Et tema på KL’s Kultur- og Fritidskonference 2023 er: Unges mistrivsel og vigende deltagelse i kulturtilbud. ”Børn og unge, der oplever, deltager i og skaber kunst og kultur, klarer sig bedre senere i livet,” står der i programmet i salen på Det Rytmiske Musikkonservatorium, hvor konferencens session om unges mistrivsel finder sted. ”Børn og unges trivsel stiger, når de er en del af inkluderende fællesskaber og udfolder sig kreativt,” står der videre. Mange musik- og kulturskolelærere i Danmarks 98 kommunale musikskoler oplever det, at musik og kunst skaber trivsel og fællesskab, som naturlige sidegevinster af deres undervisning.
”Danmark, nu blunder den lyse nat,” lyder det i koncertsalen på RMC. Kulturchefer, politikere, organisationer og andre interessenter på fritids- og kulturområdet synger i fællesskab sommeren ind med Jeppe Aakjærs smukke lyrik. ”Hvordan sikrer vi, at flere børn og unge deltager i kreative processer og kulturelle fællesskaber?” spørger dagens konferencier Stine Johansen, direktør i KL, målrettet fra scenen, da sangen er slut. Merete Cornet Sørensen, ph.d. og lektor på Professionshøjskolen Absalon i København, er den første oplægsholder. ”Kunst er et universelt sprog, men det kræver flid og øvelse at mestre det,” siger hun og citerer efterfølgende filosof og ophavsmand til erfaringspædagogikken, John Dewey, ”Det er learning by doing.” Merete Cornet Sørensen åbner også barnets perspektiv for deltagerne med citatet: “Det er lige som at lege, bare meget sjovere.” Hun præciserer, at der pt. mangler ansatte med ordentlig musisk uddannelse på skole- og daginstitutionsområdet i kommunerne. ”Børn og unge oplever ikke kunst, sang og musik i samme omfang som tidligere,” siger hun. Det skyldes, at flere skole- og dagtilbudsansatte ikke længere er fagligt funderede i de kulturfag, som de varetager. Dette er bekymrende, for forskning af den engelske professor Anne Bamford viser, at: ”Dårlig kunst er værre end slet ingen kunst,” refererer Merete Cornet Sørensen som selv er forsker på området.
Merete Cornet Sørensen og Helle Munksgaard Petersen
Et andet af konferencens spændende oplæg kommer fra Musik- & Billedskolen i Varde Kommune. Musikskolens teamleder Helle Munksgaard Petersen har arbejdet som musikunderviser og leder i England i 21 år. ”Vi kan lære af Englands skolesystem i arbejdet på at få musikundervisningen til at lykkes bedre i vores folkeskole,” fortæller hun tilhørerne. I England er der instrumentalundervisning i skoletiden og åbne øvelokaler, som eleverne frit kan anvende både i musiktimer og i frikvarterer. Det er bl.a. den idé, der ligger bag Kreative Containere på Trane Skole & Børneby, afd. Thorstrup Skole i Varde Kommune, som skal give alle børn lige mulighed for at spille og skabe musik. ”Det, som ofte forhindrer samarbejdet mellem musikskole og folkeskole, er, at det i kommunerne er op til den enkelte folkeskoleleder, om man vil samarbejde med musikskolen eller ej. Det er nødvendigt med en økonomisk prioritering ovenfra, hvis samarbejdet skal sikres,” uddyber hun for konferencens tilhørere. Det handler om, at der skal etableres længerevarende samarbejdsaftaler på mindst 3-5 år som på skoler i Varde Kommune, så der skabes tid til børnene og de unges fordybelse og kontinuitet og forankring i samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen. ”Det er vigtigt, at skoleledelsen er med til at skabe en forståelse for brugen af de Kreative Containere,” siger Helle Munksgaard Petersen og pointerer vigtigheden af, at samarbejdet mellem skole og musikskole er gensidigt forpligtende.
