det, Finn Holst kalder det fælles tredje.
Som regionsreporter for fagbladet MUSIKSKOLEN besøgte jeg Brønderslev for at opleve OrkesterMester-samarbejdet mellem musik- og folkeskole. Her er musikskolen en del af Brønderslev Kulturskole, der har til huse i en relativt stor bygning centralt i byen. OrkesterMester er her et samarbejdet med Skolegades Skole, som ligger på en sidegade overfor musikskolen. Orkesterundervisningen foregår på musikskolen.
Jeg interviewede musikskolelederen og underviserne for at få svar på, hvordan OrkesterMester-samarbejdet fungerer her ude i virkeligheden. Jeg oplevede også selve undervisningen en onsdag kl. 12.00-13.30. Musikskoleleder John Fuglsang beskrev samarbejdet således: ”Vi er nødt til at bygge flyveren mens vi er i luften.” I Brønderslev er man heldig med, dels at alle involverede skolelærere selv er musikere, og én af dem kender musikskoleverdenen indefra, da hun udover en læreruddannelse fra seminariet også har en konservatorieuddannelse, dels at musikskolelederen ud over at være udøvende musiker også er skolelærer af grunduddannelse. Her er således i lærergruppen ud over forskellige uddannelser, kompetencer og erfaringer en vis fælles faglig viden og fælles referenceramme. Hvis dette ikke var tilfældet, ville man være nødt til, ud over at have det overordnede formål som fælles retning, at italesætte, hvad man finder væsentligst i det musikpædagogiske arbejde med at oprette et skoleorkester, fortælle om sine egne visioner og forsøge at bestræbe sig på at forstå andres etc. Hvis man således får skabt gode samarbejdsrelationer i et frugtbart arbejdsmiljø, kan det også fungere som praksisnær fælles efteruddannelse og pædagogisk udviklingsarbejde mellem fagprofessionelle, der er ansat i den samme virksomhed, kommunen, og er fælles om sagen, musik og undervisning, selvfølgelig under forudsætning af der afsættes den nødvendige arbejdstid til denne samlede opgave. (slettes evt DEP)
OrkesterMester-eleverne samles kl. 12 på Skolegades Skole og går i samlet flok over gaden til musikskolen. Det er en vigtig del af didaktikken, at eleverne tages ud af deres sædvanlige skoleramme og går til et andet sted, der med sin indretning og fremtoning signalerer, at her foregår musik, her spilles, her ”musikkes” (En fordanskning af det engelske ord ”musicking”, Christopher Small (1998), der dækker over, at musik ikke blot er en ting, et objekt men også en aktivitet, et verbum. Musik er noget man gør sammen med andre.)
Gruppeprøve
Det er en flok på ca. 40 glade og veloplagte børn, der træder ind og straks fordeler sig i de respektive lokaler for gruppeprøver; enkelte spørger lige, hvor de skal være i dag. Flere lokaler er allerede optaget, så selv et instrumentdepot må tages i brug, og her hører jeg som det første messingeleverne. De undervises i dag af Lone Gjerlev, der bl.a. er klasselærer for den ene af de to 2.kl., som her deltager i OrkesterMester. Hun har også klassen til billedkunst og musik og spiller selvfølgelig også selv, -helst klaver, -ikke cornet eller trompet. Det forhindrer hende imidlertid ikke i at instruere de 7 elever. Der spilles først tutti og overvejende enstemmigt. Derefter får alle, der har lyst, lov til at spille solo. De fleste har en tydelig tone og 2 spiller meget rent og med tydelig artikulation.
Musikskolelærer Niels Bjerre med OrkesterMestereleverne
Jeg går videre til violinerne, som er sammen med violinlærer Niels Bjerre. De arbejder med samme stykke som cornetterne og det er i dag Let’s begin, der er i spillebogen Blåstoget, som er et svensk undervisningssystem, der anvendes mange steder til begynderorkester med elever, der som udgangspunkt ikke kan spille noget. Her er de finmotoriske udfordringer lidt større, og Niels spørger til en af eleverne: ”Må jeg lige høre G-strengen der, -det lyder lidt som om, den har slået op med sin kæreste …..”
Nu går turen til det melodisk slagtøj. Jeg præsenterer mig også her, som jeg har gjort ved de to første hold. De vil så gerne spille og synge en sang, de har spillet tidligere på året: Vinterblues. Her er, som ved de andre hold, højt humør og stor spilleglæde. Alle spiller og synger mens René akkompagnerer på klaveret. Det konstateres, at der nok skal laves en ny tekst, måske inspireret af vejret denne milde forårsdag.
