Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Musikersundhed version 2.0

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Seminar om musikersundhed i Odense. ”Musikskoler skal med, det er en overset gruppe sammen med rytmiske musikere.”

”Drej-til-høj-re-ad-Ka-nal-vej” - GPS’en afbryder bilradioens lydkulisse fra MY ROCK og guider i den rigtige retning. Det er dejligt betryggende med råd og vejledning, når man befinder sig på nyt og ukendt territorium. Destinationen hedder Odin Havnepark, hvor Center og Klinik for Musikersundhed (her: CKM) under Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital inviterer musikbranchen til seminar.

Forventninger og morgenkaffe

”Vi vil gerne fortælle om vores forskning i musikersundhed og invitere til idéudveksling med musikområdet,” fortæller initiativtager Lars Brandt. Han tager imod i konferencelokalet, hvor deltagernes navneskilte ligger parat. Der er bred repræsentation fra musikuddannelser, orkestre, fagforbund og brancheorganisationer. Over morgenkaffen inden første oplæg går snakken. Underviser i musikersundhed på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) og MGK i Aarhus Mette Due er spændt på at høre om den nyeste forskning: ”Jeg ser frem til at udveksle idéer med andre fagpersoner,” siger hun. Studerende ved Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) i Esbjerg, Tobias Højgaard Kondrup, håber på mere viden om statistikkerne bag musikersundhed: ”Jeg er interesseret i, om faget musikersundhed er noget for mig i mit musikervirke som iværksætter og entreprenør,” siger han.

undefined

Rasmus Mikkelsen, Studerende ved Syddansk Musikkonservatorium (SDMK-Odense)

Den holistiske tilgang ligger trompetstuderende på SDMK i Odense, Rasmus Mikkelsen, på sinde: ”Jeg ønsker vejledning i, hvordan jeg lever et godt og sundt musikerliv.” Medlemskonsulent hos KODA, Mette Bjørneboe Peters, oplever en stigende interesse omkring psykisk og mental musikersundhed, og det er arbejdsmarkedskonsulent Dorthe Korfitzen fra Dansk Artistforbund (DAF) enig i: ”Der er i de senere år kommet et meget stort og tiltrængt fokus på musikere og artisters mentale sundhed og trivsel.” For artisters vedkommende gælder, at de er selve produktet, og det giver et ekstra pres. ”Det skal vi tage meget alvorligt som branche,” siger hun.

”Husk nu, at din krop er en del af instrumentet"

undefined

Lars Brandt, overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik OUH

Psykisk sundhed fylder mindst i statistikken

Lars Brandt, leder af CKM, er første oplægsholder. ”Vi vil gerne udvikle et Musikersundhed version 2.0,” introducerer overlægen seminaret. Han oplever, at mange musikere slås med erhvervsrelaterede sundhedsproblemer: ”Musikere går ofte og putter med problemerne, fordi musikbranchen er et vældig kompetitivt erhverv,” siger han. Lars Brandt beskriver, at det især er fysiske skavanker, men også Work Life-balance, hvor især freelancere er særligt udsatte. ”Husk nu, at din krop er en del af instrumentet,” pointerer lægen.

undefined

Seminar om musikersundhed Odin Havnepark Odense 2022

Formiddagens oplæg leveres slag i slag, og forskningsresultater flyder i en lind strøm fra skiftende oplægsholdere akkompagneret af slides, kortvarigt afbrudt af deltagerspørgsmål. CKM’s forskning begrænser sig til symfoniorkestermusikere, en tendens, som ifølge Lars Brandt kendetegner feltet verden over. Anden oplægsholder Jesper Rasmussen, ledende overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH, pointerer, at den største del af orkestermusikeres skader er fysiske. Herefter kommer høreskader, som er den næststørste gruppe. I procent fordeler det sig 85 procent til muskulære lidelser, 10 procent til hørelidelser som tinnitus men blot 5 procent til psykiske og mentale lidelser som stress og præstationsangst. ”De hyppigste skader, vi ser, handler om bevægeapparatets muskler og sener, oftest i nakke- og skulderregionen,” uddyber Jesper Rasmussen statistikken.

