Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Musikinteresse øger livskvalitet og musikkultur

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Børn og unges søgning til musikskoler synes aftagende. Samtidig falder søgningen til musik på læreruddannelsen. Vi spørger erfarne musikskoleledere om, hvordan musikinteressen fastholdes hos eleverne.

Som mange andre kultur- og fritidstilbud udfordres musik- og kulturskoler fra flere sider. Økonomien har længe været presset efter magre år med politiske grønthøsterbesparelser. I to sæsoner har en coronapandemi lukket ned for livsvigtige PR- og rekrutteringsaktiviteter. Samtidig fylder skærme, computerspil og sociale medier mere i børn og unges liv. Endelig viser flere forskningsrapporter, senest undersøgelsen Musikuddannelse i Region Midtjylland 2021, at musikfaget er kommet mere og mere under pres. Én årsag, som fremhæves i rapporten, er den generelle nedprioritering af musikfaget i folkeskolen og på læreruddannelsen. På flere midtjyske musikskoler konstateres det i rapporten, at eleverne i aldersgruppen 13-14 år er blevet sværere at fastholde. Det er også sigende, at under 50 procent af de midtjyske folkeskoler har etableret det lovpligtige samarbejde med den kommunale musikskole. Det er store udfordringer, som alle kalder på ledelsesmæssig og politisk handling.

FAKTA

Antal uddannede musiklærere til grundskolen er faldet med 65 procent fra 408 dimittender i 2006 til 141 i 2020. I 2020 var der i alt 1631 folke-, fri- og privatskoler i Danmark.

Kilde: Undervisningsministeriet  

Fokus på elevfastholdelse

I 2021 bragte MUSIKSKOLEN en artikelserie om markedsføring af musikskoler. Et område hvor mange musik- og kulturskoler har et udviklingspotentiale. I denne artikel ser vi nærmere på et relateret tema: Elevfastholdelse. Flere lærere og ledere peger nemlig på, at fastholdelse af børn og unges musikinteresse, ud over at have betydning for vores musikuddannelser og musikkulturen generelt, også har stor betydning for elevernes trivsel og livskvalitet. I to artikler undersøger MUSIKSKOLEN i selskab med erfarne musikskoleledere fra hele landet, hvad der skal til for, at børn og unge fastholder musikinteressen.

Gitte Grarup, Frederikssund Musikskole

BLÅ BOG - Gitte Grarup
Cand. Mag i musik og engelsk, musiklærer- og diplomeksamen i klassisk sang fra Nordjysk Musikkonservatorium. Musikskolelederuddannet fra COK og ansat i Frederikssund Musikskole som leder fra 2010. Medlem af DMpF’s Lederforening og bestyrelse.

Udøvende freelancemusiker.

undefined

Hvorfor er fastholdelse af børn og unges musikinteresse vigtig? 

Det er indlysende vigtigt, at eleverne bliver i musikskolen gennem flere sæsoner. For deres egen personlige udvikling og tilegnelse af færdigheder og for musikskolens renommé i lokalsamfundet. Jeg synes, at alle børn – ud fra en dannelsestanke - burde have mulighed for at lære at spille et instrument, eller i hvert fald stifte bekendtskab med, hvad det vil sige at lære at spille et instrument. I DMpF er vores vision: Alle børn skal lære at spille i musikskolen. Det er på alle måder udviklende for et menneske at gå til spil, og det er kun i musikskolen, med musikfagligt uddannede lærere, det kan prøves rigtigt af.

Hvilken betydning mener du, at elevfastholdelse har for hele musikkens ”økosystem”? 

Musikskolerne udgør en vigtig del af landets musikalske fødekæde og er baseret på lovgivning. Musikskoler skal udvikle elever til at blive aktive musikforbrugere og udøvende på forskellige niveauer. Vi skal sikre mangfoldighed og et bredt udbud, som favner flest mulige børn og unge. Derfor skal vi tænke os grundigt om, inden vi lukker ned for instrumenttyper eller genrer, for det kan få betydning for det samlede musikliv.

Hvilke udmeldingsårsager er de hyppigste?

