Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Lydhørhed og pædagogisk udvikling fastholder musikinteressen

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Elevmiljø, trivsel, arbejdsglæde, bredde, rollemodeller, fordybelse, øget faglighed, etc. Fordelene ved øget elevfastholdelse på musikskoler er, ifølge både lærere og ledere, nærmest uden ende. Men hvilke ledelsesstrategier kan medvirke til, at eleverne fastholder musikinteressen nu og i fremtiden?

Ifølge Danmarks Statistik er det blot fire til fem ud af de rigtig mange forskellige musikaktiviteter, som musikskoler udbyder, der tiltrækker hovedparten af alle musikskoleelever. Alligevel satser lokale musikskoler bredt, og med god grund: Alle børn og unge over hele landet skal kunne se sig selv i deres lokale musikskoletilbud og opleve så bred en vifte som muligt af, hvad musikfaget og det at spille sammen er for en størrelse. Mangfoldighed er kodeordet ifølge de musik- og kulturskoleledere, MUSIKSKOLEN har interviewet i forbindelse med fagbladets tema om elevfastholdelse.

Musikudøvelse er livskvalitet

Trods musikskolers store pionerarbejde over årene oplever mange skoler i øjeblikket vigende elevtilstrømning. Flere rapporter, senest Musikuddannelse i Region Midtjylland 2021, dokumenterer atter, at musikfaget generelt set er under pres. Midtjyske musikskoler, som indgår i undersøgelsen fra 2021, konstaterer tillige, at teenagere er blevet sværere at fastholde i musikskoletilbuddet. Samtidig påpeger flere musikskoleledere, -lærere og -elever, som fagbladet har været i kontakt med, at netop fastholdelse af musikinteressen har afgørende betydning for bl.a. elevmiljøet på musikuddannelserne, musikkulturens fremtid generelt set og elevernes egen trivsel. Musikskoleleder Morten Andersen fra Middelfart Musikskole pointerede i forrige artikel om emnet, at der er rigtig mange børn og unge, hvis trivsel øges gennem musikskolers undervisningstilbud: ”Det er en historie, som vi fra musikskolerne glemmer at fortælle.” Musikskoleleder Gitte Grarup, fra Frederikssund Musikskole pointerede i samme artikel vigtigheden af at være lydhør og virkelig prøve at forstå de unge: ”Jeg har valgt at have et par timers undervisning om ugen i min lederstilling, fordi jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi prøver at forstå, hvad der rører sig blandt de unge.” I selskab med musikskoleleder på den selvejende institution Musikhøjskolen, Frederiksberg Musik- og Kulturskole, Clara Vuust, og tidligere leder af Den Kreative Skole (DKS) i Fredericia, Arne Gaardsted Jørgensen, ser fagbladet nærmere på ledelsesstrategier, som kan understøtte børn og unge i at holde fast i deres musikinteresse og derved bidrage til egen trivsel og til en levende musikkultur.

undefined

Clara Vuust – Musikhøjskolen, Frederiksberg Musik- og Kulturskole

Hvorfor skal man egentlig bruge tid og kræfter på elevfastholdelse på en musikskole?

Det er i min optik helt essentielt, at børn og unge har lyst til at gå hos os i mange år - at de bliver en aktiv og vigtig del af fællesskabet, sætter deres præg på vores skoler og bliver dem, som nye elever kan se på som rollemodeller. Den gensidige motivation, der opstår, når vi har elever, der år efter år udvikler sig i glæden ved musikken, højner vores arbejdsglæde og faglighed. At have en vision for, hvordan vi får skabt attraktive miljøer, hvor børn og unge har lyst til øve, udfolde og udtrykke sig, er vigtigt, hvis vi fortsat skal være centrale i udviklingen af  fremtidens musikere og publikum. Fremtidens musikkultur venter ikke på os, men den bliver smallere og mindre mangfoldig uden vores bidrag. Hvis vi kan skrue på vores formater og fremme kunstneriske fællesskaber, tror jeg, vi får en endnu mere relevant rolle i musikkens økosystem.

Hvordan går det med elevfastholdelsen på Musikhøjskolen?

Vi har oplevet en faldende tilgang af instrumentalelever over de senere år. Der er ikke ventelister hele vejen rundt om huset, som der var engang. Det betyder, at vi både har fokus på, hvordan vi får inviteret børn og familier indenfor, og hvordan vi giver dem lyst til at blive. Vi har en stor og vidt forgrenet musikalsk forskole, så det første dørtrin til Frederiksberg Musik- og Kulturskole er der heldigvis mange, der kommer over. Derefter er det dels i overgangen fra forskole til instrumental-undervisning, dels når de har gået et par år på deres instrument, omkring 13-14 årsalderen, at der sker frafald. Vi har behov for at se nysgerrigt på os selv, vores praksis og vaner og måske udfordre fortællingen om, hvad Musikhøjskolen er, når vi skal forsøge at vende den udvikling.

