Pædagogisk ledelse

Af Simon Lindegaard og David Efraim Poulsen

Musikskolerne befinder sig som resten af de kommunale institutioner i en tid, hvor omverde­nen stiller stadigt større krav til indhold, kvalitet og samarbejde. Det afføder behov for nye orga­nisationsformer og undervisningskompetencer. Ledelsesformen Pædagogisk ledelse tilbyder nye perspektiver og løsninger.I 2013 satte undervisningsministeriet Pædagogisk Ledelse på dagsordenen via skolereformen. Kommuner og folkeskoler skulle nu sikre, at lederne uddannedes til at varetage den pædagogiske ledelse af lærerpersonalet. Målet med den nye ”åbne skole” var at flytte lærerne fra en ”privatpraktiserende” til en mere åben og diskuterbar undervisningspraksis.

Den pædagogiske ledelsesopgave blev at kickstarte ud­viklingen af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på skolen.

I 2016 blev Pædagogisk Ledelse en fast del af kommuner­nes diplomuddannelse i ledelse, da international forsk­ning viser, at det giver øget læring og trivsel.

Hvad er Pædagogisk Ledelse?

Ledelsesformen Pædagogisk Ledelse skal fastholde ele­vernes motivation og læring. En af forudsætningerne er, at lærerne bliver opkvalificeret fagligt og opdateret med den nyeste viden.

Det kræver ledelse med erfaring inden for pædagogiske arbejdsprocesser og med indblik i læringskulturer. Lede­ren skal samtidig evne at inspirere lærerne med relevant forskning og nye læringsmetoder.

Hvilken effekt har Pædagogisk Ledelse?

Skal man tro de New Zealandske læringsforskere, John Hattie og Viviane Robinson, ligger der et endnu ikke ud­vundet potentiale i at anvende Pædagogisk ledelse. Deres forskning peger på, at en bevidst og aktiv læringskultur giver merværdi på alle niveauer og er et plus for hele organisationen. Forudsætningen er, at ledelsen prioriterer lærernes faglige udvikling og afsætter tid til en løbende dialog og videndeling på skolen.

Giver Pædagogisk Ledelse mening i musikskolen?

OK 15’s opgørelse af arbejdstiden har givet musikskolerne en større fleksibilitet og synliggjort arbejdsopgaverne.

Derfor skal musikskolerne nu prioritere lærernes efteruddannelse som en del af det daglige arbejde.

Ude på musikskolerne opleves der samtidig et stigende behov for kompetenceudvikling blandt lærerne. Pædagogisk

Ledelse er ét bud på, hvordan faglig opkvalificering og videndeling kan blive til en integreret del af musikskolekulturen.

Vi vil i det følgende undersøge, hvordan man set fra et leder- og lærerperspektiv kan drage nytte af Pædagogisk

Ledelse i musikskolesammenhæng.

Pædagogisk Ledelse skaber trygge rammer

Behovet for en mere nærværende og musikpædagogisk funderet ledelse er stigende i takt med, at musikskolerne får nye undervisningstilbud og samarbejdspartnere.

I pædagogisk ledelse tales der om ”En anerkendende tilgang”. Her tænkes ikke på et smart quickfix-koncept eller den kolde cheftypes ”Ja, jeg hører hvad du siger!”.

I stedet handler det om at udvise tillid, forståelse og nysgerrighed på lærernes faglige udfordringer. Det forudsætter en ledelse med indgående viden om musikpædagogiske processer og med erfaring fra virkelighedens verden.

Pædagogisk Ledelse tilbyder en struktur, hvori lederen kan støtte og vejlede lærere, som er fagligt udfordret, eller som ønsker at udvikle sig fagligt. Det forudsætter en jævnlig og konstruktiv dialog mellem ledelse og lærere omkring det, der opleves, og musikskolens mål.

