Kandidatuddannelsen i musikpædagogik på DPU har 10 års jubilæum
Af Svend Erik Holgersen
Studerende ved kandidatuddannelsen i musikpædagogik har en musikfaglig baggrund enten fra musikkonservatoriet, fra musikstudiet ved universitetet eller fra professionshøjskolen. Mødet mellem de studerendes forskellige fagligheder er meget givende for uddannelsen og samtidig karakteristisk for musikpædagogikkens aktualitet. Musikpædagogik er i rivende udvikling både som praktisk og som teoretisk fagområde, og der er derfor et voksende behov for at diskutere og undersøge nye musikpædagogiske problemstillinger. Hensigten med denne korte artikel er at fortælle lidt om baggrunden for kandidatuddannelsen, og hvad den bidrager med.
Musikundervisning bygger på gamle traditioner, og selv om den har ikke altid har haft samme formål eller har fundet sted på samme måde som i dag, må nogen jo have lært nogen andre at spille og synge og skabe musik lige så længe, som musik har været et definerende træk ved menneskeheden.
Musikpædagogik som videnskabelig disciplin er derimod forholdsvis ung både internationalt og i Danmark. Danmarks Lærerhøjskole fik i 1965 til opgave at bedrive pædagogisk forskning og udbyde kandidatuddannelser i alle skolens fag og altså også i musik. Det er et særligt dansk træk, at den musikpædagogiske forskning i så høj grad har været knyttet til skolen og læreruddannelsen.
Begyndelsen
Da Gunnar Heerup i 1969 blev udnævnt til professor i musikvidenskab ved Danmarks Lærerhøjskole, oprettede han Institut for Musik og Musikvidenskab og grundlagde cand. pæd.-uddannelsen i musik.
I et interview ianledning af sin 70 års fødselsdag sagde Heerup bl.a. om sin opfattelse af musik som alment fag:
”Jeg er medlem af læseplansudvalget for folkeskolen, hvor jeg navnlig har interesseret mig for det mindre barns stilling i skolen. Skolen består af børn på forskellige udviklingstrin, det mindre barn opfatter i helheder, tilværelsen i skolen bør derfor, især i de første år, ikke splittes op i strengt begrænsede fag, men være en naturlig fortsættelse af børnehaven eller børnehaveklassen, hvor musik, bevægelse, formning og “dramatik” i legens form burde danne arbejdsgrundlaget. Herved ville barnets bevidsthedsliv udvikles langt rigere end ved en stiv faglig indlæring. Faghegemoniet bør brydes til fordel for den kreative oplevelse, som er den naturlige ting under barnets opvækst. Musikken er et fundamentalt sprog, der kan give barnet langt mere end det gængse meddelelsessprog. Disse synspunkter har jeg slået til lyd for i læseplansudvalget, hvor de dog ikke kan siges at være trængt igennem.” (Gunnar Heerup i interview med Finn Høffding, Dansk Musiktidsskrift, 1972-1973, 47, 203-205).
Kandidatuddannelse i musikpædagogik
Heerup beskrev hermed musik som et alment dannelsesfag, og netop dette syn har været et grundlæggende tema for den musikpædagogiske forskning, som er blevet formidlet på Danmarks Lærerhøjskole. DLH udbød kurser og efteruddannelse for musiklærere i folkeskolen, og der blev udviklet en faglig-pædagogisk kandidatuddannelse med både praktisk, musikvidenskabeligt og musikpædagogisk indhold. Hovednavne bag uddannelsen var John Høybye, Finn Egeland Hansen og Frede V. Nielsen, og udviklingen af musikpædagogik som videnskabeligt fagområde i Danmark er i høj grad Frede V. Nielsens fortjeneste. Uddannelsen blev imidlertid nedlagt ligesom de øvrige faglig-pædagogiske uddannelser, da DLH i 2000 blev til DPU, og DPU oprettede derefter kun to fagdidaktiske uddannelser i hhv. dansk og matematik.
Frede V. Nielsen fik heldigvis med støtte fra DPU’ s ledelse igangsat udvikling af en ny kandidatuddannelse i samarbejde med musikvidenskab ved Københavns Universitet. I 2006 blev den nye fagdidaktiske kandidatuddannelse i musikpædagogik udbudt med ét modul på KU og resten på DPU.
Indholdet i kandidatuddannelsen er stort set uændret siden 2006, og det 2-årige studium omfatter følgende moduler:
To almene moduler:
Almen Didaktik
Pædagogisk Forskning og Udviklingsarbejde
Fire musikpædagogiske moduler:
Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie
Musikpædagogisk psykologi
Musikpædagogiske problemstillinger i musikpædagogisk praksis (på KU)
Musikpædagogisk projektmodul (som forberedelse til speciale)
Hertil kommer et valgfag samt speciale.
De studerende bidrager hvert år med undersøgelser og analyser af væsentlige problemstillinger inden for hele bredden af det musikpædagogiske felt. Der er skrevet specialer om musik og bevægelse i indskolingen, samarbejde mellem folkeskole og musikskole, indførelse af eksamen for musik som valgfag, musikpædagogisk kompetence på konservatorieniveau, sangeres udvikling af identitet, musik i specialundervisning, komposition i skolens 3.-4. klasse, udvikling af klavermetodik, etc., etc.
De første år optog uddannelsen omkring 30 studerende om året, men antallet har i en årrække ligget stabilt på 12-15 studerende om året. Set i lyset af universiteternes stræben efter stordriftsfordele er uddannelsen ikke nogen guldgrube, og det er derfor vigtigere end nogen sinde at kunne give tungtvejende faglige begrundelser for kandidatuddannelsen og for den musikpædagogiske forskning, som er en forudsætning for uddannelsen.
Hvad fejrer vi så?
Heerups dannelsesorienterede syn på og begrundelser for musikundervisning er stadig gyldige i 2016, og de kan i dag suppleres med mange videnskabeligt underbyggede argumenter. Musikpædagogisk forskning dækker i dag et stadigt bredere felt af musikundervisning og livslang musikalsk læring fra det elementære til det professionelle. Forskningen vedrører alle former for musikalsk praksis såvel i undervisning og uddannelse som i samfundslivet i øvrigt. Ny viden udvikles i stigende grad i samarbejde mellem forskellige aktører - offentlige såvel som private – og de musikpædagogiske kandidater bringer denne viden i spil i skoler, musikskoler, på professionshøjskoler og musikkonservatorier, som konsulenter i kommuner og ministerier samt i private organisationer. Mens den tidligere kandidatuddannelse (indtil 2000) i sin tid blev oprettet for at dække læreruddannelsens behov, har den nuværende cand.pæd. didaktik i musikpædagogik et bredere sigte, og erfaringen viser altså, at der er brug for kandidaterne. Og det er vel slet ikke så galt.
NB! Der er åbent for ansøgning om optagelse til og med juni måned.
10 års jubilæet fejres med et heldagsarrangement på DPU i Emdrup den 20. maj 2016. De faglige oplæg leveres af professor Even Ruud fra Universitetet i Oslo og Norges Musikkhøgskole samt af underviserne bag uddannelsen, Frederik Pio, Finn Holst og Sven-Erik Holgersen, og en række kandidater præsenterer deres specialer. De musikalske indslag styres af nuværende og tidligere studerende.
Sven-Erik Holgersen er lektor i musikpædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup og studiekoordinator for kandidatuddannelsen i Didaktik Musikpædagogik
