Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Ny statistik skal afspejle virkeligheden

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

August 2021 søsættes en ny statistikmodel, som skal gøre Danmarks Statistiks årlige opgørelse af musik- og kulturskoleaktiviteter mere retvisende. Dét kan få politisk betydning, blandt andet ved at give et større indblik i musikskolernes mange tilbud. 

I årevis har man i DMpF, på musikskolerne og i Kulturministeriet diskuteret, hvorvidt musikskolestatistikken udarbejdet først af Slots- og Kulturstyrelsen og siden Danmarks Statistik var retvisende eller ej. Noget tyder på, at der nu er enighed om det sidste. En arbejdsgruppe under Kulturministeriet, Danmarks Statistik (herefter DS) og DMK har netop fremlagt en, ifølge gruppen, mere retvisende statistikmodel for området. Ved et webinar april 2021 præsenterede arbejdsgruppens tovholder Palle Friborg Kjeldgaard, chefkonsulent ved Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) Peter Bohnstedt Anan Hansen, Henrik Huusom specialkonsulent ved DS m.fl. den nye model. ”Vi har i en årrække haft et ønske om at rette en mangelfuld og til tider fejlbehæftet statistik”, forklarede Bohnstedt, ansvarshavende for kulturstatistik i Kulturministeriet.

”Outputtet kan aldrig blive bedre end inputtet"

”Problemerne med den gamle statistikmodel har blandt andet været, at man ikke kunne optælle alle børn og unge, som deltog i musik- og kulturskoleaktiviteter”, supplerede Kjeldgaard, som til dagligt er leder på Viborg Kulturskole. Statistikken har længe været præget af fejlindberetning og manglende efterbehandling af data. ”Den nye model tager barnets perspektiv”, fortalte han, og der optælles således alle de timer, børn og unge møder områdets faglærere uanset aktivitet eller geografisk placering.

Mangelfuld statistik skader området

At statistikken har været og stadig er mangelfuld, er alment kendt. Alligevel har blandt andre Kulturministeriets Musikskoletænketank og musikfagsrapporter fra DPU konkluderet på baggrund af de mangelfulde og fejlbehæftede tal. Hvad værre er, så synes disse også at være anvendt i offentligheden til politiserende formål med en retorik, der taler fagområdet ned. Modsat har DMpF i sit politiske arbejde ved adskillige møder med skiftende kulturministre og kulturordførere m.fl. presset på for, at der indførtes en retvisende optællingsmodel, fortæller formand for DMpF’s Lederforening Simon Lindegaard til MUSIKSKOLEN. 

undefined

Simon Lindegaard 

Hidtil har musikskolestatistikken ikke rummet elever, der genereres fra projekter og samarbejder med andre institutioner. ”Det er glædeligt, at en ny statistikmodel nu forsøger at tage højde for hele paletten af musik- og kulturskoleaktiviteter”, udtaler Lindegaard, der til dagligt er leder på Ikast-Brande Musikskole.

Nye rammer, nye muligheder

”Vi har brugt for meget tid på at rette fejl og for lidt tid på at fortælle om musik- og kulturskolernes samlede aktiviteter”, siger Kjeldgaard til fagbladet om ambitionen for den nye statistikmodel. De færreste musikskoler har fx indberettet skolesamarbejder, og Kjeldgaard vurderer, at tallet alene her ligger på over 50.000 elever, og dertil kommer samarbejder med daginstitutioner. ”Jeg imødeser også tallet for sociale og sundhedsmæssige formål med spænding, for det er et område i vækst”, tilføjer han. Bohnstedt  lægger vægt på vigtigheden af, at datagrundlaget udvides. ”Outputtet kan aldrig blive bedre end inputtet”, fastslår han. Ifølge musikskoleloven er alle musikskoler forpligtet til årligt at indberette statistik til DS. Arbejdsgruppen mener, at det er helt naturligt også at inkludere kulturskoleaktiviteterne, selv om der ikke er et lovkrav om det. Den gamle statistikmodel udvides med to nye kategorier, som skal opsamle data fra henholdsvis samarbejder med andre institutioner og kortere projekter. Publikum og besøgende til offentlige arrangementer vil ligeledes indgå.

undefined

Palle Friborg Kjeldgaard 

”Der kommer flere og flere samarbejdsaktiviteter og nye undervisningsformer med kortere forløb, og det er også en fordel, at de andre kunstarter indgår tydeligere og mere systematisk i den nye statistik”, siger Kjeldgaard. Arbejdsgruppen mener, at en retvisende statistik er vigtig på flere parametre. For det første handler det om at synliggøre området, så skatteydere, ministerium og kommuner reelt kan se, hvad de får for pengene. Hertil kommer nye strategiske muligheder, som de nye data kan åbne op for. Det kan fx være at undersøge, hvad der særligt interesserer nye brugere og ud fra den viden målrette undervisningstilbud og PR-aktiviteter.

FAKTA om ny statistikmodel

De tre Kategorier:

Den nye statistikmodel udvides med to kategorier så alle børn og unge, der undervises af musik- og kulturskolelærere, nu tæller med i statistikken.

  1. CPR-elever fra musik- og kulturskolefag.

  2. Elever fra samarbejder med dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse mf.

  3. Projekter og besøgende/publikum.

Input til ny statistikmodel:

Arbejdsgruppen modtager løbende input fra musik- og kulturskoler i løbet af sæson 2021/2022.