Pædagogisk Ledelse understøtter musikpædagogisk

udvikling

Efteruddannelse og videndeling er lærernes mulighed for opkvalificering. Selvom musikskolelærerne er dedikerede medarbejdere, der brænder for musik- og musikpædagogik, er de ikke maskiner. Der er brug for faglig inspiration gennem med- og modspil udefra.

Alle musikskolelærere oplever perioder med faglig ensomhed og stagnation. Derfor er det vigtigt, at der sikres en jævnlig interaktion med kolleger og en løbende faglig opdatering via kurser og efteruddannelse.

Faglig ensomhed er usund, da den udvikler faglig sårbarhed. Pædagogisk Ledelse skal understøtte interaktion mellem

lærerne og styrke deres faglige udvikling ved at etablere gode rammer for efteruddannelse, samarbejde og videndeling.

Det sikrer den enkelte lærers faglige velbefindende og fastholder musikglæden, som er den grundlæggende motiverende faktor for musikskolelæreren.

Pædagogisk Ledelse byder på nye arbejdsformer

En del af musikskolernes nye arbejdsopgaver er fællesopgaver.

Det kræver ofte en mere åben arbejdsproces.

Evnen til at gå på kompromis med egne standarder og metoder bliver derfor afgørende for resultatet.

På plussiden øger samarbejdet den enkelte lærers faglige bevidsthed og styrker relationerne imellem kollegerne.

Forskningen viser, at øget bevidsthed om faglige valg og et netværk til sparring giver den enkelte lærer en større robusthed i mødet med nye opgaver.

Pædagogisk Ledelse skal sikre, at lærerne bliver præsenteret for relevant forskning, og at den samlede viden bliver delt og dermed fælles. Det kan med fordel ske i et læringsfællesskab. Her skabes læring gennem refleksion over hinandens pædagogiske praksis via didaktikkens:

Hvad? Hvorfor? og Hvordan?

I læringsfællesskabet udvikles samtidig fagsproget, som er essentielt for den fagprofessionelle dialog. Det er den pædagogiske leders ansvar at forankre læringsfællesskaberne gennem en tydelig struktur og en hensigtsmæssig koordinering.

Pædagogisk Ledelse klæder lærerne fagligt på

Når musikskolelærerne skal samarbejde internt eller eksternt, er det afgørende at få afdækket egen faglighed.

Bevidstheden om egne kompetencer og den tryghed, der ligger i at vide, hvad man kan, giver plads til en naturlig nysgerrighed på andre tilgange.

Det er samtidig afgørende for kvaliteten af samarbejdet, at den enkelte fagperson er ambassadør for sit fag.

Pædagogisk Ledelse af samarbejde handler om at skabe mål, som giver mening for alle aktører i samarbejdet.

Roller og ramme skal være defineret, så alle kan agere hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Endelig skal kompetenceudviklingen af lærerne systematiseres og uddannelsesmulighederne synliggøres. Et oplagt forum til at tale om efteruddannelse er MUS-samtalen.

Læreplaner er et følsomt område

Forskning viser, at læringsmål er afgørende for læring og udvikling. I folkeskolen er målene temmelig bureaukratiske trods navnet: Forenklede Fælles Mål. Her har undervisningsministeriet nemlig fastsat specifikke nationale mål for, hvad eleverne skal lære, og de er bindende for alle skoler.

I musikskoleloven står der imidlertid: Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud.

Læreplanerne skal omfatte en beskrivelse af undervisningens formål og progression.

Som det ser ud nu, bliver læreplaner på musikskolerne ofte en personlig sag for den enkelte lærer.

Drøftelse af læreplaner kan dog være et naturligt afsæt for dialogen om fagsynet og metoderne. Hvordan og hvornår vægtes fx discipliner som: nodelæsning, impro­visation, klang, fraseringen, gehørspil, akkompagnement, sang, IT-midler eller fx elevevaluering og feedback?

Læreplaner er et følsomt område, da de opleves som en indgriben i den enkelte lærers faglige dispositioner.

