En stor international konference i Odense satte i juni fokus på musikeres fysiske og psykiske sundhed, og det er der brug for, da næsten halvfems procent af alle musikere oplever smerter i bevægeapparatet som følge af musikudøvelsen.
Af Kirsten Brunbech
”Konferencen her er et vigtigt mødested for både musikere, forskere og klinikere”, siger læge og kongresarrangør Helene Paarup, som MODUS møder i en lille pause mellem kongressens mange spændende indslag.
”Orkestrene har været med i arbejdet med musikersundhed siden 2006. Da vi startede, var det stort tabu blandt mange musikere at tale om skader, for når man sidder i et konkurrencemiljø, hvor det er klangen og lyden, man evalueres på, så er det som om, man sidder yderst på rækken, hvis man har haft skader! Men det har vi i høj grad fået lavet om”.
Tinnitus er en af de hyppigste årsager til, at folk bliver nødt til at forlade faget, men bevægeapparatskader er den største problemstilling på tværs af alle grupper, fortæller Helene Paarup.
”Vi har nu fået det, der hedder ”Klinik for Musikersundhed” på Odense Universitetshospital, hvor vi har specialiseret os i musikerfaggruppen. Og samtlige landsdelsorkestre skal nu i gang med fast skemalagt ugentlig fysisk træning som en del af deres overenskomst. Uanset, hvilken plads man har i orkesteret, skal man med ind at træne. Alle vægtes ligeligt, når det kommer til forebyggelse, og det, synes jeg, er rigtig godt!
I Australien har man haft fysioterapeutisk intervention i orkestrene igennem længere tid, og jeg håber, vi kan få nogle erfaringer derfra, så vi ikke behøver gøre de samme fejl, men kan starte på et højere niveau, end de har haft mulighed for.
Vi skal finde ud af, hvordan vi kan forebygge skader og smerter som en bivirkning af arbejdet i et orkester. Men udfordringen er, at øvelserne skal tilrettelægges, så de ikke går ud over musikernes spil, og derfor kræver det, at læger og kunstnere diskuterer og udvikler øvelserne sammen”, forklarer kongresarrangøren.
Orkesterleder i Odense Symfoniorkester, Jesper Rosenkilde, understreger, at fokus på musikersundhed er nødvendigt, fordi musikernes arbejdsmiljø og de medfølgende arbejdsskader ikke altid ligner dem på det ”almindelige” arbejdsmarked. ”Der er ikke så mange personalegrupper i Danmark, som har problemer med fibersprængninger i læben, men det har man altså, hvis man er messingblæser. Derfor er det godt for musikerne, at der nu er en dansk konference, som sætter specifikt fokus på musikernes helbredsproblemer”, siger orkesterlederen.
Det er hans håb, at konferencen og forskningen kan være med til at sætte fokus på forebyggelse og nye hjælpemidler, ikke bare i symfoniorkestrene, men også på konservatorierne og musikskolerne.
På konferencen var der flere indlæg om Alexanderteknik, som har vist sig meget effektiv i arbejdet med at afhjælpe og forebygge musikerskader.
Lærer i Alexanderteknik, Mary McGovern holdt en workshop,hvor deltagerne på egen krop kunne afprøve Alexanderteknikken. Hun sagde blandt andet:
”Vi skal lære at bruge os selv effektivt, formålstjenligt og økonomisk, så vi ikke misbruger os selv.
I den grad, vi forkorter os, gør os smalle og spændte, modvirker vi en god funktion.
Ens tanker og følelser afspejler sig i muskulaturen. Alting er både fysisk og psykisk. Hvis man er ked af det, vil det afspejle sig i muskulaturen. Hvis man er glad og optimistisk, vil det afspejle sig.
Og hvis man har ondt i kroppen, påvirker det psyken. Så det går begge veje. Alexander talte om en psyko-fysisk enhed. Kroppen og psyken hænger sammen.
Jeg oplever, at den åbenhed og frihed, man opnår ved at gå til Alexanderteknik, gør en glad. For pludselig kan man spille uden unødvendige anstrengelser. Så man ikke længere står i vejen for sig selv”.
I Alexanderteknik påvirkes vejrtrækningen også i en gunstig retning, forklarede hun:
”Åndedrættet er en funktion af ryggen. Ribbenene danner led med rygraden. Hvis ryggen falder sammen eller er spændt op på en forkert måde, påvirker det vejrtræningen direkte. Dermed påvirker det også stemmen, klangen. Så når folk får Alexandertimer, oplever de, at de får en større lungekapacitet og en friere vejrtrækning.
