Podcasten ”Musikliv” er med til at afspejle dansk musikkultur. Den handler om elevernes oplevelser og om det ofte lidt skjulte musikpædagogiske arbejde bagved spilleglæde og præstationer, som musikskolerne løfter over hele landet. ”Lolland Musikskoles ønske med podcasten er at dele og synliggøre vores opsamlede viden fra projektet ”Musikliv” i en let tilgængelig form og på en let tilgængelig platform”, siger Musikskoleleder Karina Fredensborg.
Musikskoleleder Karina Fredensborg
Videre siger hun: ”Målet er, at podcasten kan videregive faglige metodeovervejelser samt refleksioner fra både elev- og lærerperspektivet, hvilket vi håber giver inspiration og tips til kolleger rundt i landet. Pointerne fra elevperspektivet håber vi også kan være med til at synliggøre og italesætte det, som eleverne selv siger, at musikskolen giver dem med videre i livet. At dele vores viden musikskoler i mellem er et strategisk værktøj og et redskab til at styrke vores fælles vidensflow, så vigtig viden og erfaringer cirkulerer og kommer mange til gavn. Dermed skabes større grobund for inspiration, læring, innovation og udvikling.”
En podcast er et stykke lyd, ligesom et radioprogram, man hører på sin telefon eller computer enten direkte fra en hjemmeside eller via en podcastapp fx itunes. Podcasten minder om radio, men en podcast ligger i modsætning til streamet radio tilgængelig, så man kan høre den når man vil.
En podcast kan være udformet på forskellige måder - det kan være en optagelse af to personer som sidder og taler om et emne, det kan være en reportage med stemningsfulde lydoptagelser fra et sted, eller det kan være en historiefortælling med mange små klip og en speakstemme, der udgør en samlet fortælling.
På Lolland Musikskole har vi kørt et musikpædagogisk projekt om motivation og engagement i musikundervisning, og podcasten “Musikliv” samler den viden og erfaring, vi har høstet. Grunden til, at vi har valgt at bruge podcastmediet, er, at vi ønsker at bidrage til vidensdeling mellem landets musikskoler m.m. Podcastmediet muliggør dynamisk og levende formidling.
Podcasten gør brug af reportageklip fra undervisningslokalerne, samtaler mellem lærere og interviews af elever, og disse klip er flettet sammen med en speakerstemme, som tager lytteren i hånden. Det kreative medie afspejler også den kreativitet, der gennemvæder det musiske fag ,vi til dagligt underviser i. En podcast kan desuden høres, mens man er på farten eller ordner sine gøremål.
Hvordan gøder og nærer vi musikinteressen og stimulerer vores elevers lyst til at lære? Det er et centralt spørgsmål for musikpædagoger, og derfor har motivation og engagement været hovedtemaerne på Lolland Musikskoles projektforløb. Hvornår er det sjovt at gå til musik? Hvordan kan musikskolen være katalysator for det lokale musikliv? Vi har spurgt os selv, hinanden og naturligvis eleverne, som man møder i podcasten. Victor fremhæver fx viden, fællesskab og det at kunne bruge musikteori i praksis, mens Elise giver udtryk for sin fascination af at skabe musik ud fra enkle musikalske byggeklodser: “Jeg synes, det sjoveste ved at gå til musik det er nok at være sammen med de mennesker som også interesserer sig for musik [..] til solosang kan jeg godt lide at lære nogle nye ting, nogle nye metoder [..] Til klaver der spiller jeg med Gaya (red. anden elev på skolen). [..] Jeg kan bruge de ting, jeg lærer i musikteori til, når jeg skal spille klaver- når jeg skal læse noder og lave akkorder,” Victor 13 år. “Jeg synes det er rigtig sjovt, at man kan skabe en hel masse bare med få akkorder,” Elise 13 år.
