Af David Efraim Poulsen, medieredaktør

Hvordan fastholdes endnu flere musikskoleelevers motivation for at spille, så de bliver ved i musikskolen? I 2022 sætter fagbladet MUSIKSKOLEN fokus på elevfastholdelse fra både lærer-, elev- og lederperspektiv.

Lærerens fornemste opgave må være at åbne sit fag, så elevernes nysgerrighed og lysten til at lære vækkes. Helt eminent er det, når interessen bibeholdes, også efter at eleven har vinket farvel til den sidste undervisningslektion. For mange musikere og musikundervisere opleves det derfor som noget af det smukkeste at få lov til at formidle glæden ved musikfaget til andre. Den samhørighed, som opstår fx i øvelokalet mellem musikskolelærere og elever, udløser både spilleglæde og motivation. Interaktionen mellem lærer og elever inspirerer og skaber brændstof til mange fremtidige timers øvning, koncerter og forberedelse. Man kan måske lidt flot sige, at lærer og elev udveksler livskraft, fordi begges bidrag er vigtige for, at undervisningssituationen lykkes. Dynamikken i samspillet mellem elev og lærer er derfor helt nødvendig for, at både elev og lærer kan udvikle sig henholdsvis musisk og musikpædagogisk. Rigtig mange musikskoleelever inspireres på den baggrund til at fortsætter deres livsrejse med musikken som en fast del af bagagen. Men det er ikke hele historien, for desværre oplever vi også, at nogle elever stopper deres musikalske rejse, før de for alvor er blevet selvhjulpne.

Et lille stik i faghjertet

”Vi synes, du er en fantastisk lærer, men Peter overvejer lige nu, om han vil fortsætte, da han går til flere fritidsaktiviteter og har svært ved at nå det hele”. Mange musikskolelærere kan nok nikke genkendende til dette fiktive citat. Vi ved alle, at det at spille musik kræver en ret stor indsats og forudsætter både tid og engagement. Det er netop engagementet, der kendetegner musikere og musikskolelærere, da personligheden og hjertet er med på arbejde hele tiden.

Musikskolelærere og musikere er ambassadører for musikfaget, og mange kender derfor også til det lille stik, hvis en elev uventet vælger at stoppe. ”Kunne jeg have gjort noget anderledes?”, tænker man måske. Oftest er det helt almindelige årsager som skiftende interesser, logistiske udfordringer eller slet og ret tidsmangel, men nogle gange er det desværre motivationen, som er forduftet. Som faglærer, der brænder for sit fag, stiller man sig sårbar overfor (selv)kritik. Derfor er det vigtigt at tale om sine erfaringer med elevfastholdelse – gode som mindre gode. Det giver en mulighed for at stoppe op, reflektere med gode kolleger og finde nye løsninger. Fagbladet sætter i 2022 fokus på, hvordan musikskoleelevernes spirende musikinteresse fastholdes. I dette interview deler to erfarne musikskolelærere ud af deres viden om og erfaringer med, hvad de oplever motiverer musikskolelever, så spilleglæden fastholdes også bagefter musikskolelivet.

Ole Schouenborg - fagottist

Hvordan arbejder I med motivation og elevfastholdelse på dine arbejdspladser?

Vi skaber musikalske og sociale fællesskaber, der styrker sammenholdet og motivationen til at blive i musikskolen i mange år. Hvilke forskelle oplever du, der er mellem de forskellige aldersgrupper?

Hos de allermindste, fx forældre/barn-hold, er det meget forældrenes lyst til at komme, der er afgørende. I forbindelse med instrumentalundervisning af de før-pubertære børn er det en kombination af børnenes lyst og forældrenes ambitioner om musisk udvikling hos barnet, der er afgørende for, om de bliver ved. Hos de større børn og unge er der en bred vifte af faktorer, der afgør, om de bliver ved med at gå i musikskolen. Hos de større børn og unge handler det fx meget om, man kan håndtere de øgede krav fra skole og uddannelse sideløbende med musikaktiviteterne.

Hvad, oplever du, styrker elevernes motivation?

Hos de allermindste handler det om tryghed og genkendelse i aktiviteterne. Hos de præ-pubertære børn er det de samme elementer samt følelsen af at ”mestre” et instrument. Hos de større børn og unge handler det mere om at man føler sig som en ”musikalsk og social succes”.

