Det er tidlig morgen på Tarup Skole i Odense. Børn i alle aldre siver gennem aula og gange på vej til deres klasser. En del af dem, nemlig alle 3. klasserne, har et instrument i hånden; de er en del af projektet Max Musik. Det betyder blandt andet, at de får gratis instrumentalundervisning på hold af fire til seks elever en lektion ugentligt, mens de går i 3. klasse. Max Musik er et samarbejdsprojekt mellem Odense Musikskole og flere folkeskoler i Odense - her Tarup Skole.
Her på skolen kan alle 3. klasses elever vælge mellem fem forskellige instrumenter: trompet, saxofon, tværfløjte, violin og guitar. Jeg står for guitarundervisningen og har, på en arbejdsdag fra kl. 8.30-15.40, tre guitarhold i skoletiden samt et ukulelehold og en guitar soloelev efter skoletid.
Med udgangspunkt i Odense Musikskoles læringsmål arbejder vi med forskellige elementer i musikudøvelse. Overordnet er der fokus på at skabe et musikalsk læringsmiljø, hvor læringsmålene udgør det centrale i undervisningen Jeg bruger i næsten alle aktiviteter guitaren som udgangspunkt; vi spiller melodier, sange med akkordspil og hørelæreaktiviteter med guitaren i centrum. En guitartime forløber typisk således: Guitarerne stemmes, og herefter spiller vi vores startsang ”Mester Jakob” på forskellige sprog, på akkorden G.
Ideen er, at vi skal falde ned efter frikvarter og komme i synk, så vi kan få en stille og rolig start på timen. Samtidig er sangen så let, at alle kan være med, det betyder at ingen elever har præstationsangst – alle glæder sig til at komme ind og spille, fordi de kan spille. Eleverne vælger på skift, hvilket sprog vi nu skal synge, og hermed er alle elever blevet ”set” og budt aktivt ind i timen. Når vi har spillet startsangen, varmer vi højrehåndsfingrene op med en let anslagsøvelse, samtidig med at vi tjekker, om siddestillingen er ok. Her er billedsprog en god vej, f.eks. ”Er der plads til en tennisbold under håndleddet på højre arm?”, ”Kig lige ud og se om stemmeskuerne er i øjenhøjde” osv.
Anslagsøvelsen går direkte over i ”Melodi med g-tonen” i Guitarbogen 1, som er det materiale, jeg anvender til nodelæringsdelen. Her kommer en lærerstemme på, så det kommer til at lyde af noget. I starten bliver en del elever forvirrede over den ekstra stemme, men da vi laver den samme start, i hvert fald det første halve år, bliver lærerstemmen hurtigt en del af stykket.
Efterhånden som skoleåret går, kommer vi længere frem i Guitarbogen 1, men vi begynder hver time med at starte forfra i bogen, så vi på den måde opbygger et repertoire, hvor de første stykker i bogen efterhånden kan spilles udenad. Igen er ideen, at alle skal kunne være med og have en god oplevelse ved at spille et instrument. Når vi spiller stykker igennem, er det altid tutti, men det kan følges op med en runde solo, hvor eleverne spiller på skift til mit akkompagnement. Her kører vi ”tutti – solorunde – tutti”, hvor det vigtige er at spille uden ophold og snak, lige meget hvor mange fejl der er.
Et andet element, jeg inddrager, er nodeskrivning. Det giver en ekstra dimension til nodelæren. Eleverne skriver de noder, de har lært, og laver deres egne ”sange” på f.eks. to-tre forskellige toner og fire takter.
Efter at vi har spillet vores noderepertoire igennem og måske lagt lidt nyt til, er tiden kommet til akkordspil til sange. Her har jeg lavet et simpelt hæfte med en samling af forskellige sange i progressiv rækkefølge. Jeg fandt nemlig hurtigt ud af, at løsbladsystemet, som jeg havde brugt til soloelever, ikke fungerede på 3. klasses hold; sangarkene blev væk eller i bedste fald bare totalt krøllet sammen.
Men tilbage til guitartimen: Vi starter med at lære én akkord (G) og bygger herefter på, så vi efterhånden får et repertoire af sange med op til fem akkorder. Jeg gør meget ud af, at alle synger med, så vi får sang med guitarakkompagnement. I slutningen af timen er det tid til leg: Vi laver hørelære på guitaren. F.eks. spiller jeg en skala og eleverne skal høre om det går op eller ned, eleverne spiller to ens eller to forskellige toner og de andre skal ”gætte” og andre lignende lege. Det kan også være, at jeg spiller et lille stykke for dem, og de skal lytte og komme med et bud på, hvad musikken får dem til at tænke på. Et par gange om året skal vi spille koncert. Her bruger vi det, vi har lært, og øver nogle fællesnumre med de andre instrumenter og optræder for skole og forældre med et kæmpe orkester på 75 instrumentalister – det er en stor oplevelse for børnene.
