TALENTLINJE

Af Charlotte Mejlbjerg

Baggrund

Siden den daværende kulturminister Brian Mikkelsen i 2002 fik udarbejdet en taskforce rapport, som satte fokus på musikskolernes talentpleje – især med fokus på den klassiske musiks fødekæde (Undersøgelse af den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik), har der været sat gang i en masse talentarbejde på musikskolerne.

Nu, 14 år efter, har enhver musikskole en eller anden form for talentlinje, hvor elever med lyst og evner kan få ekstra undervisning i eget instrument og ofte også musikteori, hørelære, sammenspil og andet, som den enkelte musikskole finder relevant.

Nogle steder følger man en forudbestemt ”pakkeløsning”, andre steder skræddersys tilbuddet til den enkelte elev.

I starten af 00’erne går musikskolens fokus mere og mere over på talentarbejdet, som jf. rammeplanen af 1995 hidtil har været næsten et ”forbudt” område. Rammeplanen udtrykker en holdning, som går på, at musik skal udøves i fællesskab og med fællesskabet og musikopdragelsen som primære sigte. Som det eneste formaliserede talenttilbud har vi MGK, som omkring 1985 får en mere betydelig rolle, da konservatoriets forskole afskaffes, og uddannelsen på konservatoriet bliver 5-årig og ikke som tidligere 6-eller 7-årig, dog undtaget AM uddannelsen som på det tidspunkt stadig er kortere.

I 2007 bliver det et krav, at alle de nye regioner skal have et MGK. Efter den sidste reform af MGK i 2014 er der blevet længere mellem de steder, hvor der tilbydes MGK undervisning, idet der nu er 8 centre. MGK er lagt direkte under staten og er pålagt krav om læreplaner mv.

Citater fra Statens Kunstfonds fælles kursusfaglige

retningslinjer for MGK (16/6 2016)

”Undervisningen på MGK beskrives i fælles overordnede læreplaner, som omfatter alle kurser og beskriver undervisningens formål og indhold.”

6) MGK-centrene skal videndele om udviklingen af læreplaner.

7) Instrumentalundervisningen kan udføres på hold, når det findes fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt.

Holdundervisning skal tilrettelægges, så det er fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt, fx niveau- og genredelt.

8) MGK undervisningsåret bør følge musikskolens undervisningsår og tilrettelægges over 36 uger.”

De færre MGK centre har bevirket, at flere musikskoler har optimeret deres egne talentlinjer og derved giver et tilbud, som ligner og delvist erstatter MGK.

Undervisningen

Selve talentarbejdet har generelt sigte på den enkelte elevs muligheder og potentiale for musikudøvelse på et højere niveau end flertallet af musikskolelever. Talenteleverne optages typisk på talentlinjen efter en prøve på deres kunnen.

Her ligner musikskolernes håndtering af talentet meget det, vi kender fra konservatorierne. I det hele taget er der meget af den undervisning, som gives til talenteleverne, der ligner det, man kender fra konservatoriet.

Når man arbejder med talenter, skal man ligesom med al anden undervisning have indsigt i læring og didaktik.

I nogle kredse er der en opfattelse af, at undervisning af de dygtigste elever er et spørgsmål om lærerens egne

musikalske færdigheder og ikke kræver den samme pædagogiske indsigt og pædagogiske kunnen, som det er

tilfældet med de øvrige musikskoleelever. Det er imidlertid en fejlopfattelse, som vi må arbejde på at komme til livs.

Denne fejlopfattelse hænger nøje sammen med den gammeldags opfattelse af, at en dygtig musiker automatisk

er en dygtig underviser.

I 2006 skrev jeg læreplan for Den Fynske Talentskole, som var et fælles tiltag i det daværende Fyns Amt, som en direkte udløber af kulturministeriets rapport om den klassiske musiks fødekæde. I læreplanen beskrives forskellige elementer som bør være til stede i al god undervisning. Ønsket om denne læreplan udsprang dels af et ønske om at have en sådan, men også fordi talentskolens lærere netop ikke var musikpædagoger, men konservatorielærere og symfoniorkestermusikere.

Læreplanen blev ikke umiddelbart nogen succes, da talentskolens undervisere for en stor dels vedkommende ikke havde forudsætningerne for at bruge (og forstå) den!

Temaerne Fra talentskolens læreplan

Om eleverne:

Elevens forudsætninger

Forventninger til eleven

Om lærerne:

Lærerens forudsætninger

Kompetence

Om undervisningen:

Læring

Diskurser

Musikalsk udvikling

En anden udfordring, som talentarbejdet møder, er, hvilken retning undervisningen skal have, hvilket overordnet mål for undervisningen der er sat:

Er målet at gøre eleverne dygtige nok til en MGK optagelse/konservatorieoptagelse?

