Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Kulturnetværk synliggør den lokale musikskole og skaber politisk lydhørhed

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Hvis man vil synliggøre musikskolen, handler det om at skabe et netværk, fortæller musikskoleleder Jesper Gude. ”Jo mere synlig musikskolen er, og jo flere berøringsflader den har i kommunen, jo sværere bliver det også for politikerne at trække pengene”, oplever han.

En globaliseret verden i konstant forandring stiller løbende nye krav til organisationer. De skal kunne tilpasse sig nye trends og samtidig være i stand til at sætte og forfølge egen dagsorden, hvis de vil være relevante og levedygtige i fremtiden. Midt i denne virkelighed står musikskolelederen som en central figur af hvem det forventes at kunne tage bestik af og agere på forandringer, som påvirker organisationen. Men hvordan kan lederen løse denne komplekse strategiopgave? Som en del af MUSIKSKOLEN’s artikelserie om markedsføring og synliggørelse af musikskoler fortæller musikskoleleder Jesper Gude her om, hvordan netværksstrategi har synliggjort musikskolen og skabt politisk lydhørhed til fordel for kommunens musikkultur.

Et kulturnetværk fødes

Da trompetist og musikskolelærer Jesper Gude blev ansat som leder af Hillerød Musikskole i 2011, skete det samtidig med, at kommunen havde valgt at sløjfe bevillingen til det lokale kulturhus Støberihallen. Musikskole og kulturhus har fælles adresse, så den nye musikskoleleder tænkte, ”Hmm… der kunne måske være en vis synergieffekt i også at lede byens kulturhus”. Det skulle vise sig at holde stik.

undefined

Jesper Gude

”Når man er en motor, der generer musik- og kulturaktiviteter i byen, så er man sværere at overse"

Kommunens Kultur- og Fritidsudvalg så det straks som en oplagt idé, da musikskolelederen jo allerede befandt sig på matriklen. Det blev besluttet, at musikskolelederen skulle varetage tjansen med at få sat liv og lyd i de tomme kulturhuslokaler igen. I samarbejde med kommunes kulturkonsulent udtænkte Jesper Gude en strategi for, hvordan byens borgere igen kunne få koncertoplevelser og glæde ud af Støberihallen. Dette blev starten på Hillerøds kulturnetværk - et netværk for alle kulturaktører i kommunen.

undefined

Alle kommunens musik- og kulturaktører samlet i ét fælles netværk

Stiftelse af styregruppen Musikbureauet var optakten til selve kulturnetværket. Aktørerne i Musikbureauet bestod dengang som nu af musikskoleleder, kommunens kulturkonsulent og byens største spillesteder Royal Stage og Klaverfabrikken. Det var i Musikbureauet, at planen for etablering af kulturnetværket blev støbt. Musikbureauet inviterede som opstart samtlige musik- og kulturaktører i kommunen til netværksmøde. Her overbragte man også nyheden om Støberihallens genvundne status som byens fælles spillested og kulturelle samlingspunkt. Kulturnetværket var tiltænkt alle byens musik- og kulturaktører lige fra biblioteker og biografen over højskole og erhvervs- og gymnasieskole til Nødebo Kro og andre private aktører, foreninger og bookere. ”Vi ønskede, at åbne muligheden for, at alle fremover kunne lave koncerter og aktiviteter i Støberihallen i den nye konstruktion”, fortæller Jesper Gude. De 40 fremmødte kulturaktører ankom med vidt forskellige agendaer. ”Vi aktører i Musikbureaet fortalte indledningsvis om Støberihallens nye status, og vi kunne straks fornemme, at mange fremmødte sad med korslagte arme og puttede med, hvad de egentlig mente. Heldigvis udbrød en deltager efter noget tid, at det faktisk var: ”Pisse irriterende at ….”, og så kom der endelig hul på bylden”, fortæller musikskolelederen om dette første netværksmøde.

”Musikskolen skal være til stede overalt i kommunen, og det er min opgave som leder at skabe de kontakter og det netværk, som understøtter dette"

Det, der var så utrolig irriterende for den pågældende, og i øvrigt flere andre deltager, handlede om, at de forskellige spillesteder og aktører ikke koordinerede deres aktiviteter. Det gjaldt fx datoer for koncerter og booking af kunstnere, og der opstod derfor uhensigtsmæssige sammenfald. Nu var der pludselig skabt en fælles interesse omkring at få løst den manglede koordinering, og isen var således brudt for samarbejdet i det nye kulturnetværk. Siden starten i 2011 har kulturnetværket mødtes fire gange årligt, og aktørerne har på skift lagt hus til. ”Det er vigtigt for at øge kendskabet til hinandens virkeområder og relationerne i netværket, at vi kommer på besøg hos hinanden”, forklarer Jesper Gude. Der har naturligvis været enkelte aktører, som undervejs ikke har kunnet se, at de fik nok ud af at deltage i netværket. Det gjaldt byens forskellige kor, som nu har lavet deres eget kor-netværk og således alligevel har fået noget med fra de første møder i kulturnetværket. Kommunens årligt tilbagevendende økonomiske prioriteringer giver også visse udfordringer i netværket. ”Der er jo nogle aktører, som får støtte, og andre som i perioder ikke får og derfor føler sig forbigået, men vi har jo valgte politikere til at prioritere kommunens ressourcer”, fastslår musikskolelederen.