Derfor skal dialogen herom foregå på en respektfuld og anerkendende måde, hvor der er plads til alle fagsyn.

Fordelene ved den faglige dialog er, at det giver et fælles pædagogisk ståsted og over tid skaber et mere ensartet fundament for elevernes videre udvikling. Forskning pe­ger på, at læreplaner skaber sammenhængende undervisningsforløb, hvilket giver vikarer og kolleger mulighed for umiddelbart at overtage og videreføre undervisningen.

Metodefrihed skaber motivation

Musikskolelærere har modsat lærere ved folkeskoler og gymnasier altid haft en vid grad af metodefrihed.

Men er det hensigtsmæssigt, at musikskolelæreren efter­lades alene med ansvaret for undervisningen, særligt som nyuddannet?

Spørger man musikskolelærere og -ledere, er holdnin­gen, at metodefrihed og fraværet af rigide læringsmål resulterer i høj motivation hos lærerne. Flere mener, at det resulterer i flere kreative løsninger, når der er plads til individuelle valg og personlig stil. Det er også oplevelsen, at det giver den enkelte musikskole en unik og personlig profil.

Endelig påpeges det, at fleksibiliteten omkring lære­planer øger musikskolens mulighed for at tilpasse sig i samarbejdet med andre institutioner, som er bundet af rigide regler.

Manglen på læreplaner på musikskolerne kan dog også have negative konsekvenser. Det kan betyde, at lærerne ikke udvikler et fagsprog, som er nødvendigt i diverse samarbejder.

Manglende mål for undervisningen kan også give risiko for, at den enkelte musikskolelærer bliver målløs i sin undervisning. Endelig kan det udfordre musikskolens ledelse i at skabe en fælles accepteret vision, som målene understøtter.

Musikskolen er et ”både-og”

Det er uomtvisteligt, at musikskolerne på den ene side er et fritidstilbud med en stærk kunstnerisk profil og på den anden side en skole, som har ansvaret for at give den enkelte elev et fundament for livslang musikudøvelse.

Skal læreplaner give mening i denne sammenhæng, skal de være fleksible og udfyldes lokalt. De skal understøtte musikskolens formål, tilpasses den enkelte musikskole­kultur og imødegå kravene fra en bred brugerskare og politikere.

Musikskolelærernes varemærke er en høj grad af dif­ferentiering, hvilket sikrer, at den enkelte elevs undervisningsbehov bliver tilgodeset. Dette er helt unikt for musikskolen og findes ikke tilsvarende på andre                                                      undervisningsinstitutioner som grund- og gymnasieskoler. Derfor er det afgørende, at lærerplanerne giver plads til den enkelte musikskolelærers kunstneriske og pædagogiske dispositioner.

Pædagogisk ledelse skal understøtte musikskolens vision

Musikfaglig dialog gør lærerne bevidste om formålet med deres undervisning. Når kolleger stiller spørgsmål til hinandens faglige valg, tvinges de til at forstå og for­klare. Den pædagogiske leders opgave er at fastsætte en overordnet retning, så dialogen understøtter DMpF' s vision om, at flere børn og unge lærer at spille musik i musikskolen.

Samspillet mellem instrumentalt og musikpædagogisk håndværk skal være ligeværdigt. Det er netop den kom­bination, der gør musikskolen til en kompetent kulturin­stitution.

Musikskolens eksistensberettigelse manifesteres bedst gennem høj musikpædagogisk og musikermæssig faglig­hed og med elevernes musikglæde og læring i centrum.

Pædagogisk Ledelse tilbyder et nyt fokus, som kan give liv til visionen om kontinuerlig musikfaglig udvikling i musikskolen. Særligt ønsket om en aktiv og social lærings-og samarbejdskultur med efter- og videreuddannelsesmuligheder for alle musikskolelærere virker tillokkende og visionær. ■