Der var engang en minister i et lille kongerige højt mod nord, som drømte om at give alle landets børn mulighed for at lære at spille musik. Selv om det måske kunne lyde som begyndelsen på et eventyr af H. C. Andersen, er det ganske vist, og ministeren er den tidligere roskildeborgmester Joy Mogensen. For mennesker med hang til kulturaftryk som fx malerkunst, litteratur og musik lyder det opløftende, at man fra politisk hold vil sikre alle børn mulighed for at deltage aktivt i kulturtilbud af den type. Tanken er, at lokale kulturinstitutioner som musikskoler i fremtiden skal agere trinbræt, hvorfra alle børn og unge, der ønsker det, kan sætte eget aftryk på kulturen.
Det er en smuk vision for fremtidens musikkultur, som vi i DMpF gerne vil bakke op, så musikskoler er stedet for alle børn og unge, der har lyst til at udforske musikken. Men hvordan gøres musikskolen som enkeltstående institution i en kommune og med begrænsede ressourcer tilgængelig for alle kommunens børn og unge? I søgen efter et svar på dette for visionen så centrale spørgsmål mødte vi kulturminister Joy Mogensen.
”Det er vigtigt at få muligheden, for hvis du oplever, at du får en stemme, uanset om det er musik eller på andre områder, så er det noget, der bliver en værdi hele livet”, siger Mogensen, da vi har sat os i et af Kulturministeriets mødelokaler. ”Jeg synes, det er vigtigt at tale om deltagelse og det at kunne udøve og blive et skabende menneske, fordi det er det, som kulturen tilbyder os”. Mogensens kultursyn har rødder i klassisk socialdemokratisk kulturpolitik. ”Vi skal gøre vores pligt, men vi har også brug for at være mennesker, udtrykke hvem vi er og være nysgerrige på, hvilke aftryk vi kan sætte i verden. Det er det, som kulturen giver os, og det er det, musik- og kulturskolerne giver vores børn og unge mulighed for at øve sig i”, slår ministeren fast.
Hvilke tanker ligger der bag din ambition om, at musikskoler i fremtiden skal agere trinbræt til kulturlivet?
”I virkeligheden er det et værdisæt, som socialdemokraterne bringer med sig, helt fra Kulturministeriet blev oprettet: At vi har brug for folkeoplysning som det brede mellemlag imellem vores velfærdsinstitutioner og vores professionelle kultur- og idrætsliv. Her har børn og unge musik- og kulturskolerne som det tilbud, hvor de kan dyrke deres interesser, blive dygtige og få værdi i form af glæde og oplevelser livet igennem.”
Hvilken rolle mener du, at musikskolerne har i forhold til kulturel dannelse og deltagelse?
”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi i vores folkeskole og børneinstitutioner har den brede introduktion til, hvad man kan her i livet. Når interessen er ansporet, så er der nogle, der gerne vil dyrke den som en del af deres hverdag, eller måske fordi de har et talent, og her er musikskoler vigtige tilbud. I min verden lig foreningslivet.”
Mogensen mener, at kulturpolitik giver os allesammen en mulighed for at være publikum til verden omkring os. ”Man kan spørge sig selv: Betyder det overhovedet noget, hvad jeg laver, og kan jeg forandre verden?”, spørger hun retorisk. ”Ja, fordi det handler om at få mod og vide, at det, du skaber, giver mening og er værdifuldt, og det kan gøre en forskel for dig selv og andre. I den her tid, hvor vi bliver målt på, hvor produktive og effektive vi er, skal vi også minde hinanden om, at vi er værdifulde som dem, vi er.”
Hvad er tankerne bag din kulturpolitiske vision: ”Alle børn skal have en mulighed for at lære at spille et musikinstrument”?
”Grunden til, at vi i regeringen har valgt at sætte fokus på børns kulturelle muligheder, er, at hvis vi skal bryde den kulturelle ulighed, der stadig findes, så er vi nødt til at gå mere systematisk til værks. Vi er nødt til at lave nogle strukturelle forandringer, der giver mulighed for, at hvis du fra barnsben har en interesse, så får du også mulighed for at prøve den af.”
Sidst, Bekendtgørelse om musikskoler, i folkemunde musikskoleloven, blev revideret, var tilbage i 2013. DMpF har længe efterlyst en mere ambitiøs og gensidigt forpligtende musiklov. Lovgrundlaget er katalysator for, at musikskolerne kan udvikle sig fagligt hensigtsmæssigt til gavn for både brugere og hele den danske musikkultur.
”Musik- og kulturskoler er kommunale, og derfor er det vigtigt, at kommunerne er med”, forklarer ministeren. Hun mener, at de bedste resultater opnås, når kommuner får frihed til selv at bestemme, og hun vil derfor kun stille forpligtende krav til kulturinstitutionerne. ”Jeg har forskellige erfaringer fra min kommunalpolitiske baggrund, og nu skal vi så have sat dem ind i en national ramme. Det er jo i den forbindelse, at de her modelkommuneforsøg bliver rigtig vigtige”, fortæller hun. ”Det, som vi beder kommunerne om, er at komme med bud på, hvordan man samarbejder med børneinstitutioner og folkeskoler, og hvordan man arbejder med at få flere ind i musikskolerne”.
Hvordan følges der op på Kulturministeriets modelkommuneforsøg?
”Det, vi har aftalt med kulturordførerne, er, at når modelkommuneforsøgene er sat i gang, så begynder vi at lave noget lovforberedende arbejde. Vi følger modelforsøgene med henblik på at få opsamlet, hvad det så er for noget lovgivning, der skal til for at understøtte de erfaringer, der bliver gjort derude. Derfor er forsøgene vigtige, fordi de skal danne grobund for en lovændring.”