Anette, som går til kor og solosang, nævner ligesom Victor det sociale fællesskab, som eksisterer i koret, og fornøjelsen ved at vokse med de musikalske udfordringer: “De fleste har sunget i koret i mange år, så vi er sådan en lille familie og catcher op på hinanden hver onsdag[..] det er et højt niveau, synes jeg, så der er nogen gange, hvor vi alle sammen skal stå rigtig meget på tæer - og det er jo der, vi allesammen bliver dygtigere, når vi rækker op. Så det kan jeg godt lide, jeg kan godt lide når der er udfordringer,” Anette, 59 år. På ugentlige teammøder diskuterede vi i en lærergruppe motivationsteori og forskellige cases, hver uge delte teamet en god undervisningsoplevelse fra den forgangne uge med hinanden, mens der blev sparret om musikpædagogiske problemstillinger. Vi lavede idégenerering og forsøgte at kortlægge, hvilke metoder og tilgange man kan bruge til at imødekomme forskellige motivationsorienteringer i læringssituationer. Ved siden af møderne blev der prøvet ting af i undervisningslokalerne med både soloelever og hold, således at praksis og teori talte sammen gennem hele projektet. Baslæreren Sidnan Dedic fortæller i podcasten om, hvordan den menneskelige relation viste sig at have betydning for nogle elevers motivationer.
|
FAKTA Musikskoleleder Karina Fredensborg fik ideen til, at Lolland Musikskole skulle have en podcast, som formidler skolens musikpædagogiske arbejde. Det har taget cirka en uges arbejde at producere podcasten, dertil nogle timer til at lægge podcasten op og skrive programbeskrivelse m.m. Musikskolelærer Signe Marie Svennum, som er uddannet fra musikvidenskab, har stået for arbejdet med at tilrettelægge, interviewe og producere. Podcasten har udover timeløn til produktionen kostet en engangsinvestering i en god håndholdt mikrofon (se IT-FIX 14 - Podcast). Eventuelt skal man iberegne studieleje i budgettet. Klippeprogrammet Hindenburg koster også et engangsbeløb. På hindenburg.com findes en række gode tutorials, som instruerer i, hvordan man klipper podcast. Internettet er i det hele taget fyldt med tips om, hvordan man laver en podcast og udgiver den. |
Praktisk blev podcasten udarbejdet ved, at jeg som skolens podcastproducent indledningsvist gik rundt på musikskolen med en håndholdt mikrofon og indsamlede lyd. Mikrofonen var “på besøg” hos violinlæreren Xenia Savery, i baslaboratoriet med Sidnan Dedic, til musikskolejam m.m. Mikrofonen var med til lærergruppens føromtalte musiklivsmøder og blev brugt til at lave interviews med skolens juniorkor og soloelever. På den måde blev der indsamlet en masse lydoptagelser, samtaler og reportage. Ud fra dem satte jeg mig ned og skabte et overblik over, hvordan klippene skulle flettes sammen, hvad der skulle bruges, og hvornår.
Musikskolelærere ved Lollands Musikskole: Signe Maria Svennum, Kristen Fredensborg, Sidnan Dedic
På den måde blev podcastens dramaturgi udarbejdet – dvs. strukturen for, hvordan de forskellige klip og dialoger meningsfuldt kunne danne en helhed. Jeg lavede grovklipning i podcastredigeringsprogrammet Hindenburg. Dernæst skrev jeg et manuskript for, hvad der skulle siges i speaken. Speaken blev indtalt af undertegnede i musikskolens studie og klippet sammen med de øvrige lydfiler. Derefter finklippede jeg hele programmet og lavede en let masterering. Som coverbillede til podcasten brugte vi et af musikskolens fotos og lavede en grafik med podcastens titel. Endelig oprettede vi en profil på Podbean, hvor vi udploadede podcasten og linkede den op til iTunes.
Podcasten kan bruges til at få viden om forskellige motivationsorienteringer og inspiration til, hvordan man kan bruge forskellige tilgange til at nære musikinteressen hos den enkelte elev. Som musikskole kan man bruge podcasten som afsæt for en diskussion af, hvordan man imødekommer forskellige elevtyper og hvilke tilbud og tiltag, der tiltrækker og engagerer hvilke elevtyper.
Læs også:
Musikskoler er mere end musikken
Digital mediestrategi kan påvirke musikskolers elevrekruttering positivt