Netværksdeltagerne skal have noget med hjem

Hvert netværksmøde har et på forhånd planlagt tema, og kommunens kulturkonsulent står for mødeplanlægning og indkaldelse. I starten handlede det mest om, at aktørerne skulle lære hinanden at kende og få skabt en åbenhed og gode relationer. Nu veksler temaerne mellem alle typer af emner. Senest handlede det om pressehåndtering. Her var lokale pressefolk inviteret til at fortælle om, hvordan de ønskede, at pressemateriale skulle udformes, så det kunne bringes i de lokale aviser og blade. ”Dette er meget vigtigt for os musikaktører, så vi kan få skabt synlighed omkring de musikkulturelle tilbud, vi arrangerer og står på mål for i kommunen”, siger Jesper Gude. Netværket har også haft flere musikere forbi netværksmøderne, dels for at spille koncerter men også for at fortælle om, hvad det er, som gør, at man som musiker ønsker at komme igen. Senest var det jazzguitaristen Mikkel Plough, der på underholdende vis berettede om sin skrækhistorie, da ingen på et spillested vidste, at han skulle spille koncert få timer før selve spillejobbet. ”Det har gjort, at vi, når folk lejer sig ind hos os i Støberihallen for at være vært ved en koncert, fortæller dem, at det er vigtigt med imødekommenhed, dug på bordet og kaffe”, siger Jesper Gude. Der har også været et enkelt netværksmøde, som musikskolelederen beskriver som meeeeeeget spændende. Her proklamerede to inviterede erhvervsfolk - en bilforhandler og en bankdirektør – over for kulturaktørerne i netværket, at for dem var der ingen forskel på en fodboldkamp og et kulturtilbud som fx en koncert. Det udfordrede mange deltagere ,og flere, herunder musikskolelederen, oplevede, at det var noget forfærdeligt noget at sige. De to erhvervsfolks pointe var, at de ønskede noget spektakulært som fx backstagebilletter, hvor deres kunder eller nøglepartnere kunne møde kunstnerne og derved få en unik oplevelse med hjem. Trods kulturaktørernes modvilje mod den markedsorienterede tilgang til kulturtilbud, har tildragelsen resulteret i, at der er blevet skabt store udendørs sommerkoncerter med et format, der matcher de lokale fodboldkampe.

”Nu er vi nået helt derop, hvor det bliver politisk, og det er i min optik kulturnetværkets vigtigste resultat"

Der har også være emner på netværksmøderne, som en musikskoleleder ikke kender så meget til, fx hvordan man rekrutterer og holder på de frivillige. ”Der er dannet en forening af frivillige, der hedder De røde veste, som kan bookes til at stå i bar og lignende, hvis man som koncertarrangør ikke selv ønsker at gøre det”, fortæller han. En stordriftsfordel ved netværket er også, at firmaet Royal Stage leverer og afhenter drikkevarer til yderst favorable priser, så koncertarrangørerne ikke selv skal stå for det praktiske omkring indkøb, levering og afhentning. Der er også andre stordriftsfordele fx i forhold til at søge støtte til spillestederne, de såkaldte spillestedsklip. Nu ansøger alle spillesteder i samlet trop og spare således administrationstid og penge. En anden fordel ved netværket viste sig i forbindelse med coronakrisen i marts 2020. På få timer havde kommunens kriseberedskab på baggrund af Musikbureauets rundskrivelse i kulturnetværket et klart billede af kommunens samlede kultur- og musikaktiviteter. Herefter kunne politikerne træffe de endelige beslutninger om, hvad der kunne afvikles, og hvad der måtte aflyses. ”Det gik kun så hurtigt, fordi vi har et velfungerende netværk”, vurderer musikskolelederen.

Hvad giver det musikskolen, at du er en del af kulturnetværket?

