På Musikhøjskolen drømmer vi om vores kommende hus, hvor kunstarterne bor side om side og inspirerer hinanden på daglig basis. Derfor var der ikke tvivl, da skolen, som står på skuldrene af nogle af Danmarks mest visionære musikpædagoger, fejrede sit 90 års jubilæumsår. Hele året skulle bruges som en trædesten til fremtidens musik- og kulturskole på Frederiksberg med to klare mål. At styrke tværæstetisk læring og udvikling hos både undervisere, børn og unge, samt at udvikle det eksisterende samarbejde med folkeskolen med særligt fokus på skabende og tværkunstneriske processer.
Musikhøjskolen, Frederiksberg Musik- og Kulturskole, satte sig for at undersøge og arbejde med tværkunstnerisk praksis i deres 90 års jubilæumsår. Resultatet var, at den traditionsrige Venskabskoncert med Copenhagen Phil og skolens Jubilæumsforestilling HIP HIP fik hele nye dimensioner – og mange flere børn og unge var med. |
Vi ville bruge året til at sætte streg under, at vi er en kulturskole og undersøge, hvordan vi på tværs af fagligheder kan lade os inspirere af metoder og greb fra flere kunstarter. Fra store tværkunstneriske projekter til den ugentlig undervisning kan vi, ved at inddrage idéer og metoder fra flere kunstarter, bidrage til nye måder at skabe på sammen med vores elever. Det er med til at udvide vores begreber og give os flere redskaber i værktøjskassen på tværs af fagligheder. Vi har afprøvet forskellige praksisforløb i løbet af året, og et oplagt næste skridt for os er at skabe et fælles sprog og nogle fælles metoder for det tværkunstneriske arbejde. Det betyder ikke, at vores undervisere skal give køb på deres store faglighed, men det betyder, at vi skal turde lukke andre kunstneriske bud ind i vores undervisningsrum. I samarbejdet om Venskabskoncert og Jubilæumsforestilling fik vi afprøvet, hvor komplekst det er, når så store projekter skal bygge på medskabelse og inddragelse af alle kunstarter. Det har været et kæmpe læringsrum - og selvfølgelig fantastisk at se det udfolde sig til sidst.
Anna Bohm og Jonas Peter Trier Jakobsen
På Musikhøjskolen er det ikke første gang, vi laver noget sammen på tværs af kunstarterne, men inspirationen til at dykke endnu dybere ind i et kunstpædagogisk læringssyn er vokset over de senere år. Anna Bohm, der er underviser og kunstnerisk leder af Dans & performance afdelingen på Musikhøjskolen, har fået nye redskaber til tværkunstnerisk praksis på efteruddannelsen teater – performance – pædagogik på Act-Fact Copenhagen. ”Jeg har som musik- og danseunderviser fået udvidet og udviklet mine evner inden for det tværkunstneriske. Det bruger jeg i stor stil – både i den daglige undervisning i musik og dans og i særskilte projekter på tværs af kunstarterne. Og det er netop kompetencer indenfor det tværkunstneriske og kunstpædagogiske, musik- og kulturskolerne har brug for i dag for at nå flere børn med et mere åbent og bredt kunstsyn,” siger Anna Bohm.
Idéen til at inkludere performance og billedkunst på et stort orkesterprojekt opstod i samarbejde med underviserne fra musik, billedskolen og dans/performance. Dermed blev 3. – 5. årgang på Skolen på Grundtvigsvej en del af den traditionsrige Venskabskoncert med Copenhagen Phil med deres helt eget perspektiv på Mussorgskys musik Udstillingsbilleder.
Venskabsorkester Copenhagen Phil er venskabsorkester med flere musik- og kulturskoler på Sjælland og Lolland/Falster heriblandt Musikhøjskolen. Venskabskoncerten er støttet af Frederiksberg Kommune. |
Underviser og billedkunstner Signe Heinesen fortæller om forløbet: ”Det er meget sjovt og virkningsfuldt at integrere billedkunst med musik, dans og performance. For ved at blande udtrykkene skaber vi noget nyt i det genkendelige. Et åbent og inkluderende kunstsyn viser børnene, at kunst kan være rigtig mange ting, og vi får åbnet for deres idéer om, hvad kunst og kreativitet også kan. Det kræver nøje planlægning og struktur at rammesætte en kreativ og skabende proces, men resultatet er, at både billeder og performance bliver skabt i fællesskab med eleverne”. Anne Mette Feldskou, der er folkeskolelærer og til daglig har børnene i musik og matematik fortsætter: ”Jeg har oplevet, hvordan børnene blomstrer og får nye sider frem, når indgangen til musikken sker igennem dans og billedkunst. Det giver endnu flere børn muligheden for at deltage, fordi det ikke kræver samme grad af forkundskab, som hvis du spiller et instrument. Samarbejdet med Musikhøjskolen bringer musik, kunst og kreative processer ind i skolen. Der er også en seriøsitet i projektet, fordi vi skal medvirke i Venskabskoncerten med Copenhagen Phil og Musikhøjskolen. Det får børnene til at gøre sig rigtig umage”.