Når jeg taler med forældre, er begrundelsen ofte, at barnet ikke spiller og øver af sig selv. Med denne begrundelse spørger jeg tit, om barnet selv går ind og laver matematik. Øvning og spillelyst skal især de yngre elever have hjælp til derhjemme. Det er ikke ondt eller forkert at bede barnet eller den unge om at øve sig, for musik er også et rigtigt fag og ikke udelukkende underholdning.   

Flere musikskoler konstaterer, at elever i aldersgruppen 13-14 år er blevet svære at fastholde. Hvad tænker du om det? 

I musikskoleundervisning handler det mest om relationer til læreren og til andre elever. Eleven skal have tiltro til sin lærer. Det opstår, når læreren viser engagement og fagligt overblik og samtidigt ser, hvem eleven er som menneske. Læreren bør tage udgangspunkt i elevens ønsker og drømme og formå at kanalisere dem over i sin pædagogik. Det stiller store krav til læreren om høj faglighed kombineret med menneskeligt overskud og engagement.

Hvad er jeres bedste erfaringer med at øge fastholdelsen?

For unge teenagere er fælleskabet tit det afgørende. Derfor skal musikskolen tilpasse tilbud særligt til disse elever for at fastholde dem. Eleverne kan opleve en følelse af, at de er blevet ”for store” til ét bestemt ensemble. Hvis der ikke findes et andet relevant tilbud, skal musikskolen hurtigt etablere et godt alternativ. På Frederikssund Musikskole har vi positive erfaringer med større orkesterprojekter på tværs af vores instrumentalgrupper og med samarbejdsprojekter med andre kulturinstitutioner og folkeskoler. De medvirker til at øge spillelysten og fællesskabet. Så er der også elevrejser og mindre koncerter, som man kan arbejde frem mod i det daglige. Det gælder om at understøtte konstellationer, hvor fællesskabet trives.

Gør man egentlig nok for at fastholde udskolings- og gymnasiegruppen?

De udgør en væsentlig del af vores sammenspilstilbud. Selvfølgelig er der i tiden en tendens til, at unge ikke tror, de kan overkomme andet end at gå i gymnasiet, evt. fordi de er presset af karakterræset eller alkoholkulturen. Heldigvis er der jo også mange, der ikke stopper, fordi de har fundet ud af, at det med at gå til spil påvirker arbejdsevne og koncentration positivt, og fordi de ikke vil slippe fællesskabet.

Hvordan bygger I videre på disse erfaringer?

Vi bliver ved med at iagttage eleverne og finder så ud af, hvilket tilbud der er basis for. Vi kigger på, hvor energien er hos eleverne, og tilpasser vores tilbud til dét. Relationerne eleverne imellem er komplekse og vigtige. At et band, et orkester eller et kor fungerer gennem mange sæsoner kræver, at eleverne får skabt så gode relationer til hinanden, at de ikke vil forlade fællesskabet. Når dét lykkes, oplever jeg, at eleverne mærker, at de sammen løfter sig til et højere niveau. Det inspirerer dem, og så har vi gang i ”en god cirkel”, som er identitetsskabende - så bliver de også ved. 

Hvad oplever du som din vigtigste ledelsesopgave i forhold til elevfastholdelse? 

Sammen med lærerne at være opmærksom på elevernes ønsker og have en god dialog om, hvad det er, der skaber energien og de gode fællesskaber. Det skal vi videreføre i vores tilbud, så eleverne fortsætter deres musikalske udvikling hos os. Men problematikken med fastholdelse starter længe før, eleverne er blevet store. Der er nemlig meget store udfordringer for musikfaget i folkeskolerne. Mange af de lærere, der underviser i musik her, har ikke fagkompetencerne. Det er fx vanskeligt for dem at formidle musikkens mangfoldighed og præsentere børn og unge for alderssvarende sang og musik. Musikfaget i skolen er blevet voldsomt underprioriteret, og det brede kendskab til genrer og musikinstrumenter formidles ikke per automatik. Den opgave kan musikskolerne bidrage til at løse, for ellers opdager børnene ikke, at de selv kan blive aktive musikudøvere. Det er en stor opgave, ikke mindst økonomisk, men det er en udfordring, som vi er nødt til at tage op, for ellers taber både børnene og det danske musikliv. 

