Det har skabt nye konstellationer mellem børnene og givet succesoplevelser for børn, der har svært ved fri leg.
Nye legekonstellationer og musikglade børn. Sådan lyder to af de positive konsekvenser af, at Børnehaven Lægdsgård det seneste år har skruet op for musikken, så alle børn får tre kvarters struktureret musikundervisning om ugen.
»Nogle af børnene kan have det svært i den frie leg. I den mere strukturerede musikundervisning får de mulighed for at få en anden rolle. Vi stiller dem i et lys, hvor de selv oplever, at de er gode til noget, og de andre børn får set og hørt, hvad de kan,« siger Jesper Wadt, der er pædagog og teamleder i institutionen.
Den positive effekt gælder både stille børn og børn, der er mere udadreagerende. Det har ført til, at nogle børn har fået øje på hinanden.
»Vi ser, at børnene danner nye konstellationer, når vi kommer ud fra musiklokalet. For nogle børn giver det mulighed for at danne nye venskaber,« siger Jesper Wadt.
Pædagogen kan observere Børnehaven Lægdsgård og Ikast-Brande Musikskole har samarbejdet i flere år. I 2015 skruede de i 33 uger op for samarbejdet i et projekt, hvor undervisere fra musikskolen har gennemført musikundervisning i børnehaven. Børnene er aldersopdelt i fire grupper: en for de treårige, en for de fireårige og to for de ældste. Hver gruppe består af 13 til 16 børn, som alle får tre kvarters undervisning i musik, leg og bevægelse.
Til hver session deltager en pædagog fra institutionen og en fra musikskolen, og når det er muligt deltager endnu en pædagog. Underviserne fra musikskolen har styret de enkelte forløb, hvilket har været en fordel for pædagogens arbejde.
»Hun har mulighed for at se og observere nogle særlige ting i forhold til børnenes udvikling og sociale samspil, da hun ikke er bundet af at sætte rammen for fællesskabet. Eksempelvis er det observeret, at ’vi’-følelsen i musikundervisningen bliver styrket,« skriver institutionen i en evaluering af projektet.
Fast struktur gavner fællesskabet Hvert musikforløb har fulgt et fast mønster: Inden start står børnene klar i en lang række i fællesrummet. De holder hinanden på skuldrene. Herefter begynder den faste del af undervisningen, der består af en gå-remse. Bagefter lytter børnene til musik, synger en ’kom i gang sang’ og en navnesang, hvorefter indholdet varierer fra gang til gang.
Timen afsluttes altid med, at børnene går med hinanden i hænderne og synger en ’Gå nu ud og syng videre-sang’.
Musikken giver rigtig meget til både fællesskabet og det enkelte barn, fortæller institutionens leder, Robert Bagger.
»Musikundervisningen har med sin struktur og fokus på vekselvirkningen mellem individ og fællesskab været med til at sikre succes for nogle af de børn, som kan opleve det sociale samvær som udfordrende. Dermed har det også være med til at skabe større sandsynlighed for, at barnet oplever at være en del af fællesskabet,« siger Robert Bagger.
Det er et afgørende princip, at musikken ikke kun foregår i det begrænsede tidsrum. Den gennemsyrer hverdagen, og børnene har adgang til instrumenter både inde i huset og udenfor. Det har givet resultater på den musikalske front.
»Musikken er vokset på alle måder for både institutionen, personalet, forældrene og ikke mindst børnene. Vi ser flere og flere børn, som fortsætter i musikskolen og som aktivt bruger musikken i deres dagligdag,« siger Robert Bagger.
Musikken styrker sproget En positiv sideeffekt er, at musikken er med til at forberede børnene til skolegangen, fortæller Jesper Wadt.
»Samtidig med, at børnene lærer at holde en rytme, lærer de også sproglyde og rytmer i ord. De finder for eksempel ud af, at der er nogle stavelser i et ord som ”elefant”. Det giver dem viden om rytme, men også bogstaver og sprog. Men det er vigtigt at understrege, at de på ingen måde terper. Det her handler om lyst og leg, og det skal være sjovt,« siger han.
Siden projektet blev afsluttet, er arbejdet med musikken udvidet og har udviklet sig til en integreret del af hverdagen, som ud over musik fokuserer på sprog og socialt samspil.
Tre råd om musikpædagogik
Personalegruppen skal være enig om, at musikken ikke er et isoleret element.
Samarbejd med de fagligt kompetente mennesker i musikskolen.
Det skal være sjovt for børnene. Det kræver, at de voksne også synes, det er sjovt.
Kilde: Robert Bagger, leder af daginstitutionen Lægdsgård