Så det vil sige, at man vil revidere Lov om musik og Bekendtgørelse om musikskoler i forhold til den viden, man får fra modelforsøgene?
”Planen er, at forsøgene skal indsamle erfaringer, der danner grundlag for en lovændring. Vi bygger på lokale erfaringer, og nu samler vi dem op og får dem sat ind i en lovramme. Med de tilbagemeldinger, vi har fået fra DMK (Danske Musik- og Kulturskoler), er der også nogle incitamenter i lovgivningen omkring enkeltundervisning versus holdundervisning, som mange siger, at det ville være godt, at vi kiggede på.”
FAKTA om modelkommuneforsøgene: I 2021 og 2022 er der afsat 40 millioner kr. til to typer kommunale modelforsøg. Temaerne er bl.a. rekruttering og outreach samt samarbejde på tværs af kommunale institutioner. Formålet er at understøtte og udvikle langtidsholdbare modeller, der giver flere børn og unge lyst til og mulighed for at deltage i kunstneriske aktiviteter som musik, teater og billedkunst. Erfaringerne fra modelforsøgene skal danne grundlag for at vurdere, hvordan lovgivning og andre tiltag bedst muligt fremmer dette. Midlerne søges for et år ad gangen, og kommunerne skal selv bidrage med yderligere mindst 25 procent af det ansøgtebeløb. |
Er reservationsbevillingen noget, du vil se på i forhold til at forbedre musikskolernes rammer kontinuerligt?
”Netop fordi vi er i den åbne fase med modelkommune forsøgene, vil jeg sige, at jeg er sådan set klar til at kigge på det hele.”
Der skal findes 80-100 mio. kr for at udfylde alle 25 % i reservationsbevillingen til musikskolers lærerlønudgifter. Er I åbne i forhold til at finde dem?
”Det handler om at finde nogle modeller, som vi tror på kan holde. Nu ligger der 20 mio. kr. til modelkommuneforsøg, men vi skal jo finde en løsning, som vi også kan være sikre på holder gennem skiftende regeringer, sådan så det ikke bliver et projekt, men det faktisk bliver den her strukturelle tilgang til at give børn mulighed for at finde deres egen stemme i kunsten såvel som i idrætten.”
Hvad vil I ellers kigge på?
”Jeg har jo ikke set modelforsøgene endnu, men jo mere man kan få holdundervisningen til at fungere, så kan man vel også holde deltagerbetalingen nede, og det er vel også det, et højere statstilskud ville give.”
”Grib engagementet” er titlen på de nye modelkommuneforsøg, som Kulturministeriet åbnede for ansøgninger til i april 2021. Her kan kommuner i løbet af 2021 og 2022 ansøge om tilskud til: ”Nye eksperimenterende modeller for musik- og kulturskoler”. Erfaringerne fra modelkommuneforsøgene skal ifølge Mogensen danne grundlag for at vurdere, hvordan lovgivningen og andre indsatser på området kan udformes bedst muligt. Spørgsmålet er dog, om man på baggrund af best practice fra korte modelforsøg kan skabe den systematiske strukturelle forandring, som ministeren efterlyser. Udvikling af mere forskningsbaseret viden inden for det musikpædagogiske virkefelt i Danmark kunne være et andet vigtigt skridt.
Flere instrumentalpædagoger beklager, at vi alt for ofte anvender udenlandsk forskning i dansk musikskoleundervisningskontekst. ”At tage afsæt i en fremmed kulturkreds og et anderledes skolesystem end det danske giver ikke altid mening”, oplever de. Hvordan stiller du dig i forhold til at pålægge musikkonservatorierne forskningspligt? Det kunne eksempelvis være forskningsprojekter omkring instrumental holdundervisning i Danmark?
”Det, vi fra regeringen opfatter som det vigtigste for de kunstneriske uddannelser, er, at man får lært håndværket. Selvfølgelig skal der også bedrives forskning i dét, men den forskning, mener jeg, kan være en synergi mellem konservatorierne og fx musikvidenskab. Det, dit spørgsmål vækker af interessante overvejelser, er, hvilke undervisere der er på musik- og kulturskolerne. Der er jo den her stærke tradition for at ansætte konservatorieuddannede, men der begynder også at komme andre fagligheder, og det kunne også være en del af modelforsøgene.”
Hører jeg dig sige, at man også vil kigge på forskning som baggrund for udvikling af musik- og kulturskoler?
”Det er vigtigt at huske, at der er forskellige måder at drive forandring på i det offentlige. I min erfaring er det vigtigste at få kommunerne med, men selvfølgelig skal man også forske, og det har vi en forpligtelse til. Hvis jeg skal være en lille smule grov, oplever jeg, at dansk kulturpolitik for længe har være præget af analyser, synsninger og holdninger. Det er årtier siden, at vi er blevet bedre til at bryde den sociale ulighed - også i forhold til kultur. Det er stadig svært for rigtig mange at komme ind i foreningslivet og i musik- og kulturskolerne. Det er konkrete problemer i dagens Danmark, og det er dem, jeg vil løse, og hvis det er forskning, der skal til, så skal vi selvfølgelig have forskning.”
Hvordan ser musik- og kulturskolerne ud om to år?
”Jeg håber, at vi har fået skabt basis for, at musik- og kulturskolerne både har fået systematiseret nogle af de gode erfaringer, der allerede er derude, og at vi som stat bakker op om det, både lovgivningsmæssigt og økonomisk - at vi sikrer, at der er de rigtige incitamenter, sådan at man får flere børn med.”
Læs også:
Pædagogikken har aldrig fundet sin pasform på konservatoriet
Ambitiøst samarbejde skal sende flere elever i musikskole