Hvad har du brug for fra en kulturminister?  

Der er en tendens til, at projekter og korte forløb prioriteres politisk frem for fordybelse og kontinuitet. Det er i virkeligheden synd, for musikskolerne er virkelig gode til ”det lange træk” som musikfaget kræver. Dermed ikke være sagt, at vi ikke laver projekter og følger trends og modestrømninger - det gør vi også, og nogle gange bringer det også nye elever til. Men det, vi laver med succes, baserer sig ofte på, at det er i fordybelsen, at et menneske udvikles. Det er fint nok, når politikere vil tilføre ekstra penge fx til at bringe musikken via musikskoler ind i folkeskolen igen. Men ekstra midler fra staten kommer desværre ofte i puljer, som er administrativt tunge at håndtere. Jeg ville ønske, at der var en bredere forståelse hos politikere for, at det ofte er meget lokalt bestemt, hvad der virker og måske allervigtigst, at ting tager tid.

undefined

Morten Andersen, Middelfart Musikskole

BLÅ BOG - Morten Andersen

Musikskoleleder på Middelfart Musikskole fra 2017. Souschef fra 2014 -2017 og musikskolelærer fra 2002 i sang og sammenspil. Musikpædagogisk diplomeksamen i 2002 i klassisk sang ved Det Fynske Musikkonservatorium med musiklærereksamen i 2001. Musikalsk Grundkursus (MGK) ved Odense Musikskole i 1997.

Hvilke aldersgrupper oplever du som svære at fastholde?

Det er min opfattelse, at vi skal arbejde hårdere på at fastholde elever, som befinder sig i overgangsfaser. Særligt når eleverne går fra grundskolen til gymnasiet. I elevernes  teenageår bliver den selvfølgelige efterspørgsel på autonomi afgørende. Der skal vi sikre en god balance mellem optimal teknisk og musikalsk udvikling og det, eleverne selv er motiverede for.  

I mange år har musikskoler fokuseret på folkeskolen. Hvordan samarbejder I fx med gymnasieskolen?

Vi har en stor bevidsthed om ”fælles elever”, men ikke et formaliseret samarbejde.

Hvor vigtig er udskolings- og gymnasiegruppen?

Den er vigtig for os, fordi den gruppe kan kaste kunstnerisk glans over os, når de repræsentere os for ”det bedste vi kan”. Men det skal også give status at være læreren, der er ekstra god til at dyrke det mentale, hvor musikken er vejen til mental sundhed og trivsel. De mange elever, der uge efter uge kommer og dyrker musikken som fritidsinteresse med en tryg relation til en signifikant voksen er også vigtige. Jeg føler, at vi har et potentiale i en ufortalt historie her.

Hvad er jeres bedste erfaringer med fastholdelse på Middelfart Musikskole?

En god tilknytning til en omsorgsfuld velmenende og kompetent lærer kan fastholde elever i årevis. Når først eleverne er tændte på sammenspil og finder sig til rette socialt på et sammenspilshold, fastholdes de langt bedre.

 Hvilken betydning har musikskolens rammevilkår for jeres tilbud?

Det er en politisk prioritering, at vi er til stede decentralt i hele kommune. Jeg tror, at vi af mange opfattes som et dyrt fritidstilbud. Jeg oplever af og til, at vores solo-undervisningstilbud bliver valgt fra, fordi et barn eksempelvis går til skolekor på en folkeskole, eller at saxofonundervisning bliver valgt fra, fordi ”vores søn har jo blæserklasse på sin egen skole i år”. 

Hvad mener du er de vigtigste ledelsesopgave omkring elevfastholdelse?

Den løbende dialog om vores fokus på formål og værdier. En elev skal fx ikke underkendes på manglende musikalitet. Vi kan være det bedste, der sker for den ”mindre musikalske” elev i løbet af ugen. Undersøgelser viser, at 25% af folkeskolens elever i kortere eller længere perioder ikke trives. Jeg mener, at musikskoler ikke har tilstrækkeligt fokus på, at denne gruppe faktisk har det rigtig godt hos os.

