Tre studerende på Masteruddannelsen i Musikpædagogisk Udvikling (MMPU) Tina Vestergaard, Kasper Gottlieb Humle og Gitte Chren giver her bud på nye aktiviteter i fremtidens Musik- og Kulturskole. Samtidigt peges der på, hvilke kompetencer der skal i spil for at medvirke til en udvikling af en livskvalificerende og bæredygtig Musik- og Kulturskole.
På baggrund af den viden og de kompetencer, vi har opnået på den første halvdel af vores Masteruddannelse, vil vi gerne medvirke til, at endnu flere får mulighed for at være en del af musikalske fællesskaber. Vi mener, at Musik- og Kulturskolerne kan blive endnu bedre til at nå ud til flere målgrupper, og at musikken skal tænkes ind som en vigtig medspiller for alle aldersgrupper, fordi musikkens potentiale rækker udover de 0 til 24-årige. Hermed slår vi et slag for musikkens livskvalificerende muligheder med ønsket om, at musikkens fællesskabende potentialer giver mange flere muligheder for at musicere. Vi vil beskrive tre forskellige praksisnedslag, hvor vi har sat fællesskabet forrest og haft musikken som indhold, da musikken er en facilitator for fællesskabet. Der er således fokus på, at deltagerne oplever at være en del af et fællesskab og sideløbende har mulighed for at få æstetiske oplevelser via musikken.
Her er fokus på undervisningstilbuddet Bandfabrikken. Et undervisningstilbud udsprunget af Slots- og Kulturstyrelsens modelforsøg ”Grib engagementet”. Den pædagogiske kontekst, Bandfabrikken udspringer af, har ikke haft musik som mål. Målet har været et forpligtende fællesskab, hvor musikken er indholdet. Hermed tillader vi os at konstatere, at musikpædagogikken bidrager til noget livskvalificerende, idet deltagelse i Bandfabrikken bidrager med noget, som kvalificerer deltagernes liv efterfølgende. I Bandfabrikken arbejdes med skabende processer i forudsætningsløs undervisning i en bandsammenhæng, og der er fokus på demokratisk beslutning, hvilket kræver en forståelse for, hvordan en demokratisk beslutningsproces fungerer. Når en tekst skal skrives og ordene vælges og fravælges, skal der forhandles, argumenteres og lyttes på de øvrige deltagere, før man i fællesskab kan træffe en beslutning.
I samarbejdet “Glad med sang” mellem Hjørring Musiske Skole og specialskolen HjørringSkolen synger ca. 35 børn i OK-Koret en gang om ugen. Fælles for børnegruppen er, at det er elever, hvor der er brug for en meget høj grad af støtte i forhold til læring og udvikling. Det er elever, der på forskellig vis og af forskellige årsager har læringsvanskeligheder og funktionsvanskeligheder i et omfang, der har gennemgribende indvirkning på elevernes hverdag. I OK-Koret er der et musikalsk mål omkring korsang. Derudover et livskvalificerende mål om nærvær, fællesskab, glæde og trivsel. Her rammer vi grænselandet for, hvordan fagforståelse fra henholdsvis musikterapi og musikpædagogik kan arbejde med musikken som middel for denne gruppe af børn med særlige behov. Samarbejdet med HjørringSkolen har bragt musikken og muligheden for at deltage i et musikalsk fællesskab ud til en gruppe af børn, der ellers aldrig ville være kommet i berøring med musikskolen.
SANS henvender sig til musik-glade seniorer og SANS indeholder altid sociale, fysiske og mentale aktiviteter. Hverdagsmusikken og deres fælles musiceren er omdrejningspunktet og inviterer ind til meningsfulde fællesskaber. Undervisningen foregår i samskabelse med ergoterapeut Anita Falk fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, og vi har begge været på SANS instruktørkursus 1 og 2. Et forløb varer 12 gange, og består af en aktiv time, hvor man synger, danser, får sved på panden og kommer hinanden ved. Efterfølgende er der tredje halvleg, hvor alle mødes over en kop kaffe og en god fællesskabende snak. Denne tredje halvleg bidrager også på lang sigt til at fastholde deltagernes engagement. Tilbagemeldingen på forårets SANS-hold lyder på livsglæde og absolut meningsfuldhed for alle deltagere. Ved at gå proaktivt ind at musicere med den ældre del af befolkningen, kan Musik- og Kulturskolerne medvirke til, at musikken når ud til mange flere, som giver livskvalificerende oplevelser.