Manner Peschcke-Køedt og Anna Bohm
De kunstneriske ledere af Musikhøjskolens Jubilæumsforestilling, Manner Peschcke-Køedt og Anna Bohm, havde givet sig selv det bespænd, at alle kunstarterne i Musikhøjskolen skulle interagere og samarbejde. ”Vi forsøgte at skabe en forestilling med et samlet udtryk fra de forskellige afdelinger, kunstarter og hold på Musikhøjskolen. Det gav et vedkommende, spændende og alsidigt udtryk og skabte en særlig stor følelse af fællesskab på scenen og i hele salen. Det var meget anderledes, end vi har prøvet før, når vi har lavet store events.
Jonas Peter Trier Jakobsen
En fælles skabende proces med både lærere og elever fra hele skolen i forløbet op til forestillingen. Det krævede en høj grad af inddragelse og forståelse for hinandens metoder og fagligheder”. Jonas Peter Trier Jakobsen, der er elev på Musikhøjskolen har også gjort sig tanker om, hvordan det var at lave en forestilling, hvor han skulle arbejde med både musik og bevægelse: ”Det var virkelig fedt at være med til at skabe forestillingen og se den fra forskellige vinkler – man kom dybere ind i det. Processen var sjov og interessant. Når vi spiller sammen i hele orkesteret, er det en vild oplevelse – og når vi arbejder med bevægelse og dans, er der en mere direkte adgang til at skabe noget sammen med andre. På den måde kan flere være med til at prøve den unikke oplevelse selv at være med på scenen i stedet for kun at være en del af publikum. Det er fedt at være igennem en fælles proces og så til sidst have et produkt, man kan være stolt af og vise det til andre. Det skulle mange flere have lov til at prøve”
Økonomi Musikhøjskolens kultur- instrument- og korklasseforløb finansieres gennem en pulje til samarbejde med folkeskolerne fra Frederiksberg Kommune og er ikke en del af Musikhøjskolens faste driftsmidler. |
På Musikhøjskolen har de taget mange erfaringer med sig fra de to store projekter i jubilæumsåret. Bratschist og underviser Rune Lundsgaard er koordinator på Venskabskoncerten med Copenhagen Phil og ser en stor værdi i samarbejdet med folkeskolen og inddragelsen af flere kunstarter. ”Eleverne bliver introduceret til forskellige metoder og oplever, at der er mange veje til et kunstnerisk udtryk. De møder professionelle kunstnere og musikere og er samtidig med til at skabe en fælles helhed. Det tværæstetiske er flerdimensionelt – ligesom vi er som mennesker. Både eleverne og vi som undervisere sætter os selv i spil på nye måder, når vi arbejder på den måde”. Til oktober skal Venskabskoncerten igen fylde Rådhussalen på Frederiksberg. Til den tid står en masse orkester- og korelever fra Musikhøjskolen side om side med 180 børn fra Skolen på Grundtvigsvej, der op til koncerten arbejder med kor, blæsere, strygere, billedkunst og performance. Et fælles tema om forskellige verdensdele binder det hele sammen, godt hjulpet på vej af lærere fra folkeskolen i samarbejde med Musikhøjskolens undervisere og selvfølgelig musikerne fra Copenhagen Phil. Rune Lundsgaard har gjort sig nogle erfaringer med, hvad der skal til for at få sådan et projekt til at lykkes: ”Det vigtigste er lydhørhed og respekt for hinandens fagligheder og kompetencer – og at få så mange som muligt med i processen om en fælles vision og de fælles rammer fra begyndelsen”. På spørgsmålet om, hvorfor det er nødvendigt for musik- og kulturskolerne at udvikle tværkunstnerisk praksis, kan man måske svare med dette citat fra Musikhøjskolens Jubilæumsforestilling HIP HIP: ”Mange børn og unge tror, de skal være på en bestemt måde og føler måske ikke, de passer ind i det, de tror er normen. Her kan det at udtrykke sig musisk og kunstnerisk være et fristed. At udtrykke sig skabende er en del af vores dannelsesproces, og det er med til at gøre os til hele mennesker”.
Læs også:
Særlige behov kræver særlig pædagogik
På Bandfabrikken laver man sin egen musik
Grib engagementet rapport vil fremme kunstpædagogik