Evaluering af ny statistikmodel:

Den ny statistikmodel evalueres i efteråret 2022.

Målrettet markedsføring skaber nye databehov

Som det ser ud lige nu, er det desværre ikke en mulighed at selektere målrettet i Statistikbanken. Behovet for at segmentere helt ned på alderstrin for at målrette markedsføringstiltag vil Statistikbanken fortsat ikke kunne opfylde. Alle musikskoler står midt i en stor markedsførings- og PR-opgave oven på en lang periode med coronarestriktioner og nedlukning. I arbejdsgruppens nye model brydes der ikke med den traditionelle selektering af CPR-elever i henholdsvis forskoleelever 0-8-årige, 0-24-årige og over 24 år. Arbejdsgruppen ser dog ingen hindring for, at der herudover kan selekteres yderligere, når det gælder rå data fra CPR-elever. ”Man kan til enhver tid lave de ønskede udtræk af de eksisterende data”, forklarer Kjeldgaard.

undefined

Niels Græsholm

Musikskolekonsulent ved SLKS Niels Græsholm oplever fagbladets spørgsmål om at udvidede selekteringen som relevant. Han ser behovet for at kunne vælge mellem flere forskellige typer af dataudtræk fx helt ned på et enkelt alderstrin. ”Vi tager det med i gruppens betragtninger”, lovede Bohnstedt ved webinaret og lagde vægt på at ”Statistikbanken skal ”brækkes op”, så den kan blive langt bedre og mere brugbar, end det er tilfældet i dag”. Statistikbanken har ifølge Huusom fra DS nærmest uanede muligheder, men af hensyn til brugervenligheden, bør man ikke øge detaljeringsgraden unødig.

Fup eller Fakta?

Når statistikmodellen udbygges, opstår der en mulighed for at få besvaret spørgsmål, det hidtil ikke har være muligt at søge svar på i Statistikbanken. Et af disse går på, hvor mange instrumentalelever der går til solo- eller til holdundervisning.

”En ønskeliste skal prioriteres"

”Vi ligger pt. inde med data for både hold- og soloundervisning, men som tabellerne ser ud i Statistikbanken, skelnes der ikke mellem, om man går til instrument på et hold eller solo”, fortæller Huusom i efterfølgende interview. Som svar på fagbladets spørgsmål forklarer Huusom, at arbejdsgruppen skal blive enige om nogle analyser og særudtræk, som DS vil lave specifikt til musikskoleområdet. ”En ønskeliste skal prioriteres, så der sker en afvejning mellem arbejdsbyrden og på den anden side brugbarhed og generel almen interesse”, pointerer han. Elevtal for hold- og soloundervisning med eller uden CPR-nr. er et godt eksempel på, hvordan man kan bruge statistik til at følge med i udviklingen af de enkelte undervisningstilbud. Der opleves en stigende interesse for musikpædagogik og fagmaterialer, som sigter mod instrumental holdundervisning, da flere musikskoler udbyder det. Større viden vil også kunne blotlægge myter og fordomme om området, der af nogle i offentligheden anvendes som bagtæppe for egne politiske udmeldinger. Formand for Kunstrådet Michael Bojesen gik eksempelvis i pressen med en påstand om, at der nærmest kun var instrumentale soloelever på musik- og kulturskolerne. I samme åndedrag gjorde han sig til talsmand for frivillig instrumental holdundervisning á la ”undervisningsformer” i fodboldklubber. En så drastisk udmelding ville nok blive mødt ”Up Front” i pressen, hvis faget havde været matematik eller dansk. Men er hans beskrivelse af musikskoler overhovedet korrekt? Her havde det været belejligt med tilgængelige valide tal i Statistikbanken for at få placeret påstanden som enten Fup eller Fakta.

En retvisende statistik gør os klogere

Arbejdsgruppen for ny musik- og kulturskolestatistik bør medtænke både de praktiske og de politiske scenarier, når den nye statistikmodel skal evalueres i 2022. Musikskolelevers socioøkonomiske forhold spiller fx en fremtrædende rolle i pressen, og ser man på kulturminister Joy Mogensens vision om, at alle børn skal have mulighed for at lære at spille et instrument, er dette fortsat et relevant parameter. ”De større undersøgelser af elevtilgang og fastholdelse samt socioøkonomiske forhold er fortsat noget, vi kan bede DS udføre”, siger Kjeldgaard. Dette gælder dog ikke elever fra projekter og skolesamarbejder uden CPR-tilmelding. ”Det er en meget høj detaljeringsgrad”, siger Huusom og mener at det ikke ligger i kortene for gruppens fremadrettede arbejde. Et retvisende og detaljeret statistisk grundlag er vigtigt, da det gør os klogere på, hvad musik- og kulturskolerne rummer i dag. Hvor de skal hen i fremtiden er et politisk spørgsmål, men udviklingen bør, lige som udvikling på andre fagprofessionelle områder, hvile på valide data og troværdige undersøgelser. En ny statistikmodel kan blive et lille, men vigtigt skridt på den vej. Det kræver dog, at statistikken reelt bliver retvisende, og at DS udvider søgemuligheder og brugervenlighed.

Se den nye statistikmodel

Læs også artiklerne:

Instrumentalundervisning for alle børn

Instrumentalhold bringer skolelever ind i musikkens verden

Kulturnetværk synliggør den lokale musikskole og skaber politisk lydhørhed

Markedsføringer er vigtig, også for musikskoler

https://www.facebook.com/dmpf.dk/