Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Nodeblindhed

Forfatter: Maya Oline Østergaard Nielsen
Af Maya Oline Østergaard Nielsen

”Nodeblindhed, findes det?”

 

Da jeg blev udredt for dysleksi (ordblindhed) på Aarhus Universitet, opdagede jeg mange ligheder mellem min måde at læse tekst og noder. Mange af mine afkodningsvanskeligheder var de samme. Nodeblindhed var ikke længere bare en ”joke”, hvor jeg grinede af at kalde mig selv for nodeblind. Dette var et reelt problem. I mit studie af fænomenet fandt jeg ud af, at jeg ikke stod alene med dette problem.

 

Et liv som nodeblind

”Altså, jeg måtte måske sidde to timer og lære det hele fra ende til anden. Så bliver man god til at stave sig igennem det og lære det udenad, men man bliver ikke bedre til at læse det.”

”Jeg kan ikke spille det fra bladet, fordi der er mere end én tone. Så skal jeg sidde og tælle mig frem til hver enkelt tone, og jeg kan jo kun lægge én finger på ad gangen, derfor er det faktisk aldrig lykkedes mig at spille noget så langsomt, at jeg faktisk kunne få et flow i det.”1

I mit speciale fra Musikvidenskab på Aarhus Universitet foretog jeg kvalitative interviewes med fem professionelle

musikere, som alle har store nodelæsningsvanskeligheder på trods af, at de arbejder med noder hver dag.

 

1 Nielsen, Maya Oline Ø. (2016) ”Nodeblindhed – et studie af fænomenet, samt oplevelsen af nodelæsningsvanskelighederne på baggrund af kvalitative undersøgelser af musikere”, Aahus Universitet, 53-55

 

Overstående citater er udsagn fra en nodeblind bachelor/musikstuderende. En studerende, der har spillet musik og

arbejdet med noder siden barndommen. Den studerende er ikke dyslektisk, men beskrivelsen af den musikstuderendes nodelæsning er at sammenligne med en dyslektisk læsning af en tekst.

 

Hvad er nodeblindhed?

Historisk kan fænomenet spores tilbage til 1888, hvor den tyske læge og neurolog August Knoblauch introducerede

begrebet ”Notenblindheit”. Han forskede i hjernen og de musikalske processer og fandt ud af, at musikere kunne

miste evnen til at afkode musikalsk notation, men stadig kunne bevare den auditive og motoriske funktion.

I dag kan nodeblindhed (dysnotali) betegnes som en specifik indlæringsvanskelighed i nodelæsning, der er neurologisk

betinget. Den er kendetegnet ved vanskeligheder ved korrekt visuel afkodning og omsætning af nodebilledet - enten via et instrument eller ved sang. Nodeblindhed kan sammenlignes med indlæringsvanskelighederne dysleksi (ordblindhed) og dyskalkuli (talblindhed).

Nodeblindhed berører kun den visuelle nodelæsning, mens evnen til motorisk udførelse og auditiv genkendelse af musikken forbliver intakt. For at kunne tale om nodeblindhed er det således en forudsætning at kunne identificere musikalske indlæringsevner på andre områder end den visuelle nodelæsning. Ud over et musikalsk kendskab skal personen derfor også have modtaget målrettet undervisning i nodelære, men trods dette ikke kunne afkode og efterkomme nodebilledet til musik korrekt. Desuden er det en forudsætning, at vanskelighederne med nodelæsning ikke kan tilskrives andre neurologiske forhold, herunder generelle udviklingsforstyrrelser eller erhvervet hjerneskade.

Nodeblindhed

Hvordan kommer nodeblindhed til udtryk?

Nodeblindhed er en selvstændig indlæringsvanskelighed beslægtet med dysleksi og dyskalkuli, og derfor har nodeblinde ikke nødvendigvis vanskeligheder med tekstlæs­ning eller matematik. Ligesom dysleksi og dyskalkuli kan nodeblindhed forekomme i forskellige sværhedsgrader, og udvikle sig igennem livet.

En musikuddannet musiker vil normalt kunne spille en node som overstående som bladspil uden besvær og vil allerede efter få gennemspilninger kunne spille den fejlfrit i sangbart tempo. For en nodeblind musiker vil et nodebillede som dette derimod virke uoverskueligt, og der vil ligge mange timers arbejde i at få lært at spille noden fejlfrit i rette tempo.

I beskrivelserne af nodelæsningsvanskelighederne er kendetegn, at de nodeblinde bruger ekstremt lang tid på at indlære en nodesats. De beskriver, at de skal stave sig igennem noderne, og at de ikke kan få musikken i flow, mens de skal læse noden. Problemet ligger i koblingen fra noden til instrumentet og i at huske noderne fra hinanden.

Nodeblinde oplever ofte, at de bytter rundt på tonerne og derved læser mange fejl. De kan opleve, at et genop­taget nodebillede kan se nyt ud, og at de derved næsten skal starte forfra med indlæringen. Hvis de spiller fejl un­der øvningen af en node, har de svært ved at genoptaget øvningen derfra, hvor fejlen forekommer, og må ofte begynde forfra eller gå tilbage til starten af et afsnit.

 

Den fortsatte vej

Mange musikskolelærere har oplevet at undervise elever, som bare ikke ”forstår” det der med noder. Det er en frustrerende proces både for læreren og eleven. Selvom begge parter har en tydelig oplevelse af, at der er et pro­blem, er der ikke i Danmark en tilstrækkelig erkendelse af, at der kan være tale om reelle vanskeligheder med selve nodelæsningen. I den internationale dysleksiforsk­ning har man siden 1980’erne forsket i dysleksi og musik og sammenlignet tekstlæsningsvanskeligheder med nodelæsningsvanskeligheder. Forskningen har fortrinsvis været med fokus på tekstlæsningsvanskeligheder og med en teori om, at de også kunne have konsekvenser for evnen til at læse noder.

Nyeste forskning viser dog, at nodelæsning er en multi­modal aktivitet, der involverer mange forskellige områder i hjernen, og kompleksiteten ved nodelæsning er større end ved tekstlæsning. Der er tale om to sammenligne­lige, men særskilte indlæringsvanskeligheder. Forskerne i dag diskuterer, om man kan tale om ”musikalsk dys­leksi”.

Mit speciale påviser, at vanskeligheder med nodelæsning er et reelt problem, som ikke kun forekommer hos dyslektiske elever, og at det i nogen grad kan afhjælpes med kompenserende strategier. Det efterlader et betydeligt pædagogisk potentiale for at arbejde mere konstruktivt med elever med nodelæsningsvanskeligheder. I samar­bejde med Aarhus Musikskole arbejder jeg på en under­søgelse af, hvilke pædagogiske metoder og læringsmidler der kunne hjælpe elever med afkodningsvanskeligheder til nemmere at kunne lære at læse noder. ■

 

FAKTA

Forfatteren er uddannet på Aarhus Universitet i Musikvidenskab og Historie.

Arbejder som musikpædagog og musiklærer, samt er korleder for “KaserneKoret”.

Foredragsholder:

Maya Oline Østergaard Nielsen holder foredrag om

• fænomenerne nodeblindhed og dysleksi

       • hvordan nodelæsningsvanskelighederne kommer til udtryk i en musikers hverdag.

https://www.facebook.com/dmpf.dk/