I november 2016 afviste Høje-Taastrup Kommune økonomisk at støtte det succesfulde sociale orkesterprojekt HOPE. Et boligselskab, den lokale musikskole og en folkeindsamling reddede imidlertid økonomien i 11. time. Om den løsning kan bære ud over 2017, er stadig uklart. Men hvad er hemmeligheden bag orkestersuccessen i Taastrup?
Musikfest i en koncertsal tæt på centrum i København. Mellem de røde kasketter sitres og bæves der, og små sommerfugle flyver op, mens de andre unge musikere bliver færdige oppe på scenen. Nu skifter scenen, dørene åbner sig og børnene med de røde kasketter myldrer ind. Det er deres tur. Entréen er nøje planlagt og grundigt koreograferet, for førstehåndsindtrykket er vigtigt.
Det kan lyde indlysende og skærende banalt. Men er det ikke. Også for de unge HOPE-medlemmer, dem som bærer de postkasserøde kasketter, er førstehåndsindtrykket, og gerne et forfriskende ét af slagsen, noget der arbejdes flittigt på. For det betyder noget at kunne præsentere sig.
HOPE er et særligt slags musikfællesskab for børn og unge fra Selsmoseskolen i Taastrupgård-området. En original orkesterskabning, der har fundet den lige vej til publikums hjerter.
Projektet tog sin begyndelse i 2013 i læ af Høje-Taastrup Musikskole, så det er altså en ung orkestersag, som denne eftermiddag sætter af med musikken til den gamle 80'er-klassiker ’Ghostbusters’, den med de slimede monstre og hjemsøgte kvinder.
Musiklykke og nye muligheder
Det er velsignet at være vidne til HOPE. En god blanding af elementer fra showbands og musikkorps gør nemlig orkestret anderledes. Og spilleglæden lyser ud af de unge musikelever.
En underholdende og original oplevelse, som just handler om, hvor meget børn kan skabe sammen, og hvor meget de selv kan rykke sig, hvis rammerne tillader det. I jagten på den musiklykke, som altid gør alle lige, altid viser sig som den store kærlighed, hvis man giver den en smule plads, en smule tid.
De unge musikelevers vej til scenen er usædvanlig. House of Performance, som HOPE egentlig er en forkortelse for, giver dem nemlig mulighed for at nærme sig de kunstneriske udtryksformer, selvom miljøet, de vokser op i, måske ikke ligefrem indbyder til det.
Sammen om musikken
HOPE er et kulturelt og integrationsfremmende initiativ, som rækker ud mod børn, der ellers aldrig ville have lagt fingrene på et instrument og forsøgt at bevæge sig ind i musikken verden.
At gå i gang med et instrument kan være en speget sag, når man i første omgang slet ikke ved, at der eksisterer en musikskole. Eller ved hvad en saxofon eller trompet er. De gjorde de fleste af HOPEs medlemmer ikke. I dag er det en helt anden sag.
”HOPE er et projekt, der er lykkedes på mange niveauer. Ikke kun som et succesfuldt samarbejde mellem skole og musikskole, men også som et børnefællesskab, der giver børnene musikken at være sammen om. Det ville være en katastrofe at tage instrumenterne fra dem. Især når de nu er kommet så langt, som de nu en gang er.”, fortæller Andreas Vetö, dirigent og musikunderviser og leder af HOPE-orkestret. Et orkester, der er værd at kæmpe for. Fordi det nytter:
”Det fedeste er at opleve udviklingen hos børnene. Også socialt. Måske manglede empatien i første omgang. Eller også var det svært for den enkelte at indgå i en sammenhæng, svært at overholde og respektere vores regler. Når de kommer til os, er mange vant til at de bare snakker, når de vil. Men lidt efter lidt udvikler børnene sig, og så står man pludselig med en flok børn, der giver krammere til hinanden og faktisk formår at spille rigtig godt sammen,” siger Andreas Vetö om de 80 elever, der er med i HOPE og som i de senere år flittigt har givet koncerter og høstet stor anerkendelse.