”Vi skal rammesætte unges kulturliv på en ny måde,” lyder det fra Kim Boeskov, dagens sidste oplægsholder. Før ham Knud Mortensen, leder af Den Kreative Skole i Silkeborg, med fokus på instrumentalhold, og Ulla Schaltz, direktør på Museum Lolland-Falster med projektet Kulturtjenesten - et lokalt kulturtilbud til børn og unge.
Oplægsholder Kim Boeskov er adjunkt ved RMC og forfatter til evalueringsrapporten om modelforsøget Grib Engagementet. ”Musik- og Kulturskoler skal hjælpe folkeskoler med at nedbringe mistrivsel, lave aktivitetshold for mødre med efterfødselsdepression og løse andre problematikker i kommunen,” lyder det oppe fra scenen. Han synes, at Bekendtgørelsen om musikskoler skal ændres fra at centrere sig om musikfaget til at understøtte alle tænkelige typer af kulturelle aktiviteter og aktører. Udover ønsket om nye rammer og nye aktiviteter efterlyser han også en ny undervisningsform. ”Med de nye opgaver følger behovet for en anden slags pædagogik,” siger Kim Boeskov. Han mener, at musikskoler fremover, i stedet for den nuværende musikpædagogiske tilgang, skal skifte til Kunstpædagogik.
Konferencen er slut og bød på velkendte udfordringer og nye udviklingsidéer. En stor udfordring, ifølge flere oplægsholdere, er, at musikfaget befinder sig i en alvorlig rekrutteringskrise. Der er akut mangel på faglærere i folkeskolen, lavt niveau i musikfaget på lærer- og pædagoguddannelser og et fraværende samarbejde melem musik- og folkeskoler mange steder,hvilket flere rapporter, senest VIA University College og Videnscenter for Musik i Region Midtjylland (VCRM) fra dec. 2021, viser. Her tilbød Kultur- og fritidskonferencen 2023 desværre ingen løsninger. At flere kommuner stadig har til gode at opdyrke det lovpligtige samarbejde mellem musik- og folkeskole er en stor forhindring for, at musikfaget kommer ud til alle børn. Et oplagt sted for KL at gøre sin indflydelse gældende. At: ”Dårlig kunst er værre end slet ingen kunst,” er DMpF enig i. Musik- og kulturskoler er oplagte samarbejdspartnere. De har fagligt højt kvalificerede medarbejdere, og aktiviteterne er kontinuerlige og understøtter øvelse og læring, som oplægsholder Merete Cornet Sørensen pointerede vigtigheden af. Kvalitetsproblemet bunder som oftest i stram økonomi. Flere kulturaktiviteter smøres tyndt ud som små, kortvarige oplevelsesprojekter uden reel effekt, da der ikke er er rum for ægte deltagelse, fordybelse og læring. Musikskoleteamleder Helle Munksgaard Petersen har lang erfaring med holdundervisning. Hun mener, at soloundervisning kan noget andet, fx i forhold til at styrke trivsel, og samtidig er vigtig, da der skal være plads til alle børn og unges behov i musikskolen. ”Nogle børn foretrækker at lære på et hold, men vi har også mange elever, der vælger soloundervisning. For mange er én-til-én tid sammen med en sekundær voksen meget vigtig for deres trivsel og motivation for at spille musik,” forklare hun til fagbladet.
Konferencen har givet spændende bud på, hvordan musikken og kulturen kan nå ud og få flere børn og unge til at deltage. Det kan dog undre lidt, at musik- og kulturkolelærernes perspektiv var fraværende på en ellers bredspektret konference. Især da det er indlysende, at underviserne i deres faglige praksis har stor viden om og erfaring med, hvordan deres fag også styrker musikskoleelevernes trivsel og motivation for deltagelse oplevet i øjenhøjde. Koblingen mellem lærernes viden fra praksis og konferencens visionære udviklingsidéer er essentiel for at opnå det fulde billede af områdets muligheder og udfordringer. Et billede som er afgørende for, at nye spændende strategier og tiltag ikke skyller etablerede og velfungerende undervisningstilbud ud med badevandet.
Læs også:
Musikskoler er mere end musikken
Grib Engagementet rapport vil fremme Kunstpædagogik
Bassen og Bandet gjorde Bjørk glad igen