Tænker du, at musikskoler kan blive bedre til at fastholde elevernes musikinteresse?

Når en stor del af vores elever heldigvis stadig bliver i mange år, handler det om lærernes store faglighed, engagement og evne til at danne gode relationer. De kender deres elever og ved lige, hvad der skal til for at motivere glæden ved musikken. Mødet med en anerkendende voksen, der også selv er en dygtig musiker, er unikt. Det er både de musikalske færdigheder og fællesskaber, der fastholder eleverne i det lange løb. Både øvelokalet og det performative. Man kan øve sig alene og blive god på sit instrument, men man kan kun skabe god musik sammen med andre. Derfor skal vi hjælpe vores elever med begge dele – og med at mærke koblingen mellem de to.

Hvordan bygger I videre på de gode erfaringer?

Hvis vi skal blive bedre til at fastholde de unge på sigt, må vi inddrage dem som medskabere. Handler det om at lave en festival, en koncert, en digt-oplæsning eller en café-aften? Det samme gælder de målgrupper, vi ikke lykkes med at nå. Vi er nødt til at lave formater og arbejde på måder, som de kan se sig selv være en del af. Vi skal blive ved med at undersøge, hvordan det at facilitere musiske fællesskaber kan placeres helt i kernen, måske som den vigtigste opgave i musik- og kulturskolen overhovedet. 

Hvilken betydning oplever du, at musikskolens rammevilkår har for elevernes motivation?

På Frederiksberg har der længe været en vision om at samle alle kunstarterne i Frederiksberg Musik- og Kulturskole under samme tag, og vi er undervejs med at realisere planerne om byggeri af en helt ny Kulturskole, der skal ligge tæt på blandt andet DKDM og mediegymnasiet NEXT. Når den vision forhåbentlig bliver til virkelighed om nogle år, kan det løfte os til en Kulturskole, der arbejder med et moderne kulturbegreb på tværs af kunstarter. I forskellige typer af læringsmiljøer og performative udtryk og med plads til at invitere samarbejdspartnere som skoler og dagtilbud indenfor i rum, der inspirerer og åbner tanke og sanser for kunstnerisk udfoldelse. Der er ingen tvivl om, at vi indtil da har en kæmpe udfordring med vores fysiske rammer, der ikke formår at understøtte de formater og læringsrum, vi gerne vil skabe.

undefined

Arne Gaardsted Jørgensen – tidligere leder på Den Kreative Skole i Fredericia

Hvad oplevede du det gav skolen, når eleverne blev ved med at spille i længere tid?

Det giver en stor sammenhængskraft med elever, der fortsætter på skolen, når det gælder det faglige niveau, skolens elevelevmiljø, familiernes tilknytning til skolen, og ja, - selvfølgelig også en stabilitet i elevbetalingen, som igen giver skolen arbejdsro og lærerne tryghed. Skolen får på den måde også en række gode ambassadører i lokalmiljøet. Hvis mange familier får kendskab til, hvad en lang tilknytning til skolen kan betyde for den enkelte elev, så bidrager det til skolens forankring i lokalsamfundet. De oplevelser og udfordringer, som både eleverne og lærerne får mulighed for med et langt forløb, er vigtige for den stadige udvikling af området. Som underviser får man også rigtig mange erfaringer i fastholdelse, netop ved lange forløb. Og selvfølgelig også det modsatte, når eleverne stopper, hvis man får at vide hvorfor. Jeg har flere gange oplevet, at en gruppe elever efter et fælles projekt, på tværs af skolens linjer, så at sige "ikke ville gå hjem igen", og vi måtte oprette tværfaglige hold, fordi eleverne blev inspirerede af de forskellige kunstarter. Ud af det skabte de et særligt elevmiljø, som havde stor trækkraft i sig i forhold til hele skolens udvikling og forankring.

Hvad mener du, elevfastholdelse betyder for musikkulturen? 

Det er vigtigt, at unge kan finde musiktilbud eller kunstarter, som taler til dem. Ofte har jeg oplevet, at elever har sat stor pris på at gå til undervisning i flere kunstarter på samme tid. En elev nåede således at modtage årets talentpris inden for både musik/sang, dans, drama og musical igennem sin tid på DKS. Måske er det store ord, men dybest set handler det om dannelse, personlig udvikling og mestring som grundlag for en livslang interesse.

Hvornår oplevede du, at I lykkedes?