FAKTA - Musikersundhed i statistik

Muskulære lidelser: 85%

Hørelidelser: 10% 

Psykiske og mentale lidelser: 5 %

Kilde: Center og Klinik for Musikersundhed (her: CKM)

CKM har over en periode på ni år fulgt 384 orkestermusikere, og det er pt. de 40-59-årige, der har den højeste repræsentation. ”Vores mål er forebyggelse,” slutter han. Oplægsholder Pernille Melander Thorsen, CKM, med speciale i mental musikersundhed, tror, at den svage repræsentation i statistikken skyldes manglende kendskab til CKM og alternative tilbud som fx private psykologer. Karen Søgaard, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, supplerer: ”Der eksisterer sandsynligvis et stort mørketal for psykisk og mental musikersundhed.” En forklaring, som giver god mening, da stress alene fylder relativt meget i nationale arbejdsmiljøstatistikker.

Ny sundhedsundersøgelse på vej til både rytmiske og klassiske musikere

”Hos musikere er det de samme høreskader, vi ser, som dem, en arbejder på Lindøværftet har,” fortæller oplægsholder, Jesper Hvass Schmidt, overlæge ved høreklinikken på OUH.

"En dagsdosis lyd på 85 decibel er det maksimale, hvis man ikke vil udsættes for høreskader"

Hørelidelsen tinnitus kan ikke måles, men er relativt udbredt også uden for musikererhvervet. I den sammenhæng er det et fåtal, som oplever tinnitus som direkte invaliderende. ”Tinnitus kan opleves som alt fra tydelige toner til en susen,” forklarer han. Andre gener er fx lydoverfølsomhed, som er særligt generende, da man kan få en frygt for, om man kan klare sit musikerarbejde, og selv dagligdags lyde kan gå hen og blive generende. Når høreskader opstår, handler det om varigheden af lydpåvirkning og lydstyrken. En dagsdosis lyd på 85 decibel er det maksimale, hvis man ikke vil udsættes for høreskader. ”Det svarer til ca. 15 minutter ved en almindelig rockkoncert,” oplyser han. Til deltagerspørgsmålet om CKM har planer om at afdække støjpåvirkning i musikundervisning af fx bands, orkestre eller hele klasser, der spiller musik sammen, er svaret: ”Nej”. Jesper Hvass Schmidts argument er, at elever spiller svagere end professionelle. Professor Karen Søgaard fra CKM fortæller, at man er ved at igangsætte en spørgeundersøgelse for både rytmiske og klassiske musikere: ”Vi brænder for at få at vide, hvad der sker med alle de musikere, som ikke ender i symfoniorkestre [….] Musikskolerne skal med, det er en overset gruppe sammen med rytmiske musikere,” konkluderer hun.

undefined

Karen Søgaard, professor Institut for Idræt og Biomekanik og Klinisk Institut, SDU

Tørøvning og kropsgehør

Over middag er der gruppearbejde med temaet Musikersundhed version 2.0. Arbejdsspørgsmålene lyder: Hvad kan sættes i gang? og Hvad behøver vi mere viden om? Det udløser ivrige drøftelser i grupperne, som jævnligt bremses af en stram tidsplan. Flere deltagere oplever, at faget musikersundhed består af sporadiske kurser og enkelte indslag uden for studieordningerne. Seminardeltagernes oplevelse er, at tilgangen på musikuddannelserne lige nu er følgende: ”Hvis en studerende har et sundhedsproblem, så må underviseren klare det”. SDMK-studerende Rasmus Mikkelsen mener også, at kønsbalance inden for rytmisk musik er et vigtigt indsatsområde på konservatoriet. Der gælder både gruppen af lærere og de studerende, hvor der er en skæv kønsfordeling, som han oplever har betydning for den mental musikersundhed på studiet: ”Jeg savner et større fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og der mangler et forum for de studerende, som døjer med fysiske eller psykiske gener,” siger han. Et sundt musikerliv handler for Rasmus Mikkelsen lige nu om, hvornår han får noget ud af sin øvning, og hvornår det er tid til en pause. ”Jeg oplever pausen som meget vigtig, fordi den skaber fokus og giver tingene lov til at sætte sig fast,” siger han. Som trompetstuderende arbejder Rasmus Mikkelsen med meget små muskelgrupper og kan derfor ikke øve ubegrænset.

