Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Børns musikalske (ud)dannelse forringes år efter år

Forfatter: David Efraim Poulsen
Af David Efraim Poulsen

Musikfaget på lærer- og pædagoguddannelserne er blevet nedprioriteret og forringet lige siden 1980-erne. Nu skraber faget bunden med det laveste antal dimittender, de færreste undervisningstimer og en uholdbar lav faglig kvalitet. Konsekvenserne ses på skoler og i børnehaver, hvor der fx ikke længere synges morgensang.

Nedslående statusmeldinger  

Der er flere grunde til musikfagets tilbagegang. For det første mangler faget ordentlige levevilkår på professionshøjskolerne. Her er det fx ikke længere muligt at lære at spille et instrument.

"I 80-erne havde en pædagogstuderende minimum 132 obligatoriske musiklektioner i sin studietid. Nu er der ikke en eneste"

Samtidig er der studiefrafald, færre ansøgere, faldende fagligt niveau og en utilstrækkelig eksamensform. Hertil kommer at nyuddannede musiklærere siger op efter få år på jobbet, imens manglen på uddannede musiklærere stiger.

undefined

kilde: Læs statusrapporten her 

Dette er blot et udpluk af de meldinger, der kommer fra ledere, lærere, forskere og faglige organisationer, som fagbladet MUSIKSKOLEN har talt med. Censorkorpsets årlige rapporter understøtter ligeledes disse konklusioner.

Når musikfaget forsvinder, ryger almendannelsen 

Linda Vilhelmsen, tidligere mangeårig seminarielektor i musik ved Professionshøjskolen -University College Sjælland, mener, at musikfagets lavstatus er konsekvensen af en mangeårig politisk nedprioritering af faget. ”Manglen på musikfaglige ambitioner bunder i en samfundstendens, hvor alt skal måles.

undefined

Linda Vilhelmsen 

Manglen på relevant musikpædagogisk forskning, som dokumenterer fagets positive effekter og potentialer, har også gjort musikfaget til et lavstatusfag”, siger hun og bakkes op af lektor og Ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, Mikkel Snorre Vils Bøjsen (MSB). ”Vægtningen mellem håndværk og det akademiske indhold på uddannelsen er helt skæv, og det betyder, at de ganske få studerende, der selv vælger musik, ikke lærer at spille et instrument”.

undefined

Claus Hjortdal

Formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, oplever også denne tendens ude på folkeskolerne. ”Det politiske pendul svinger mod Pisa og tests og væk fra musik, kreativitet og almendannelse”, siger han til MUSIKSKOLEN.

Professionshøjskolerne har i årevis nedprioriteret musikfaget 

Linda Vilhelmsen har fulgt udviklingen på tæt hold og set musiklektioner og undervisere forsvinde. ”Professionshøjskolerne har nedprioriteret musikfaget, så det ikke længere er muligt for folkeskolerne at få ordentligt uddannede musiklærere”, siger hun. Det samme gør sig gældende for pædagoguddannelserne, fortæller MSB. ”Der er ikke længere obligatorisk musikundervisning på uddannelsen, og det resulterer i, at langt de fleste studerende fravælger musik til fordel for natur, digitale medier eller social innovation”, siger han.

undefined

Kilde: Læs statusrapporten her

I 80-erne havde en pædagogstuderende til sammenligning minimum 132 obligatoriske musiklektioner i sin studietid. Dengang fokuserede pædagoguddannelsen på et bredt spektrum af musikalske færdigheder så som sang, instrumentspil, sammenspil, improvisation, repertoirelære, nodelære og lignende.

”Når pædagoger ikke længere kan spille eller synge, er det en naturlig konsekvens af, at musikfaget er blevet nedprioriteret i 30 år”

Samtidig vægtede man musikpædagogiske temaer som fx børns musikalske udvikling, musikpædagogiske retninger samt musikkens psykologiske og samfundsmæssige funktion. ”Nu er der ikke en eneste obligatorisk musiklektion tilbage på pædagoguddannelsen”, siger han og fortæller at ordet, ”musik”, kun er nævnt i tre ud af de 306 videns og færdighedsmål, der er beskrevet i uddannelsens bekendtgørelse fra 2014. ”Det er svært at forestille sig, at den udvikling ikke får konsekvenser for musikmiljøerne i vuggestuer, børnehaver, SFO’er og på bosteder.”

Musikfaget behandles fagligt uforsvarligt

”Mange af folkeskolens musiklærere er enten for sky eller for dårligt klædt på rent fagligt”, oplever Linda Vilhelmsen. Musikfaget er traditionelt et ”optrædelsesfag”, hvorved musiklærerens faglige kompetencer – gode såvel som mindre gode – udstilles. Der stilles samtidig urealistiske krav til, hvad folkeskoleeleverne skal nå at lære i faget musik. ”Det hænger simpelthen ikke sammen”, siger hun. Folkeskolelærerne skal, ifølge målene for faget, kunne håndtere undervisning inden for mange instrumentgrupper, beherske mange instrumenter, mange genrer og arbejde med arrangement og komposition og samtidig kunne dirigere kor og orkester. Hertil kommer alle de nye digitale muligheder. Linda Vilhelmsen mener ikke, at læreruddannelsen på professionsskolerne i dag tilnærmelsesvis klæder lærerne på til at løfte den opgave.

undefined

Læs censorrapporten her 

Læreruddannelsens årlige censorrapport påpegede allerede dette i 2017. Formand for censorkorpset, Hans Krab Koed, udtalte: ”Vi kan se, at der en tydelig tendens til, at de almene pædagogiske og almene didaktiske discipliner fylder mere og mere. Det er bare ikke det, lærerne skal undervise i”. Musikfagscensorer skriver i rapporten, at grundlaget for eksamensbedømmelserne er pauvert og at professionshøjskolernes undervisning og eksamensform ikke er fyldestgørende. 