Vores fagsyn har betydning for, hvordan vi ser udviklingspotentialet på musik- og kulturskolerne. Musik kan, fra vores perspektiv, ses som et trivselsfag med fokus på livsglæde og fællesskab, hvor musik taler til deltagernes trivsel og velvære, og hvor det kreative og skabende er et bidrag til at danne hele mennesker. Det er dermed ikke et mål i sig selv, at deltagerne opnår musiske kompetencer, men at det almenmenneskelige og livskvalificerende udbytte, de opnår, faciliteres og udfoldes i en musisk kontekst.
Bæredygtigheden er for os en legitimering og opretholdelse af eksistensgrundlaget for musik- og kulturskolerne. Det modsatte af bæredygtighed, i forhold hertil, kan belyses af de historiske tal for institutionens elevtal. Særligt aldersgruppen 0-6 år er faldet drastisk ifølge Danmarks Statistik med 30 procent over årene 2013-2021. Det kan fx være et udtryk for, at den praksis og de tilbud, målgruppen tilbydes, ikke er bæredygtige, idet der er tale om en langsom afvikling af denne gruppes repræsentation i Musik- og Kulturskolerne. Det bæredygtige i denne sammenhæng bliver således at vende denne afvikling og tilpasse og nytænke vores tilbud, så vi igen får fat i førskolebørnene.
Der er efterhånden flere undersøgelser, som peger på, at musikudøvelse – og fællesskabetomkring musikken – kan have en reel sundhedsfremmende effekt. Sundhedsmæssige effekter er lette at forholde sig til for alle, men der er ingen tvivl om, at også̊ trivsel og glæde øges betydeligt, når man er sammen om musik, selvom det kan være svært at dokumentere. Som undervisere kan vi ikke planlægge ‘de store æstetiske øjeblikke’, men vi kan give plads til dem, når de opstår - og både føle, fornemme og ane, at vi er på sporet af noget livskvalificerende for både deltagere og os selv som undervisere.
Vi tænker, at indgangen til en fremtidig musik- og kulturskole bør sætte fællesskabet før det musiske. Det betyder et øget fokus på holdundervisning, da man ikke skal undervise alle sine elever, som om de skulle være musikere; det skal langt de færreste. Derimod skal man som ansat have øje for, at undervisningen bidrager livskvalificerende til elevernes fremtidige færden og dannelse. Langt de fleste ansatte på musik- og kulturskoler er konservatorieuddannede specialister og er selv opvokset med soloundervisning via mesterlæretraditionen. Selvfølgelig skal Musik- og Kulturskolerne stadigvæk give mulighed for at give specialiseret undervisning til dem, som ønsker det - men måske er tiden kommet til at lade berøringen med Musik- og Kulturskolerne stå i fællesskabets tegn, således at de første berøringer går gennem fællesskabende oplevelser med musiceren?Lederne bliver nødt til at tage stilling til, hvordan samfundets tendenser kan imødekommes, så dørene åbnes for flere brugergrupper, herunder holdundervisning. Der må prioriteres i lærernes tid, den økonomiske ramme og mulighed for efteruddannelse. Dette er forudsætningen for, at overgangen til fællesskabsbaseret undervisning bliver en succes. Evalueringsrapport af Grib Engagementet 2023 giver kvalificerede forandringsforslag i forhold til musik- og kulturskolens fremtid. Bl.a. er der også her fokus på fællesskabsbaserede undervisningsmiljøer og en ny professionel selvforståelse hos lærerne. Det kræver mod hos lærerne at sætte deres praksis i spil som et udviklingspunkt. Der kan være frygt forbundet med, at det, man har gjort i mange år, skal forandres og udvides til også at have fokus på fx holdundervisning og ikke mindst fællesskabet eleverne imellem. Det betyder, at man uddannelsesmæssigt også skal tænke i fællesskabsbaseret undervisning udover dygtiggørelsen på instrumentet, da de studerende vil møde denne virkelighed, når de er færdiguddannede. Vi vil gerne opfordre til, at der oprettes et nationalt udvalg, som samler alle de gode idéer og tiltag, som findes rundt på landets Musik- og Kulturskoler, så der skabes et overblik og en mulighed for at videndele med hinanden. Måske kan dette også medvirke til, at musikken når ud til endnu flere?
Læs også:
En fremtid på tværs af fagligheder og kunstarter
Grib engagementet rapport vil fremme kunstpædagogik
Musikfaget i undervisning og uddannelse 2020