Musikskolelærer, cand. pæd. og lærer i Alexanderteknik, Annette Kibsgaard, havde også et indlæg på konferencen. Hun fortalte om sin kandidatopgave i Teoretisk Musikpædagogik på DPU, hvor emnet var ”Kropslige og ergonomiske aspekter i musikundervisningen”.
I forbindelse med opgaven har hun videooptaget mange undervisningssituationer på konservatorieniveau.
”På videooptagelserne lagde jeg mærke til, at der skete en masse ubevidst kropslig udveksling mellem lærer og elev. Og ud fra dét valgte jeg at bruge den kropsfænomenologiske teori, som er et stort filosofisk emne, der handler om de ubevidste kropsbevægelser, vi har med os, men som vi også indtager fra andre kroppe, vi møder - og fra rum, vi møder.
Jeg har i min opgave valgt at inddrage teorier fra den franske filosof Maurice Merleau-Ponty”.
Hvordan holder man en violin?
”Når vi taler om forskning indenfor sundhed, krop og musik, er der meget fokus på den teoretiske og medicinske forskning. Men når vi taler med musikere, så har de en særlig viden og kropserfaring, akkumuleret gennem århundreder, givet videre i mesterlæresituationer fra lærer til elev.
Man spørger ikke en fysiolog, hvordan man holder en violin. Man vil spørge en violinlærer om det. Så vi skal tage musikernes viden alvorligt, selvom den udviklede erfaring, de har på godt og ondt, ikke nødvendigvis er videnskabeligt baseret”, understregede hun.
”Vi må prøve at skelne imellem, hvordan vi taler om kroppen. Jeg har delt det op i tre grupper:
1. Den ubevidste viden, den fænomenologisk orienterede (den ubevidste udveksling mellem kroppe)
2. Den erfaringsbaserede lærerviden.
3. Den teoretiske, medicinske viden fra universiteterne.
De er alle tre vigtige, og jeg synes, vi i vores forskning og undervisning bør tænke mere differentieret og bruge dem alle tre”.
Annette Kibsgaard mener, at Alexanderteknik er utrolig gavnlig at bruge, fordi vi med den kan gå ind i undervisningssituationen og arbejde med instrumentet, læreren og eleven samtidig.
”Der kan vi arbejde mere direkte på, hvordan eleven/ musikeren bruger sig selv sammen med instrumentet, så vi kan undgå de – nogen gange – endeløse behandlinger langt væk fra instrumentet,
Det er min egen erfaring, at det ikke var min instrumentallærer - men min Alexanderlærer, der gennem undervisning hjalp mig, så jeg blev smertefri og derigennem også blev en bedre fløjtelærer.
Det handler jo meget om de vaner, der opbygges sammen med instrumentet. Og dér har Alexanderteknikken en stor force, fordi den kan give hjælp til selvhjælp”, forklarede hun og tilføjede:
”Der er Alexanderlærere på rigtig mange konservatorier i udlandet, men sådan er det ikke herhjemme.
I Danmark er der forbavsende lave ambitioner på det punkt!”
Faktaboks:
| På Dansk Musikpædagogisk Forenings sekretariat får man jævnligt henvendelser fra musikskolelærere og musikere, der har fået skader i forbindelse med deres arbejde, fortæller jurist Jesper Christensen. Han mener, det er afgørende for behandling og anerkendelse af arbejdsskader, at vi har læger med specialviden indenfor faget. Ligesom lægerne har DMpF mulighed for at henvise medlemmer til Klinik for Musikersundhed på Odense Universitetshospital med henblik på diagnostisk udredning, udredning af sammenhæng mellem lidelse og arbejde, samt udarbejdelse af behandlingsplan og forebyggende tiltag. |
Faktaboks:
| Konferencen om musikersundhed, ”Musicians' Health & Performance 2015”, blev afholdt i Odense Koncerthus, den 10.-12. juni og havde 115 deltagere fra hele verden. |
Konferencen var arrangeret af:
- Center for Musikersundhed, v. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital
- Forskningsenheden for Arbejds- og Miljømedicin, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
- Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Læs mere om konferencen på: www.mhpc2015.dk
Læs også ”Løn & Vilkår” om arbejdsskader i MODUS nummer 5, september 2015