Hvad oplever du betyder allermest for elevernes spilleglæde på langt sigt?

Nogle elever trives bedst ved at opleve en støt stigende mestringskurve med den deraf følgende udvidelse af de musikalske udfoldelsesmuligheder. Disse elever investerer derfor gerne tid og målrettet øvning over mange år for at opnå dette. Andre er tilfredse med at ”hyggespille”, uden at der nødvendigvis skal ske den store udvikling. Elever i begge kategorier kan blive ved længe – men også pludselig stoppe. Størst og mest vedvarende succes oplever man dog oftest hos elever, der rent faktisk holder af selve processen med at øve! Derfor er der meget at hente ved i undervisningen at fokusere mere på øveteknikker og glæden ved de små fremskridt frem for et stort flot slutresultat.

Hvordan lykkes du med at inspirere elever, som har mistet motivationen?

Igen kan der være forskel i de forskellige aldersgrupper. Fx kan det for teenageres vedkommende nogle gange være en god idé at ”lade dem være” og fokusere på at gøre timerne til en god oplevelse med en positiv stemning i relationen frem for at bebrejde dem den evt. mangelfulde arbejdsindsats derhjemme, hvor der er rigtig mange andre dagsordener end lige musikalsk udvikling. Hvis potentialet er i orden, skal de nok komme på banen igen senere.

Hvad er der på spil for dig, hvis en af dine elever stopper?

Når en elev vælger at stoppe, vil det hver gang – også for en erfaren underviser – være en anledning til at granske, om man skulle have grebet tingene anderledes an. Og i nogle tilfælde vil svaret sikkert være ”ja – det kan såmænd godt være”; men som i alle livets forhold gælder det, at hvis man ved, at man har gjort sig umage, kan man godt ranke ryggen og komme videre – nu blot med denne ekstra erfaring i bagagen. Hvis man ved, at man ikke har gjort sig umage – og generelt har svært ved at finde den daglige motivation og arbejdsglæde – skal man hurtigst muligt søge hjælp

Hvad er det vigtigste i arbejdet med elevfastholdelse?

Engagement og gode relationer til eleverne, men forventningsafstemning er også vigtig. Nogle gange ved eleverne ikke selv, hvad de forventer, når de starter, eller har i hvert fald ofte svært ved at sætte ord på det. Læreren kan spørge forsigtigt ind til elevens ønsker og drømme og i fællesskab lægge en plan. Forventningsafstemninger skal foregå med jævne mellemrum, da samarbejdet mellem elev og lærer er en dynamisk størrelse med mange ubekendte.

Hvad har haft den største betydning for din egen motivation som musiker og som underviser?

Glæden ved musik og hvad den kan gøre ved én og som underviser at dele denne glæde med eleverne.

Michael Strange - trommeslager

Hvordan arbejder I med elevfastholdelse på din musikskole? 

På min musikskole er lærerne i dialog med elever og forældre ift. at sikre overgange mellem holdundervisning og instrumentalundervisning, især ved sæsonafslutning og -start. Vi har fokus på at finde sammenspilsmuligheder til så mange elever som muligt, og vi har en talentlinje for de mest motiverede elever. Fastholdelse i instrumentalundervisning og på hold bliver derudover grebet meget individuelt og personligt an af den enkelte lærer.

Hvilke forskelle oplever du, at der er mellem de forskellige aldersgrupper?

At arbejde hen mod en koncert er en god motivationsfaktor på kort og mellemlangt sigt. En koncert kan både være et større arrangement, hvor eleverne spiller i band/hold, eller det kan være en “solo-koncert” med blot en elev og mig som akkompagnatør for elevens nærmeste familie. Mine ældste elever, der har forladt folkeskolen, spiller ofte i fritidsbands og er meget selvmotiverede. Der har vi mere fokus på stilkendskab og teknik, og de musikstykker, vi spiller, fungerer mere som genreeksempler end som mål i sig selv.

Hvad oplever du betyder allermest for elevernes motivation for at spille musik på langt sigt?

At eleverne oplever udvikling - musikalsk og personligt. Følelsen af at blive bedre til noget og blive anerkendt for det, set og hørt, betyder allermest. Det sociale ved at spille sammen med andre betyder også meget. Endelig er det væsentligt, at undervisningen er lige så musikalsk som musikken selv, dvs. nærværende, varieret, tilpas udfordrende, ikke kedelig.