Er det undervisning med sigte på at udfolde elevens fulde potentiale til elevens egen fornøjelse?

Er det for at styrke det lokale musikliv?

Jeg vover den påstand, at de færreste musikskoler har taget denne drøftelse.

En drøftelse af målene for talentarbejdet vil helt naturligt afføde en snak om didaktik og også påvirke de valg for indhold, som understøtter det mål der sættes på den enkelte musikskole.

Eleven i centrum

Elevens forudsætninger vil have indflydelse på, hvordan undervisningen tilrettelægges og gennemføres, og der­med også på, hvilke resultater man kan forvente.

Vi oplever ofte i musikskolen, at de talentfulde elever også er de elever, der har mange interesser, og dermed faktisk mindre tid til at dyrke deres musikalske talent. Vi ved, at det at blive dygtig til at spille kræver tid og fordy­belse, ofte en mangelvare hos vores unge elever!

Derfor er det vigtigt at medtænke elevens netværk - kammerater, forældre, skole og andre fritidsaktiviteter.

Ved at medtænke disse kan eleven opnå en følelse af at “det hele spiller sammen”. Alt for ofte kommer vores elever i loyalitetskonflikter, når der skal vælges til og fra. Og vi må jo erkende, at det tit er musikundervisnin­gen, der bliver fravalgt. Grundene er sikkert forskellige, men man kan få den tanke, at det mange gange handler om, at musikken ikke har samme valør som f.eks. en ak­tivitet, hvor den unge indgår som en del af et fællesskab. Vi har den store udfordring at musikundervisningen er et “solo-projekt” på godt og ondt.

Hvordan kan vi imødegå dette? Først må vi overhovedet finde ud af om eleven ønsker at være ”talentelev”. Der­for må man som underviser spørge eleven, om han/hun faktisk ønsker at dyrke sit musikalske talent. For måske har vi som undervisere, der selv brænder for musik og har gjort det til vores levevej, som en naturlig ting tænkt, at det også forholder sig sådan hos de elever, der viser det samme talent, som vi gjorde og dermed helt natur­ligt må have samme lyst og trang til at dyrke deres talent. Det er bare ikke altid tilfældet.

Hvis eleven gerne vil gøre noget ekstra i forhold til musik, mener jeg, at det bedste man kan gøre er at tale med eleven om, hvad det indebærer, også at det kræver fordybelse og tid til at øve sig og deltage i de fælles aktiviteter, som musikskolen har planlagt for talentele­verne.

En læreplan for talentarbejdet, som omhandler både det enkelte ”hovedfag”, støttefag og sammenspil samt selve retningen for talentarbejdet, vil kunne give det fornødne indblik i, hvad indholdet og forventningerne i talentarbej­det er.

Det er vigtigt, at eleven bliver medinddraget for at kunne forstå, hvorfor der er disse krav og forventninger. Det nytter ikke at sige, at eleven skal gå til hørelære, hvis man ikke giver nogen begrundelse herfor, og man skal heller ikke være bange for at vise eleven, at man som underviser ved noget, som eleven ikke endnu forstår den fulde nytte af.

Retning for talentarbejde

Der ligger i min overskrift på artiklen en hentydning til, at jeg har en fornemmelse af, at danske musikskolers tilret­telæggelse af talentarbejdet ikke er væsentligt forskellig fra den undervisning, der foregår på konservatoriet, hvor de studerende jo alle har et professionelt sigte. Det kan vise sig at være et problem, hvis vi på den måde ikke får givet den rette undervisning til vore talentfulde og enga­gerede elever.

I Norge er Ph.d. stipendiat Ellen Stabell i gang med et forskningsprojekt om talentarbejdet, hvor hun under­søger, hvilke læringsmuligheder elever på et talentudvik­lingsprogram får adgang til.

Hendes fund er indtil videre, at eleverne på de eksiste­rende (ganske få) talentprogrammer stort set alle sigter mod en professionel karriere, og deres læreres mål med undervisningen er, at eleverne bliver så dygtige som mu­ligt. Der er ikke noget, der tyder på, at elever med musi­kalsk talent, og som ikke ønsker en profession indenfor musikken, går på talentprogrammet.

I Norge er der netop udkommet en ny rammeplan for kulturskolerne, hvor der meget nøje beskrives et fordy­belsesprogram. Dette burde kunne imødegå et behov for talentundervisning også for de elever, som ikke ønsker en professionel musikkarriere. http://www.kulturskoleradet.no/ rammeplanseksjonen

Kunne vi i Danmark få en lignende overordnet læreplan for talentarbejdet – og også gerne for den øvrige musik­undervisning?

Det ville helt sikkert sætte den didaktiske debat på dags­ordenen. ■

Foto: Per Bækgaard