Det sidste hold, jeg når at høre, er træblæserne, der spiller piccolosaxofon (Se evt. https://www.thomann.de/gb/thomann_piccolino_kids_saxophone_in_bb.htm) eller børnesaxofon. Det er en lille saxofon –mindre end en sopransaxofon og med færre klapper med sopransaxmundstykke og tilsvarende blad. Den er stemt i Bb som en sopransax og ligesom cornetterne. Man bruger samme greb som på saxofonen (og blokfløjte og pocketclarinet). Her er det som altid svært at finde ud af, hvad man skal gøre med højre hånd, når man ikke skal bruge den til at spille med på de nederste klapper.
Tuttiprøve med alle OrkesterMestereleverne
Lidt før kl. 13 mødes alle med deres instrumenter og noder i det store sammenspilslokale. Det er i dag Debbie, som også er cellolærer, der står som dirigent. De øvrige undervisere er sammen med deres gruppe, spiller med og støtter efter behov. Som altid er der lidt småsnak eleverne imellem, når der ikke spilles, men det er overvejende relevant faglig snak. De voksne hjælper til, hvor der er spørgsmål, og opfordrer ellers til, at der er ro, så alle kan høre dirigentens beskeder og instruktion. Men orkesterdisciplin er svær at lære for danske skolebørn i 2. kl. Der spilles Let’s Begin: først hele orkestret, derefter enkelte grupper etc. Nummeret spilles mange gange, for det er jo det, det handler om i et orkester. At man spiller! Der synges også. Debbie har lavet en engelsk tekst til melodien. Alle synger og musikskolelederen akkompagnerer på flyglet. Der stoppes ca. 13.20, så alle kan nå at pakke sammen og komme tilbage til skolen, inden timen er slut.
Bagerst fra venstre: Niels Bjerre, John Fuglsang, Vivi Steffensen Forrest fra venstre: Debbie Josephson, Pia Munch, René Krone
I lyset af, hvor få timer der er afsat til undervisning (holdundervisning i ”brede” skoleklasser i skolens musiktimer, måske blot 20 uger pr sæson), og at man ikke kan have realistiske forventninger til, at eleverne vil eller kan øve sig mellem undervisningsgangene, idet de ikke nødvendigvis har instrumenterne med hjem, er det ret høje mål, der er sat. Det bliver spændende at følge de kommende år og se, hvor langt man når, og hvad der sker undervejs. Embedsværket på kommunen i Brønderslev er blevet gjort forståeligt, at selvom det hedder OrkesterMester, skal man ikke forvente, at der ved en officiel begivenhed om et år eller to kommer et fuldt bemandet symfoniorkester og spiller et stort og kendt orkesterværk.
Som tidligere nævnt skal der i OrkesterMester undervises mindst 20 uger pr. sæson i orkesterspil. I Brønderslev kulturskole undervises der 2 lektioner pr. uge i 38 uger. De første uger i sæsonen blev brugt til mødeaktiviteter og rotation for underviserne, så alle prøvede at spille messing, piccolosaxofon og stryg, i det mindste på orienteringsniveau, så man ud over sin egen comfort zone nu har en idé om, hvad det er, man sætter eleverne til. Kulturskoleleder John Fuglsang er glad for de ekstra tilførte midler til OrkesterMester, og han vil under alle omstændigheder meget gerne, gennem et samarbejde, medvirke til at løfte niveauet i folkeskolens musikundervisning. Men ved at søge og modtage fondsmidler, der er øremærkede til bestemte projekter, bliver det tydeligt, hvad man faktisk ikke har råd til, selvom man kan mene, at f.eks. OrkesterMester er en oplagt opgave, som musikskolen kan gå i gang med og udvikle og drive mange år frem i tiden. Omvendt gør de ekstra tilførte og foreløbig tidsbegrænsede midler også noget godt og giver nogle muligheder, så længe det varer.
Nogle i musikskoleverdenen har udtrykt bekymring over, at man kunne risikere at kannibalisere eget elevgrundlag, dels ved at lægge undervisningen i folkeskoleregi, dels ved at undervise 4 – 12 elever ad gangen frem for at fastholde soloundervisning som det bærende princip. Men det er måske en bekymring, der ikke går i opfyldelse. Det er kendt fra andre musikskoler i området, at man gennem orkestersamarbejde i folkeskoleregi er kommet i kontakt med elever, hvor forældrene siger, at det ikke har været i deres tanker at melde børn til musikskolen. Men efter at børnene er kommet i gang i et orkester, er de blevet meldt ind i musikskolen, både som hold- og soloelever.
Et orkester er et godt musikalsk læringsmiljø, og gennem musikskolens samarbejde med folkeskolen bliver musikskolens kompetencer i langt højere grad til glæde for alle børn som i DMpF’s musikskolevision: Musikskolen for alle
Læs også: Ambitiøst samarbejde skal sende flere elever i musikskole
Kilder til artiklen:
https://nordjyske.dk/nyheder/skole-faar-eget-orkester/3b6e54ba-4c83-4049-882c-004bdaae6737
