Af Anne Cathrine Hulthin Andersen, cand.mag musikterapi og ph.d. i musikterapi, Ulla Holck m.fl.

Børn og unge med autismespektrum møder instrumentalundervisning i musikskolen. “Lige i starten, tænkte jeg; “Det her kommer ikke til at gå.” men der tog jeg grueligt fejl,” fortæller en musikskolelærer fra projektet Mød Musikken. 

På baggrund af Slots- og Kulturstyrelsens pulje til modelforsøg “Grib Engagementet” fik Furesø Musikskole i starten af 2022 midler til projektet “Mød Musikken”. Kulturstyrelsens pulje havde til formål at understøtte, at flere børn og unge fik adgang og lyst til at deltage i kunstneriske aktiviteter som f.eks. musik (Slots- og Kulturstyrelsen, 2022). I tråd med dette ville Furesø Musikskole gerne kunne tilbyde kvalificeret musikundervisning til skolebørn med autisme og etablerede derfor et samarbejde med Lille Værløse skoles gruppeordning for skolebørn med autismespektrumforstyrrelser (herefter ASF) med henblik på et modelforsøg. For at klæde musikskolens undervisere på til opgaven kontaktede musikskolen desuden Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi på Aalborg Universitet med henblik på udvikling af et kursusforløb efterfulgt af et undervisningsforløb med skolebørn fra Lille Værløse Skoles gruppeordning. I artiklen præsenterer vi overordnet mål, form og indhold af kursusforløbet samt nogle af musikskolelærernes erfaringer med musikundervisningen. 

Mød Musikken kobler musikterapeutisk viden om autisme og musik.  

Målet med kursusforløbet var at sikre, at musikskolelærerne fik redskaber til at håndtere eventuelle problemstillinger i musikundervisningen knyttet til ASF. Den musikterapeutiske faglighed skaber bro mellem specifik viden om anvendt musikpsykologi ift. forskellige målgrupper - her autismeområdet - og erfaring i anvendelige musikalske indfaldsvinkler, tilgange og opmærksomhedsområder, så eleverne ikke bliver overstimulerede, og så musikskolelærerne lærer at tolke elevernes signaler og udtryk hensigtsmæssigt. Med inddragelsen af den musikterapeutiske faglighed ønskede Furesø Musikskole at koble musikskolelærernes musikpædagogiske faglighed sammen med (1) generel viden om udfordringer indenfor autismespektret og (2) specifik viden om styrker og udfordringer hos elever med ASF ift. musik og musikudøvelse. På baggrund af dette formål udarbejdede Anne Cathrine Hulthin Andersen, cand.mag i musikterapi, et kursusforløb i samarbejde med Ulla Holck, ph.d. og lektor i musikterapi på Aalborg Universitet. Formålet med kursusforløbet var at få musikskolelærernes erfaring og faglighed i spil på bedst mulig vis i denne nye kontekst - ikke at musikskolelærerne skulle lave musikterapi. 

Kursusforløbet i praksis 

Efter en kort planlægningsfase indledtes kursusforløbet i foråret 2022 med 9 lærere fra Furesø Musikskole. Forløbet bestod af fire kursusgange inden opstart af musikundervisningen efterfulgt af supervision i løbet af efterårets musikundervisning på Lille Værløse skoles gruppeordning (se faktaboks). De fire kursusgange var tilrettelagt, så læsestof og teoriindlæg blev knyttet an til praksisnære cases og videoeksempler efterfulgt af tid til refleksion og diskussion, hvor musikskolelærernes erfaringer kom i spil. Tovholdere på projektet fra Lille Værløse skoles gruppeordning blev inviteret med til sidste undervisningsgang for at forventningsafstemme og aftale en optimal ramme for undervisningen. Formålet med dette var både at skabe optimale undervisningsrammer på skolen, som ikke før havde tilbudt musikundervisning, men også i fællesskab at aftale og skabe forudsigelige rammer for børnene for at kunne opnå en tryghed og tydelighed overfor den nye og uvante situation, hvilket i sig selv kan være udfordrende for et barn med ASF. Kursusgangene blev efterfulgt af supervision i efteråret – individuelt og i gruppe – så musikskolelærerne kunne få hjælp til uforudsete udfordringer eller spørgsmål ift. musikundervisningen af børnene. Alle musikskolelærerne underviser på Furesø Musikskole, hvilket betyder, at de fremover kan sparre med hinanden, hvis der opstår udfordringer. Den fælles supervision synliggjorde, hvor forskellig musikundervisningen kunne se ud, og hvor forskellige udfordringer og styrker, børnene havde. Musikskolelærerne fik på denne måde en bredere viden om undervisningsmulighederne, kunne lære igennem hinandens erfaringer og derigennem forberede sig på nye typer undervisningsforløb i fremtiden.   