undefined

Birgitte Due, seminardeltager og underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium (DJM)

Seminardeltager Birgitte Due, underviser i musikersundhed og Alexanderteknik, deler i sin gruppe erfaringer om det, hun kalder for kropsgehør og ændring af dårlige vaner: ”Øvelser kan afhjælpe fysiske skavanker akut, da de gør dig mere robust, men det er lige så vigtigt at få ændret årsagen til de dårlige vaner og den usunde kropsholdning. Det gøres bl.a. igennem at få kropsgehør.” På DJM er fagene musikersundhed og Alexanderteknik en del af studieordningen. ”Kropsgehør er en vigtig ballast, når der er eksamen, konkurrencer og koncerter og for de førsteårsstuderende, der ofte overøver. Her bruger jeg et begreb, jeg kalder for Tørøvning,” forklarer Birgitte Due og siger, at det er essentielt, at man også øver uden sit instrument for ikke at overanstrenge sig. ”På Sibelius Akademiet i Finland lægges der vægt på kropsholdning, bevægelser og øvevaner allerede fra optagelsesprøven og frem, således at der uddannes langtidsholdbare musikere,” fortæller hun i gruppen.

Alexanderteknik

Opnå kropsgehør ved at komme i lod og få tilpas frihed i muskler og led. Ved at arbejde med bevidsthed om kroppen, åndedrættet og dine fysiske og psykiske vaner, kan du skærpe din fornemmelse for dig selv, så du opnår det, jeg kalder kropsgehør, og derved får evnen til at kunne korrigere dig selv.

Kilde: Birgitte Due Alexanderlærer

Læs mere på www.birgittedue.dk og på www.Alexanderteknikidanmark.dk

Lige så almindeligt, som at børste tænder

Seminaret er slut, og ude i eftermiddagstrafikken erindrer jeg professor Karen Søgaards replik fra tidligere på dagen: ”Forebyggelse skal blive lige så almindeligt som tandbørstning.” Det lyder ambitiøst, men hvordan kommer man derhen? Bilkøen foran er standset for rødt, men refleksionerne fortsætter. ”At CKM ønsker at inddrage branchen er meget positivt, og det bakker Dansk Artistforbund op om,” siger arbejdsmarkedskonsulent hos DAF Dorthe Korfitzen efter seminaret. Trompetstuderende Rasmus Mikkelsen ser dagen som en påmindelse om vedholdenhed: ”Altså,” siger han, ”Lav nu de der fucking øvelser hver dag, så du ikke får ondt i kroppen.”

undefined

Tobias Højgaard Kondrup, studerende ved Syddansk Musikkonservatorium (SDMK-Esbjerg)

SDMK-studerende Tobias Højgaard Kondrup er særligt glad for seminarets gruppearbejde: ”Det har motiveret mig mod at arbejde mere i retning af sundhed i musik og musik i terapi.” Den unge rytmiske musiker havde dog håbet på lidt mere forskning: ”Det må jeg jo så selv hjælpe til, at der kommer.” Initiativtager Lars Brandt kan oven på seminardagen se, at der er mange problemstillinger inden for fysisk, psykisk og social musikersundhed: ”Vi kan fx blive bedre til at række ud og tilbyde vores råd og vejledning omkring forebyggelse til blandt andet freelancere og på musikskoler og MGK.” Hvornår forebyggelse blandt musikere bliver lige så almindelig som tandbørstning, er et åbent spørgsmål. Strategien synes at være mere forskning, oplysning og uddannelse med et konkret mål om, at musikersundhed bliver et fag på alle landets musikuddannelser. Lysreguleringen forude er i mellemtiden skiftet til grønt, og den ventende bilkø sætter sig langsomt i bevægelse.

Læs også:

Stress rammer over hele skalaen - studerende

Nogle gange kan jeg ikke lade være med at drømme lidt

 

https://www.facebook.com/dmpf.dk/