Da jeg blev uddannet i de glade 80’ere, var instrumental holdundervisning noget, man rynkede på næsen af. Rigtig undervisning var soloundervisning i 30 min. efter mesterlærerprincippet, hvor elevens færdigheder, øvning og udvikling på instrumentet var det centrale. Det har stadigvæk fuld berettigelse, når vi taler de lidt større børn, der gerne vil lære at spille et instrument, men holdundervisningen kan noget andet: Her er det selve timen, hvor vi har det gode musikalske læringsmiljø, der er i centrum, og hvor alle kan være med. Vi spiller og synger og leger med instrumentet, og det betyder ikke så meget, hvor langt vi når. Det giver plads til elever, der ikke af sig selv har valgt at gå til guitar. En stor del af eleverne øver sig ikke hjemme, så næsten al progression foregår i timen. Jeg prøver at opmuntre børnene til at spille derhjemme og bringer fokus på emnet ved at belønne med klistermærker: Et klistermærke for at være til stede og et ekstra klistermærke, hvis man har spillet hjemme i ugens løb. Eleverne tager selv klistermærkerne og vælger selv et eller to, og jeg blander mig ikke. Men snakken går mellem eleverne om at huske øvningen i næste uge.
Selvom det ikke er så vigtigt, hvor langt vi når på en sæson, så er der andre ting, der for mig er lige så vigtige i tilgangen til holdundervisning som i soloundervisning: Eleverne bliver fra starten introduceret til den rigtige siddestilling, håndstilling og anslagsmåder ved melodispil og akkordspil. Det er noget, vi fortsætter at arbejde med gennem hele sæsonen, fordi det er grundlaget for den gode klang og en basis for at udvikle sig på instrumentet. Eleverne kan jo efter 3. klasse melde sig ind i musikskolen og fortsætte som guitarelever, og der er det en kæmpe fordel, når det basale er på plads. Arbejdet med teknik, siddestilling osv. er også med til at give eleverne et seriøst forhold til det at spille et instrument.
Gennem tiden har jeg deltaget i flere forskellige kurser om holdundervisning og har ud fra det udviklet min egen version, som fungerer godt for mig. Et kursus, der også har hjulpet mig på vej, er klasserumsledelseskursus, hvor man får nogle vigtige værktøjer til at styre en flok skolebørn. Det kan f.eks. være at sætte nogle få, vigtige rammer fra starten: Hånden op hvis man vil sige noget, spil kun når man skal, man er stille når de andre spiller. Jeg oplevede nemlig i starten, hvor jeg ikke havde givet børnene mine 3 regler, at der i løbet af skoleåret opstod en utrolig larm af guitarlyd og snak, og det var næsten umuligt at slippe af med igen. Samtidigt er det vigtigt at fokusere på den adfærd, man ønsker, i stedet for at sige det, man ikke vil have. Prøv selv at se hvad der sker, hvis du siger til en flok børn: ”I må ikke trampe i gulvet” (så er det mindst halvdelen der tramper i gulvet). På samme måde skal man som lærer udnytte begrebet spejlneuroner: Man sidder, spiller og agerer på den måde, man ønsker at eleverne skal gøre det. Her prøvede jeg også nogle situationer i starten, inden jeg havde lært noget om klasserumsledelse. Jeg havde 8 guitarelever, og for at vise dem anslag og teknik på guitaren, gik jeg rundt blandt eleverne og spillede, mens jeg stod op. Der gik ikke lang tid, før de første elever begyndte at rejse sig og spille stående, og det hjalp ikke, at jeg sagde de skulle sætte sig ned. Nu er jeg mere bevidst om virkemidlerne og hvordan børnene bliver påvirket bevidst og ubevidst.
Siden starten af 90’erne har jeg undervist små guitarhold på to til tre elever efter skoletid, mens hold i skoletiden kører på syvende sæson for mit vedkommende. Sidstnævnte har nogle klare fordele for mig: Arbejdstid der ligger tidligt på dagen, tættere samarbejde med egne kolleger og skolelærere samt en mere varieret arbejdsdag, hvor risikoen for udbrændthed ikke er så stor. Det er selvfølgelig krævende at undervise hold, men man får også meget igen og bliver inspireret af samværet med eleverne. Samtidig er vi et godt team på fem instrumentallærere, der samarbejder og sparrer med hinanden til fælles glæde og udvikling. Undervisning i skoletiden har også sine fordele for børnene, som med den nye skolereform har fået en lang skoledag. De er ikke så trætte som sidst på dagen, og den praktiske musikudøvelse kan være et friskt pust i en lang skoledag. For Max Musik gælder det særlige vilkår, at alle elever i 3. klasse får instrumentalundervisning og dermed bliver inspireret til at komme ind i musikkens verden. For Odense Musikskole betyder det også en tilgang af nye elever, efter det gratis skoletilbud udløber. For mig at se er holdundervisning – og særligt i skoletiden – en god indgang til musikskolen, og så falder det helt i tråd med kulturminister Joy Mogensens mål om, at alle børn skal have mulighed for at spille et instrument.
Se mere om Thomas undervisningsmaterialer Guitarbogen 1, 2 og 3 fra forlaget Strengeleg.guitar på Facebook og Youtube
Læs også artiklerne:
Er du til hold eller soloundervisning?
Pædagogikken har aldrig fundet sin pasform på konservatoriet