Er du lykkedes med at inspirere en elev, som var ved at give op?

Et tydeligt tegn på, at elever måske er ved at miste motivation, er gentaget fravær uden særlig grund. I de situationer kontakter jeg forældrene eller eleven for at høre, om alt er ok, og om de synes, der er noget i undervisningen, der med fordel kan justeres. Ofte kan en dialog og nogle ændringer i vægtningen af de forskellige elementer i min undervisning få eleven tilbage på sporet. Andre gange fører dialogen til en afklaring af, at eleven ganske enkelt er blevet så optaget af andre fritidsaktiviteter eller ungdomsliv, at en udmeldelse eller pause fra musikundervisning er det rigtige. De sjældne tilfælde, hvor eleven stopper, uden at jeg får at vide hvorfor, ærgrer mig. Det sker heldigvis sjældent, men det er utilfredsstillende og lidt en gætteleg at evaluere på. Uanset om det lykkes at beholde eleven eller ej, så giver dialogen mig anledning til refleksion over min undervisning, og hvad der motiverer den pågældende elev mest. Løsninger kan for eksempel være at give eleven bedre mulighed for sammenspil, eller at jeg for en ældre elev i en periode skruer lidt ned for ambitionerne i forhold til teknik og teori. De færreste elever går videre i retning af en professionel musikkarriere, og som ung/voksen fritidsmusiker er det derfor almindeligt, at man stopper med instrumentalundervisning på et tidspunkt. Jeg glæder mig derfor på mine ældre elevers vegne, når de en dag kommer og siger, at de stopper: ikke med at spille musik, men med at gå til undervisning hos mig, fordi de - bevidst eller ubevidst - nu kan stå på egne musikalske ben i de sammenhænge, de spiller i. Så er de “færdiguddannet” hos mig. Jeg ønsker dem tillykke med det, og vi siger begge tak til hinanden for den tid, vi har tilbragt sammen gennem en årrække.

Hvad mener du, er de vigtigste elementer i arbejdet med elevfastholdelse?

Den personlige kontakt og relation mellem elev og lærer er meget vigtig. At jeg som lærer er en autentisk og nærværende voksen, som møder eleverne i øjenhøjde, ser og hører dem og drager omsorg for deres musikalske og personlige udvikling. Og så er det væsentligt, at jeg bruger alle mine evner som musiker, så der skabes musik og musikalske rammer i musiklokalet. Kvaliteten i det, jeg selv spiller sammen med eleverne, skal gerne gøre, at de, uanset deres egen kunnen, oplever musikkens magi, hver gang de kommer til undervisning.

Er der noget, som du mener, musikskolerne kan blive bedre til omkring elevfastholdelse? 

Det er, som i dette interview, altid lærerigt at sætte ord på og dele sine erfaringer og overvejelser med andre. Den øvelse kunne vi fint udbrede på musikskolerne. Onlineundervisning under coronanedlukninger lærte mig fx, at jeg har behov for mere dialog med forældrene i forhold til at hjælpe de yngste elever med at få skabt bedre muligheder for at spille og øve sig hjemme. Det er en særlig udfordring for slagtøjselever, fordi eleverne spiller på et andet instrument derhjemme, end de gør på musikskolen.

Hvad har haft den største betydning for din egen motivation som underviser og musiker?

Det er flere ting: At opleve min egen musikalske og personlige udvikling, siden jeg som barn startede som elev i musikskolen. Det er en meget stor gave, jeg har fået gennem læring af fantastiske lærere og musikere, jeg har haft og mødt på min vej. At musikken er så stærkt et middel til at bringe mennesker sammen og få os til at føle samhørighede. At jeg som underviser og musiker får mulighed for at udtrykke mig og blive både set og hørt. Det giver meget mere, end det tager, selvom det også er et krævende arbejde. For min fortsatte motivation er det vigtigt, at jeg bliver ved med at udvikle mig, både som underviser og musiker, så min passion for og evne til at spille musik af høj kvalitet næres og bevares. Det er kilden til det hele.

Læs også:

Musikskoler er mere end musikken

Markedsføring er vigtig, også på musikskoler 

Podcast synliggør musikskolelivet