Hvordan kan en kulturminister og lokalpolitikerne bidrage?

Økonomi til at fastholde den decentrale drift og et højt aktivitetsniveau, som fastholder bevidstheden om vores tilstedeværelse hos borgerne. Politikerne bør samtidig understøtte fortællingen om vores skoleform som et sted, der ikke udelukkende skaber fremtidens musikere og musikelskere. Musikskoler danner børn og unge til selvbevidste og indsigtsfulde borgere, som kan overkomme udfordringer og ved, hvad det vil sige at forpligte sig og samarbejde.

undefined

Gitte Grarup med sine to teenagekor: T drops og The Sirens. Eleverne går i 6. klasse - 2. g.

Målrettede musiktilbud og gode relationer fastholder musikinteressen

Relationen mellem lærer og elev og eleverne imellem er afgørende for, om de bliver ved, mener musikskolelederne Gitte Grarup og Morten Andersen. Men hvad skal der herudover til, for at musikinteressen fastholdes? Ifølge Gitte Grarup handler det om musikskolens evne til at formidle musikkens mangfoldighed gennem mange typer af musikaktiviteter og undervisningstilbud, som favner flest muligt børn og unge. Musikinteresse kan her anskues som et paraplybegreb for en bred vifte af musikfaglige aktiviteter. Det kan være som musikudøvende på sit instrument, det kan være relateret til sammenspil i bands og orkestre eller ved deltagelse i musikfaglige fællesskaber som fx koncerter og workshops. Det kan fx også være kortere undervisningsforløb, hvor musikfaget, gennem musisk og kunstnerisk skaben, fx i en digital sammenhæng, præsenteres for børn og unge. Hertil kommer hele det sundhedsmæssige aspekt, som mange politikere har fokus på. Her handler det om, at musikskoler og musikinteresse kan forbedre børn og unges trivsel, som er støt dalende i folkeskolen. Derfor er lige adgang til musikskoletilbuddene for alle børn og unge også vigtig. Musikskoleleder Morten Andersen oplever, som mange andre musikskoleledere og lærere, fagbladet har talt med, at mange opfatter musikskoletilbuddet som dyrt sammenlignet med andre fritidsaktiviteter. En brugersurvey fra marts 2022 med 375 deltagere viste, at både eksisterende og potentielle musikskolebrugere opfatter musikskoletilbuddet som dyrt. Flere respondenter kommenterede direkte, at de ser kommunens høje prisfastsættelse som en barriere for alle børn og unges mulighed for at deltage. Her ligger en vigtig opgave og venter på musikfagligt seriøse kulturpolitikere. Samtidig oplever Gitte Grarup, at folkeskolen ikke længere magter at varetage børn og unges almene musiske dannelse. Hun mener derfor, at det er afgørende, at alle der ønsker det, sikres en mulighed for at dyrke deres musikinteresse i musikskolen. Begge musikskoleledere pointerer også vigtigheden af, at vi forstår de unges perspektiv, og at vi stimulerer deres musikinteresse, særligt i overgangsfasen mellem barn og ung. Derfor har Gitte Grarup valgt at undervise i kor og sang nogle timer hver uge som en del af sin lederstilling. ”Det er meget vigtigt, at vi prøver at forstå, hvad der rører sig blandt de unge. Det er noget ganske andet at have med teenagere at gøre i dag end for bare 10 år siden - ikke mindst på grund af de sociale mediers styring,” mener hun. Musikskoleleder Morten Andersen fastslår endvidere, at musikskoler kan blive bedre til at kommunikere flere facetter af, hvad man opnår gennem styrkelse af børn og unges musikinteresse. Det, at alle slags børn og unge trives og føler sig hjemme på en musikskole, hvor der er unik voksenkontakt med et fag i centrum, oplever han ofte, at musikskoler glemmer at kommunikere ud. ”Vores næste skridt er, sammen med vores brugere, at skabe et nyt narrativ om at musikskolen, ud over at være alment dannende og uddanner musikudøvere, også øger trivslen for kommunens børn og unge,” afslutter han. 

Læs også:

Musikskoler er mere end musikken

https://www.facebook.com/dmpf.dk/