Rundkreds og fleksibilitet
Tidligere gik ingen børn fra Selsmoseskolen på Høje-Taastrup Musikskole. I dag er op mod 80 børn fra heldagsskolen med i HOPE. Altså over 30 procent af skolens elever. Skulle HOPE stoppe, vil det derfor både være et socialpolitisk og musikfagligt nederlag.
Kulturændringen hos børnene er mærkbar, forklarer Andreas Vetö:
”Der bliver ikke længere stillet spørgsmålstegn ved vores beslutninger. Børnene følger os. Også når vi beder dem om at bevæge sig, mens de spiller. Men det er stadig svært at få dem til at sidde i en rundkreds og tage imod beskeder. Men det gør vi så til gengæld meget ud af – at man starter og slutter i en rundkreds.”
Disciplinen er én ting, men for teamet bag HOPE er fleksibilitet et nøgleord.
”Typisk arbejder vi med eleverne i små grupper på 3-5 elever. De små gruppeprøver er rigtig vigtige, for de får også eleverne til at arbejde med hinanden. Engang imellem hiver vi også hver enkelt elev til side, og underviser ham eller hende på tomandshånd. Det kræver selvfølgelig at man har et sammentømret og fleksibelt lærerteam, men den vekslen mellem gruppe- og enkeltundervisning fungerer virkelig godt,” fortæller Andreas Vetö, der sammen med fem andre undervisere har knoklet i fire år med at stable HOPE på benene.
Og de er ikke kommet sovende til de gode resultater:
”De hårde dage kommer der heldigvis færre af, men jeg tror ikke, at nogle af os lærere i de første år ikke af og til tænkte: Det her, det kan jeg ikke. Men altså, lige så hårdt det indimellem kan være, lige så fedt er det, når man ser børnene stråle til koncerterne, og ser dem nyde at være med i HOPE. Det er det hele værd.”
Måske stadig håb for HOPE
Frem til 2017 var projektet finansieret af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Man forventede, at Høje-Taastrup Kommune ville bidrage til at køre projektet videre fra 2017 og frem. HOPE var på skinner, men i oktober 2016 besluttede et enigt byråd alligevel, at man ikke ville være med til at løfte projektet.
Overraskelsen over, at byrådet i Høje-Taastrup Kommune i november 2016 afslog at støtte projektet økonomisk var derfor stor.
”Det var en klud i hovedet på alle i HOPE, at politikerne ikke ville hjælpe os. Vi kigger på andre muligheder for et fremtidigt HOPE. Lige nu er jeg bare glad for, at vi med den økonomiske støtte, vi har fået fra musikskolen, boligselskabet og indsamlingen, har vundet tid til at finde en ny platform for HOPE,” slutter Andreas Vetö.
HOPE er spændende sat op og begavet lagt an, og der er håb for, at det succesfulde musikfællesskab også findes i 2018. Det skal være mere end velkomment.
OM HOPE
HOPE (House of Performance) er et performance- og dannelsesprojekt under Høje-Taastrup Musikskole i samarbejde med Selsmoseskolen og Taastrupgård-området.
Tanken er at skabe et spektakulært og synligt ensemble, der har et højt niveau og som kan skabe stolthed både hos de medvirkende samt i boligområdet. Samtidigt skal ensemblet kunne rumme alle børn og unge, der har lyst til at være med.
HOPE-orkestret har i dag omkring 35 medlemmer i alderen 7-11 år, og har desuden en såkaldt kompagnonlærerordning for alle elever i 0. -2. klasse plus et tilbud om instrument-karrusel for elever i 1. klasse. Samt et begynderorkester for elever i 2. klasse.
Samlet når HOPE ud til omkring 80 børn på Selsmoseskolen, hvilket svarer til over 30 procent af skolens elever.
HOPE-orkestret har spillet talrige koncerter og blandt andet deltaget i Orkesterfestivalen i DR Koncerthuset samt ved Det Børnekulturelle Topmøde i Skuespilhuset i København, hvor Kronprinsesse Mary var blandt gæsterne.
Fotos: Per Bækgaard