Mellem specialskole og musikskole

Kursets teoretiske indhold tog udgangspunkt i musikpsykologien samt teorier og redskaber fra det musikterapeutiske fagområde. På kurset fik musikskolelærerne bl.a. viden om begrebet kommunikativ musikalitet, som er en grundlæggende iboende musikalitet i alle mennesker, der gør os i stand til at indgå i samspil præget af pulsfornemmelse, rytmiske lydmønstre, timing, stemmeklang og melodiske bevægelser (Holck, 2008). Derudover fik de præsenteret teori med udspring i den neuroaffektive udviklingspsykologi (Hart, 2016) med eksempler på, hvordan arousalniveauet hos børn med ASF kan blive overstimuleret af forskellige stimuli som f.eks. lyde og musik. Arousalregulering er barnets evne til at regulere indre spændingstilstande og skift i arousalniveau, en evne der er udfordret hos de fleste børn med ASF. På kurset blev musikskolelærerne præsenteret for strategier til måder at støtte et barn med ASF i at regulere arousal i udfordrende situationer, f.eks. vha. musikalske parametre (Holck, 2017). Det teoretiske indhold blev suppleret med diskussioner af musikskolelærerens rolle og musiksyn i musikundervisningen i forhold til den nye undervisningskontekst. F.eks. blev der lagt en vægt på at facilitere glæde i musikundervisningen, og hvordan “glæde i det musikalske samvær” kunne være med til at fremme motivation, deltagelse og trivsel (Holck & Jacobsen, 2015). Dette blev fulgt op af en præsentation og siden diskussion af forskellige måder at tilrettelægge undervisning og samarbejde med skolelærerne ind i det nye tværfaglige felt mellem specialskole og musikskole.  

Musikskolelærernes erfaringer 

I alt fik 70 skoleelever med ASF fra alle klassetrin (0.-9. klasse) musikundervisning 1-2 gange om ugen i 16 sammenhængende uger, tilrettelagt specielt til deres alder og klassesammensætning. Undervisningen var tilrettelagt som gruppe såvel som soloundervisning (se Nolsøe, Gram & Haarder, 2022 for flere detaljer). Mød Musikken" blev fulgt tæt af dokumentarist og filmfotograf Mikkel Arnfred, hvilket førte til to korte videodokumentarer med klip fra undervisningen og interviews med lærerne (se Arnfred, 2022). Her beskriver musikskolelærer Lennart Kamp meget rammende sin oplevelse med projektet: “Lige i starten, tænkte jeg; “det her kommer ikke til at gå” ud fra hvad jeg kan se, og hvad jeg har hørt....Der går måske to-tre gange, så er de elever væk, fordi det er for svært for dem. Men der tog jeg grueligt fejl.” Fra projektets start ønskede musikskolen som mål at fremme glæden ved musik og derigennem gavnlige effekter af musikdeltagelse. Under evalueringen af kursusforløbet fremhævede flere af musikskolelærerne børnenes spontane glæde ved at deltage i musikundervisningen, som tydeligvis både fremmede deres musikalske og sociale færdigheder. De følte sig generelt klædt på til undervisningen: “At få uddybet, hvad autisme egentlig er, og hvad vi ville kunne møde eller møder nu hos elever, har fagligt gjort det nemmere at undervise.” Kompleksiteten ved at undervise denne målgruppe blev fremhævet af flere: “.. med mine elever måtte der udover selve musikundervisningen også være et stort fokus på det sociale.” … “Det kræver, at man er meget opmærksom på elevernes sindstilstand, konstant i undervisningen, og at man hele tiden kan afpasse/tilpasse indholdet til situationen.” Det var således vigtigt gennem kurset at have lært at fokusere på barnets signaler: “at ‘læse’ eleverne, så jeg kan stoppe eller ændre noget i timerne, hvis de bliver kede af det.” Det fremhæves af musikskolelærerne, at det i skolekonteksten er “vigtigt med tæt samarbejde til de faste lærere, så musiklæreren får bedre og mere viden om eleverne udenfor musiktimerne” i forhold til at kunne tilrettelægge undervisningen og være opmærksom på særlige signaler. Det fremhæves desuden, at denne nye form for undervisning kræver nogle særlige ændringer i den sædvanlige undervisningsform, da der f.eks. kræves mere forberedelse. Slutteligt har flere musikskolelærere ytret ønske om supplerende undervisning og (fælles)supervision, så de som kollegaer og faggruppe kunne sikre sig at udveksle erfaring og at dygtiggøre sig sammen.  