Det er et svar med mange nuancer, opsamlet gennem samtaler med elever, undervisere, forældre gennem 38 år i musik- og kulturskoleledelse: Det er fx vigtigt at have en lang række tilbud, som engagerer elever i faglige fælleskaber som sammenspil, ensembler, orkestre, performancegrupper, forestillinger, udstillinger osv. Det inspirere mange elever til at fortsætte. Lige så vigtigt er det at lytte til elevens ønsker, for der er også elever, for hvem den faglige fordybelse og timen med undervisere er nok. Og dem skal man ikke tvinge ind i et fællesskab, for det tror jeg ville kunne få den modsatte effekt. Det gælder om et godt gehør hos læreren og lederen og et tillidsfuldt samarbejde mellem skolen og hjemmet.

Er der grupper, som du oplevede som særligt svære at fastholde?

Det er svært i den første tid, og så kommer der et tidspunkt omkring 12-14 års alderen. En gruppe som kaldes "Teenyboppere". Det handler om, at de unge gerne vil markere overgange fra barn til ung med et skift, hvor man forlader noget kendt (som de forbinder med det at være barn), og tilvælger en ny interesse og identitet. Lige i den periode skal man være meget fleksibel, og som underviser og skole forstå at følge med i elevens udvikling i sprog, repertoire osv., og også kunne acceptere, at den unge gør oprør mod læreren som autoritet.  Som underviser synes jeg, det var en spændende fase.  

 Hvad gjorde I særligt for denne gruppe? 

Det er en meget vigtig gruppe. Og der var (inden Corona) ca. 50 elever, der var tilknyttet talentarbejdet inden for musik, drama, billedkunst, dans og musical. De havde deres egen nøglechip til DKS, her arbejdede de frit 24/7, og skolen var kun lukket for dem i nogle af ferierne, - hvis vi huskede det. Jeg oplever de unge som meget selvstændige, og de tager virkelig ejerskab til skolen. Det giver et stærkt ungdomsmiljø, som selvfølgelig fastholder denne gruppe elever, og gennem deres motivation virker de inspirerende på skolens elever bredt. Jeg kunne opleve danselever dele en koreografi på Facebook lillejuleaften. Derudover har musik- og kulturskolen et tæt samarbejde med byens mange forskellige musikaktører.

Musikpædagogisk udvikling er en forudsætning for elevfastholdelse

Dygtige fagfolk og fornuftige arbejdsvilkår giver flere fordele: Dels skaber det kontinuitet i undervisningen grundet færre lærerskift, hvilket også øger elevfastholdelsen. Det er samtidig en forudsætning for en kvalificeret faglig dialog på arbejdspladsen, hvilket igen er afgørende for, at musikfaget og pædagogikken udvikler sig forsvarligt og i takt brugernes forudsætninger. Musikskoleleder Clara Vuust ser det derfor som en af sine vigtigste opgaver at skabe gode rammer for den pædagogiske udvikling som leder af Musikhøjskolen, Frederiksberg Musik- og Kulturskole. ”Det gælder lærernes mulighed for relevant efteruddannelse, men mest af alt om at skabe en kultur, hvor vi arbejder tæt sammen om praksis og øver os i fællesskab på de nye opgaver, der er blevet relevante i musik- og kulturskolerne de kommende år”. Clara Vuust pointerer, at én ting er de fysiske rammer, ”En anden ting er, hvordan vi som musikere, kunstnere og undervisere inviterer ind i de fællesskaber, der er fremtidens musik- og kulturskole”. Brugernes ønsker er mangfoldige bl.a. på grund af aldersspænd og variationen i musikfaglige og kulturelle forudsætninger. Her spiller familiemæssige og socioøkonomiske baggrunde også en rolle. De individuelle motiver og ønsker til musikskoletilbud spænder lidt forenklet fra musisk samvær med kompetente voksne fagpersoner til ønsket om selv at skabe musik, musicere og udvikle sig musisk og teknisk. Andre unge ønsker blot en ramme med udvidet autonomi og ligesindede fagfæller at dyrke deres musikinteresser i. Tidligere musik- og kulturskoleleder Arne Gaardsted Jørgensen mener, at der er hårdt brug for, at man tænker nyt, hvis man skal kunne understøtte de unge i at holde fast i musikinteressen. ”Jeg kunne godt ønske mig, at der kom et øget fokus på udvikling af talentmiljøer for elever, der ønsker at gå andre veje end at studere på et musikkonservatorium. På talentlinjerne burde vi udvikle gode tilbud til elever, der fx ønsker at blive pædagoger, folkeskolelærere eller musikpædagoger for de 0-9 årige på musikskolerne. Disse musikpædagogiske områder er blevet forsømt over årene og skal opprioriteres igen, især da der er stor mangel på disse fagfolk,” mener den pensionerede musik- og kulturskoleleder. 

Læs artiklen inkl. links:

Musikken skal med i bagagen

Musikskoler er mere end musikken

Musikinteresse øger livskvalitet og musikkultur

 

 

https://www.facebook.com/dmpf.dk/