Man behøver ikke at kunne spille for at få en musikeksamen 

”Når pædagogerne ikke længere kan spille eller synge, er det en naturlig konsekvens af, at faget er blevet nedprioriteret i over 30 år”, siger forsker MSB. Et valgmodul i musik på pædagoguddannelsen i dag tager små seks uger og ligger på blot 10 ECTS-point.

undefined

Mikkel Snorre Vils Boysen (MBS)

”Ved eksamen stiller vi sjældent krav til den håndværksmæssige kunnen. I princippet kan den pædagogstuderende snakke sig til en eksamen i musik”, fortæller han. De studerende, der vil lære instrumentalhåndværket, er henvist til selvstudium. Han erkender, at uddannelserne ikke giver de studerende instrumentale kompetencer, så de kan igangsætte musiske aktiviteter på et forsvarligt niveau ude i institutionerne. ”Når pædagogerne ikke længere kan spille og synge ordentligt, mister vi musikkens unikke egenskab til at udvikle fællesskaber”, konkluderer han.

Fundamentet under den fælles musikkultur smuldrer 

Vi opfatter traditionelt set Danmark som et iland, men zoomer vi ind på musikfaget, hersker der ulandstilstande. Fortsættes denne nedprioritering, ser musikkulturens fremtid dyster ud. Allerede nu kommer en stor del af de konservatoriestuderende ikke længere fra Danmark. I symfoni- og underholdningsorkestrene er tendensen den samme. Den musikpædagogiske undervisning og praktikordningerne på musikkonservatorierne bliver fortsat nedprioriteret i både indhold, økonomi og ECTS-point. Hertil kommer at børn og unge ikke længere kender de mest almindelige danske børnesange. Flere mener således, at der er risiko for, at børn og unge i fremtiden mister deres fundamentale musikalske kulturarv.

undefined

Ole Helby

”Børn, hvis forældre ikke aktivt tilvælger ekstra musikundervisning i fx musikskoler, mister muligheden for at lære at spille et instrument og derved redskaber til at videreføre og udvikle musikkulturen”, siger formand for Dansk Musikpædagogisk Forening (DMpF) Ole Helby. Derfor har DMpF fremlagt visionen: Musikskolen for alle ”Vi er nødt til at handle, inden det er for sent”, siger han. DMpF’s ønske er, at alle børn skal have muligheden for at lære at spille et instrument. Det bør fx være uafhængigt af forældrenes økonomi eller af den stigende mangel på musikuddannet personale i børnenes kommunale institutioner. 

Der er hårdt brug for politisk medspil

Musikfaget lider, men politisk har der ikke været nogen støtte af finde. Den åbne skole og folkeskoleloven fra 2014, hvor samarbejdet mellem skoler og musikskoler blev forpligtende for begge parter, gav ikke rigtig pote. Her var musikskolerne, med deres stærke musikfaglige og instrumentale kompetencer, ellers oplagte medspillere. Samarbejdet strandede på økonomien og den manglende politiske opfølgning.

”Der er næppe nogen, der ville acceptere samme stedmoderlige behandling af dansk- eller matematikfaget”

Over årene har der været enkelte musikudspil, senest fra Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen. Men det blev, som så mange gange før, ved snakken. Ole Helby mener, at det er på høje tid, at der kommer et politisk medspil. ”Musikskolerne har ikke, på deres nuværende niveau, ressourcer til at kunne dække det store behov, der er for instrumentalundervisning”, siger han. Særligt de store kommuner har de mindste musikskoler, målt med demografiske alen. Dertil kommer hindringer som den høje kommunale elevbetaling, manglende efteruddannelse af lærerne, fraværet af relevant musikpædagogisk forskning og en økonomisk ramme, der ikke sikrer muligheden for instrumentalundervisning til alle børn, der vil. Musikskolerne har samtidig været plaget af skiftende kulturministres jongleren rundt med de sparsomme kulturmidler i et politisk puljecirkus. Det har gjort musikskolernes arbejdsvilkår ustabile, og det gør det meget svært at etablere den nødvendige kontinuitet, som instrumental læring kræver. Senest er talentmidlerne røget ud af manegen til fordel for andre ad hoc projekter. 

How low can we go?

Det er indiskutabelt, at musikfaget har stor betydning for børn og unges følelsesmæssige og kulturelle dannelse. Derfor er det også helt afgørende for vores kulturelle sammenhængskraft, at kommende generationer mødes af et musikfag med faglig dybde og bredde. Årelange nedprioriteringer har sendt musikfaget i knæ, og derfor er der nu hårdt brug for et generelt løft, så musikfaget kommer på niveau; der er næppe nogen politikere, eller andre ved deres fulde fem, som ville acceptere samme stedmoderlige behandling af andre skolefag. Ligesom vi som samfund ikke vil acceptere udbredt analfabetisme, bør den markante folkelige svækkelse i forhold til musikfaget kalde til handling. Vi har alt for længe set passivt til, mens børn og unge mødes af et musikfag, som i bedste fald er fagligt uforsvarligt, i værste fald er holdt op med at eksistere.

Læs også: musik-er-mere-end-magi

Artikelfoto af fotograf Lasse Skov

https://www.facebook.com/dmpf.dk/