Menneskestemmen er fra naturens hånd fuldkommen unik – ikke to stemmer er ens. Stemmen er som det eneste instrument givet os fra naturens side, og vi har brugt den, og i hvert fald som små børn, udforsket dens muligheder lige siden fødslen.
De fleste børn og unge mennesker synger ud fra lysten og viljen til at udtrykke sig. De er genremæssigt alsidige og fordomsfri. Deres stemmer har det meste af tilværelsen været på hårdt arbejde fra morgen til aften, fordi lydniveauet er kraftigt i de fleste af de miljøer, de færdes i.
Alle, der arbejder med børnesang og unge stemmer både solistisk og i korsammenhæng, har derfor et stort ansvar for bevidst at skabe hensigtsmæssige vækstbetingelser for de unge menneskers vokale udvikling. Musiklærere, der arbejder med sang, bør opøve evnen til at lytte funktionelt til stemmens muligheder, så den musikalsk-æstetiske prægning ikke for tidligt bremser den unge stemmes vækst og udvikling. Nøgleordet er de unges sangglæde og fortælleglæde. Glæden ved at lave lyd, ved at slippe stemmen fri i hele sit omfang til gavn for kommunikation og musikalsk udfoldelse.
Selv om vores kultur sætter effektivitet, action, tempo og præstationsfærdigheder i højsædet, har den menneskelige muskulatur ikke ændret sig. Sangundervisning skal være procesorienteret og foregå på børnenes og stemmens præmisser med udgangspunkt i en faglig forståelse af hvad og hvor meget, man kan byde et instrument som barnestemmen eller en ung stemme. Der sættes gang i en årelang musikalsk, vokal udviklingsproces, hvor der ikke er smarte løsninger eller hurtige genveje, og hvor frugterne muligvis kun høstes i glimt.
Stemmetræning må satse på at udvikle og smidiggøre stemmen, så den frit kan bevæge sig i større og større omfang – med flere og flere dynamiske muligheder. Undervisningsrummet skal være et eksperimentarium. ”Hvad kan min stemme?” – og ikke, ”Hvad skal min stemme?”. Den unge sanger skal inspireres til at gå på opdagelse i sin egen stemmes muligheder på alle mulige planer.
Instrumentet skal ”pakkes ud”, så vi, med udgangspunkt i den enkeltes spontanitet, koncentration og nysgerrighed, skaber forbindelse til kropsarbejdet, åbenhed i struben og frit flow til stemmelæberne.
Underviseren skal samle sig en værktøjskasse fuld af associationer, der fremmer det nødvendige og formidles på en hensigtsmæssig måde.
Sangundervisning skal fremme:
Formidlet via:
Øvelserne er alle mulige kreative ”stemmelege” og fysiske aktiviteter, der kan formidle fornemmelser, som spontant fremkalder kropslige indstillinger, der er hensigtsmæssige for sang. Tonerne/lyden skal komme fra den unge sangers indre – båret af et udtryk, en forestilling, en tanke, en feeling. Klangen/lyden skal ikke primært ”produceres” eller imiteres ud fra æstetiske og stilistiske krav, som den unge stemme måske endnu ikke har mulighed for at honorere.
Barnestemmen eller den unge stemme er både sårbar og meget stærk. Børn har kortere stemmelæber og mindre struber end voksne og stemmerne klinger derfor som regel lysere. Størrelsesforskellen på stemmelæberne gør, at de fleste unge stemmer fra naturens hånd har et stort stræk op mod højden – og ikke så meget i dybden.
Dette er meget vigtigt at være bevidst om, når der vælges tonearter til sangene, som måske tit er aflyttede i tonearter, der ikke er så hensigtsmæssige for den enkelte. Ingen børn og unge tager skade af at synge dybt, men hvis de konsekvent kun får mulighed for at udtrykke sig i for dybe tonearter, kan det bidrage til træthed, overkompression og uhensigtsmæssig stemmeudvikling. Det gælder om at lægge de fleste sange i en toneart, der lige kommer op og vende i den tostregede oktav, så topstemmen bliver involveret. De unge menneskers energi imødekommes mest hensigtsmæssigt rent vokalt ved sange med et rimeligt omfang og en bred frasering.
Børn og unge skal ALTID synge med et tæt forhold til teksten. Det er sanseligt at synge. Der skal ”føles på”, ”smages på”, ”duftes til” ordene og teksternes indhold. På den måde skabes indre billeder af og kreative undertekster til de mindste detaljer, hvilket understøtter både sangteknik, kommunikation og kunstnerisk udtryk.
Læreren må øve sig i uden blufærdighed at omsætte teksten, så børnene og de unge engagerer sig i den. Det er en hårfin balancekunst både at lukke op og samtidig respektere elevernes evne til at forstå en tekst ud fra egen fantasi og intuition. Intet er så dræbende for et kunstnerisk udtryk som ”overpædagogisk befamling” af svære tekster. Det er bedre at overlade for meget til fantasien end for lidt. Vi tillader os at skrive kunstnerisk udtryk, for det kan og skal altid lokkes frem i selv den enkleste "kordans" eller enstemmige sang.
Børn og unge er yderst kvalitetsbevidste og modtagelige for den ægte vare. De skal føle, at de hele tiden udvikler sig og bliver udfordret, selv om de tit er optagede af performance og ”hurtige fix”. De vil gerne arbejde og lære, om end de forbeholder sig ret til at være trætte og brokke sig imens. Imidlertid kan man begejstre dem for at lære de vanskeligste ting, hvis man er en kreativ og god formidler, der arbejder ærligt og overbevisende med faglig dygtighed i stor respekt for de unge menneskers enorme potentiale.
Det er livsnødvendigt at synge. At synge involverer hele mennesket og rører os på en ganske bestemt måde – vi mærker, vi er levende!
Læs mere om Børnekorakaemiet her: http://bornekorakademiet.dk/