Projektets fremtid 

Projektet har vist, at musikskolelærere med tilstrækkelig forberedelse kan indgå i et kvalificeret samarbejde med specialskoler. Projektet har desuden åbnet døre for en ny gruppe af elever på musikskolen. Efter projektets afslutning har 50 % af eleverne tilmeldt sig soloundervisning, hvor undervisningen kan placeres i skoletiden og på skolens matrikel. Lille Værløse Skoles gruppeordning har desuden ønsket at fortsætte med to musikhold for gruppeordningens udskoling med musikskolens lærere som undervisere. Vi ser et stort potentiale i, at musikskoler kan videreudvikle deres specialfaglighed, f.eks. igennem et tværfagligt kursus og samarbejde som dette, så de dermed kan nå ud til endnu flere børn med særlige udfordringer og bringe glæde og gavn. Musikskolelærerne har udtalt, at kurset ikke kun er relevant i forhold til autismeområdet, men at indsigterne og den nye opmærksomhed givetvis også vil påvirke den øvrige undervisning. Desuden har flere af musikskolelærerne oplevet, at den nye inspiration og mødet med børnene har skabt en større arbejdsglæde.  

Læs også:

Grib Engagementet rapport vil fremme Kunstpædagogik

Bassen og bandet gjorde Bjørk glad igen

Kilder 

Arnfred, M. (2022). Grib Engagementet – Furesø Musikskoles autismeprojekt – video: https://m.youtube.com/watch?v=-Mp-GsG1lIk

Hart, S. (2016). Neuroaffektiv udviklingspsykologi 3. De neuroaffektive kompasser. Hans Reitzels Forlag. 

Holck, U. (2008). Kommunikativ musikalitet. Kognition og pædagogik, 70(8), s. 68-77. 

Holck, U. (2017). Musikterapi med børn og unge voksne med en svær autismeforstyrrelse. I C. Lindvang & B. D. Beck (red.), Musik, krop og følelser - Neuroaffektive processer i musikterapi. (kapitel 4). Frydenlund Academic.  

Holck, U. & Jacobsen, S. L. (2015). Inklusion, børnegrupper, musikterapi: Musik og kommunikativ musikalitet. I S. Hart (red.), Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. (Kapitel 6). Hans Reitzels Forlag. 

Holck, U. & Gattino, G. (2022). Musikterapi og autisme. Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi, www.autisme.cedomus.aau.dk  

Nolsøe, J. Gram, J. & Haarder, C. B. (2022). Furesø Kommune: “Mød Musikken” Et modelforsøg under ‘Grib Engagementet’ Evalueringsrapport november 2022https://www.furesoemusikskole.dk/media/1205/furesoe-kommune-moed-musikken-evalueringsrapport-nov-2022.pdf

Slots- og Kulturstyrelsen (2022). Modelforsøget Grib engagementet.https://slks.dk/omraader/kultursamarbejde/boern/temasider/grib-engagementet 

"Musik, teater og billedkunst til børn med særlige behov – inspiration og aktiviteter" (2023) E-publikation frit tilgængelig online: http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/1115/  Udarbejdet af Furesø Kommune og Aarhus Kommune med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.