”Jeg mener for det første, at den lokale musikkultur og musikskolens økonomiske ramme går hånd i hånd. Jo flere berøringsflader musikskolen har, jo sværere bliver det for politikerne at trække pengene, da det jo i første omgang vil gå ud over alle de samarbejder, musikskolen er involveret i”, siger musikskolelederen. Han oplever, at det, at man som musikskoleleder sætter sig i spidsen for ting, positionerer musikskolen over for kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og borgerne. Musikskolens vision er at være det sted i kommunen, hvor alle børn møder musikken. Derfor samarbejder musikskolen med alle kommunens skoler omkring læseprojektet Ordstrømmen og sangprojektet Alle børn har en stemme.

undefined

Der er også fordele for musikskoleleverne. De har fx gratis adgang til koncerter, workshops eller clinic’s med musikere, der skal spille i Støberihallens koncertfaciliteter. Samtidig henvender spillesteder og aktører i kulturnetværket sig for at få musikskoleeleverne ud at spille eller medvirke i deres aktiviteter. Musikskoleleverne har fx været ude at spille på Nødebo Kro i de smukke omgivelser med udsigt over søen. ”Selv om eleverne kun får en sodavand for selve indsatsen, så giver det dem en kulturel oplevelse og et større kendskab til deres egen by”, fortæller Jesper Gude. Han mener at det, at musikskoleleverne får kendskab til, hvad Hillerød er for en by, giver dem et bredere kulturelt perspektiv og er med til at udbygge og forgrene hele kommunens musikkultur. Musikskolen handler ikke kun om kerneydelsen. ”Vi skal være til stede overalt i kommunen, og det er min opgave som musikskoleleder at skabe de kontakter og det netværk, som understøtter og synliggør musikskolen”, siger han. ”Vi skal spørge os selv: ”Hvad kan musikskolen gøre for byens borgere?”, og det er nye tanker, der er opstået og næret, fordi jeg sidder i kulturnetværket”, fortæller Jesper Gude. På kommunalt plan betyder kulturnetværket, at musikaktørerne står samlet og utrolig stærkt til det årlige kulturtræf i kommunen. Her mødes over 150 politikere og kulturaktører til foredrag, koncerter, debat og netværking. ”Nu bliver vi omtalt som musikaktørerne, og kommunen henvender sig til os som en samlet enhed”.

undefined

Nye politiske toner om Hillerød som musikby

”Når man er en motor, der generer musik- og kulturaktiviteter i byen, så er man sværere at overse”, mener Jesper Gude. Musikskolelederen ser sine mange kontaktflader som mere og mere politiske og netværksbaserede. Derfor arbejder han også målrettet på at kile sig ind i de nøglepositioner, hvorfra han kan bidrage til at styrke kommunens musikkultur. Hidtil har kommunalpolitikerne i Hillerød ikke ønsket at blandet sig direkte i kulturlivets ageren med dets mange forskellige passionerede kulturaktører, ofte med ret individuelle interesser. Men efter at kulturnetværket er blevet en veletableret enhed med over ni år på bagen, er det lykkedes at lokke kommunens Kultur- og Fritidsudvalg med til kulturnetværkets møder. ”Her spurgte vi politikerne om, hvilke ambitioner de havde på musikkens vegne, og det igangsatte en rigtig god dialog”, fortæller Jesper Gude.

”Nu har vi fået en stemme, som kan fortælle, hvorfor man som kommune bør investere i stedet for at skære ned på kulturen"

Det har vist sig, at politikere og kulturnetværk havde samme ambition om at gøre Hillerød til en kultur- og musikby. Han mener, at politikernes øgede interesse og opfordring til kulturnetværket om at beskrive en vision for byens kulturliv skyldes, at alle musik- og kulturaktører i kommunen står samlet. Resultatet er, at kulturnetværket under titlen Investering i kultur – naturligvis har formuleret, hvad deres aktiviteter giver borgerne, og hvad der er brug for fremadrettet. ”Nu er vi nået helt derop, hvor det bliver politisk, og det er i min optik et af kulturnetværkets allervigtigste resultater. Vi har fået en stemme til at beskrive, hvorfor man som kommune bør investere i kulturen  i stedet for at skære ned”, fastslår musikskolelederen. En anden vigtig pointe i Investering i kultur – naturligvis, handler om den lokale kulturs betydning for at kunne tiltrække nye skatteydende borgere. Tidligere Kulturudvalgsformand fra Aarhus Kommune, Steen B. Andersen, citeres i oplægget for følgende rammende udmelding: ”Dette er simpelthen en pointe, som kommuner bør minde sig selv om igen og igen. Vil man tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at kulturtilbud er veludviklede og tidssvarende. Det er markant, hvor stor vægt borgerne lægger på gode lokale kulturtilbud, når de vælger bopælsadresse”. Kulturnetværket har en vision om at gøre Hillerød til en så attraktiv musik - og kulturby, at de unge ikke søger væk mod København men bliver eller vende tilbage for at bidrage til byens kulturliv. ”Hvis man kunne opnå det?”, afslutter Jesper Gude.

Læs også:

Markedsføring er vigtig, også på musikskoler

https://www.facebook.com/dmpf.dk/