DMpF har med sit udspil ”Musikskolen for alle” tilbage i 2016 peget på behovet for en øget demokratisering af adgangen til professionel musikundervisning. Den netop afgåede kulturminister Joy Mogensen tog tråden op, da hun kort efter sin tiltrædelse udtalte, at alle børn skal have mulighed for at lære at spille et instrument. Foreløbig er denne udmelding imidlertid ikke blevet fulgt op af ret megen konkret politik.
På Finansloven for 2021 og 2022 er der i alt afsat 40 millioner kr. til modelkommuneforsøg under overskriften ”Grib engagementet”. Hensigten med forsøgene er, at de skal skabe mere viden og erfaringer om, hvad der vil give flere børn og unge lyst til at udfolde sig inden for teater, dans, design, poesi, musik og billedkunst.
Hvis de danske musik- og kulturskoler skal kunne imødekomme fremtidens udfordringer, er der imidlertid behov for et væsentligt mere grundlæggende og langsigtet udviklingsarbejde. Et sådant arbejde foregår i øjeblikket i Norge, og der er megen inspiration at hente hos vore norske kolleger.
Illustrationer i artiklen Esther Buchmann
I DMpF er vi gennem vores deltagelse i NUMU (Nordisk Union af Musikundervisere) blevet bekendt med projektet ”Fremtidens Kulturskole”. Initiativtagere til projektet er KS (Kommunesektorens Organisasjon – svarende til Kommunernes Landsforening i Danmark) og Norsk Kulturskoleråd (svarende til DMK i Danmark). De to organisationer igangsatte i efteråret 2016 et toårigt projekt, og for at kortlægge og identificere kommunernes og amtskommunernes behov inden for kulturområdet blev der i første omgang gennemført en stor dialogproces blandt medlemmerne i KS med deltagelse af repræsentanter fra kommuner og fylker (= amtskommuner) og fra KS-storbynetværk (ordførere fra de syv største kommuner i landet). Derudover har der været gennemført 11 konferencer, ligesom der indkom 30 digitale input.
I det videre forløb har man inddraget et bredt udsnit af aktørerne inden for kulturskoleområdet, herunder ledere, lærere, og repræsentanter for såvel det politiske som det administrative niveau i kommunerne.
I dialogerne har man arbejdet meget med fremtidsbilleder: Hvordan ser det ud, når kulturskolen har den rolle og position, som er ønskelig? Hvordan opleves kulturskolen, som den er nu, i forhold til fremtidsbilledet? Hvad skal der til for at fylde gabet mellem de to billeder?
Arbejdet har resulteret i flere delrapporter og i en samlet rapport fra januar 2021 (”På vei mot fremtidens kulturskole”). I rapportens indledning udtrykkes kulturens betydning på følgende vis: ”Kultur og kulturskolen har både en viktig egenverdi, og en sterk samfunnsskapende kraft. Kultur gir verdifulle opplevelser og mening i menneskers liv, skaper fellesskap og sterke lokalsamfunn. Som arena for frie ytringer kan kultursektoren også bidra til å styrke demokratiet. Gjennom ulike kulturelle utrykk vises ulike tradisjoner, identitet, tanker og følelser på en måte som bidrar til toleranse for mangfold og dermed inkludering. På denne måten kan kultursektoren og kulturskolen bidra til tillit og samhold som styrker samfunnets sosiale bærekraft, i tråd med FNs bærekraftsmål.”
En problemstilling, der har været central i arbejdet, handler om, hvilke værdier kulturskolen skal repræsentere i forhold til at bidrage til god opvækst og gode liv i lokalsamfundet. Der peges på, at kulturskolen skal være: attraktiv og relevant – inkluderende og mangfoldig – udviklende og skabende betydningsfuld og mestringsorienteret. Blandt de temaer, der behandles i rapporten, kan nævnes det helhedsorienterede opvækstmiljø, som handler om, hvordan man i højere grad kan se børnehave, skole, SFO og kulturskole som et sammenhængende økosystem med fælles ansvar. Et andet tema er begrebet Kulturskole 3.0/Kommune 3.0, som handler om ”samskabelse” – hvordan kulturskolen bedst muligt kan interagere med andre interessenter og borgere. Der fokuseres også på kulturskolen som lokalt resursecenter og på kompetenceudvikling - hvilke kompetencer hos ledere og lærere er vigtige for at kunne imødekomme de fremtidige udfordringer? På baggrund af rapporten har KS og Kulturskolerådet udarbejdet tre temapakker, som kan bruges lokalt i kommunerne til at drøfte de spørgsmål, der behandles i rapporten. Endvidere har man igangsat et pilotprojekt med deltagelse af 16 kommuner, hvor målet er at indhente erfaringer og succeskriterier i forhold til udviklingen af Kulturskole 3.0. Et så omfattende udviklingsarbejde som det ovenfor beskrevne kræver store resurser, og i den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at Kulturskolerådet i Norge modtager en ret omfattende statsstøtte til sin virksomhed.
Det er i Norge lykkedes i højere grad end herhjemme at få politikere på såvel lokalt som nationalt plan til at forholde sig aktivt til kulturskolen. I 2019 udarbejdede kunnskapsdepartementet strategien ”Skaperglede, engasjement og utforskertrang”, som omhandler de praktiske og æstetiske fag i børnehave, skole og læreruddannelse, og hvori der er et stort afsnit om kulturskolen. Senest fremlagde regeringen i marts 2021 en såkaldt stortingsmelding om børne- og ungdomskulturområdet (”Oppleve, skape, dele — Kunst og kultur for, med og av barn og unge”). En stortingsmelding er regeringens hensigtserklæring eller strategiplan inden for et bestemt politikområde. Også her behandles kulturskolen meget grundigt med sagsfremstilling og med formulering af politiske pejlemærker. Set med danske øjne er det bemærkelsesværdigt, så langt man i Norge er kommet i forhold til at få politikere på alle niveauer, lokalt som nationalt, til at tage ejerskab for kulturskolen. Udfordringerne og problemstillingerne for musik- og kulturskoleområdet er langt hen ad vejen de samme i de nordiske lande, men i Norge har man valgt ikke at lade det blive ved snakken.
Se video om Fremtidens kulturskole
Læs også:
Kulturministerens vision for fremtidens Musikskole
Pædagogikken har aldrig fundet sin pasform på konservatoriet
Ambitiøst samarbejde skal sende flere elever i musikskole
