Flere adgangskrav, flere test og tal. Mere vækst. Uddannelsespolitikere har de seneste år ikke manglet idéer til at måle børn og unge. Meningen er tydelig nok. Bliv for guds skyld til noget. Både for din egen, men især for samfundets skyld.
Åbn døren til et hvilket som helst øvelokale, og se dem hænge på væggene. Idolplakaterne. Det er Ed Sheeran, Rolling Stones, Foo Fighters og mere hjemlige Christopher og Scarlet Pleasure.
Det er nogle andre drømme, der hænger dér på væggene.
Ikke regneark og krav, men unges drømme om at skabe noget. Sammen med andre.
Man lærer for livet, ikke for arbejdsmarkedet, når man spiller musik sammen med andre. For man er nødt til at lytte til hinanden og tage hensyn. Ellers bliver musikken aldrig rigtig til noget. Det er sådan, musikken lever, udvikler sig.
Der er masser af undersøgelser, der peger på, at det er sundt for børn at kaste sig over musikken.
For nyligt viste en delkonklusion fra det såkaldte ”Masse-eksperimentet 2016”, at børn, der spiller et instrument eller går til sangundervisning, er bedre rustet til at lære andre færdigheder som at læse og regne. ”Masseeksperimentet 2016” er et storstilet forsøg blandt mere end 20.000 elever fra 0.-klasse til gymnasiets 3.G, og bag undersøgelsen står blandt andre Peter Vuust, der er professor ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet.
Og så er den sociale gevinst ved musikudfoldelse ikke engang nævnt. Måske fordi det næsten giver sig selv. Alligevel er det er noget, man let overser – at børnene bliver bedre til gruppearbejde og til at acceptere hinandens forskelligheder, når de bliver lukket ind i et øvelokale og sat til at spille sammen.
Væk med egoet for en stund. Her er det kun musikken og sammenspillet, der gælder.
Rockfordobling
En af de musikskoler, hvor sammenspillet blomstrer ligger i Rudersdal Kommune nord for København. Her har man i de seneste år besluttet sig for at satse på sammenspillet. Og de har succes med indsatsen.
Særligt rotationsfaget Minirock hitter hos eleverne. Børnene går i 3. klasse, og har på det tidspunkt allerede prøvet at spille sammen, for i Rudersdal har alle børnehaveklasser musik på skemaet en gang om ugen sammen med en af musikskolens lærere.
”Det er overraskende selv for os, men Minirock oplever så stor tilgang, at vi har fordoblet holdantallet på bare én sæson. Så vi i øjeblikket har vi otte rockhold med seks elever på hver. Det hænger helt klart sammen med, at børnene tidligt bliver præsenteret for musikken, og finder ud af at det er sjovt at spille sammen, allerede et godt stykke tid inden de får mulighed for at gå til Minirock. Der er selvfølgelig også dem, der bliver trukket med af deres venner. Der er en svag overvægt af drenge, men der kommer flere og flere piger til for hvert år. Det er et sundhedstegn, fordi de tidligt valgte aktiviteter er mindre kønsstyrede, end når børn i 11-12 års alderen vælger musikalsk ståsted. For en 9-årig pige er der intet underligt i at spille bas eller trommer.” siger Thomas Ulrik Larsen, der også peger på, at der bag succesen ligger en bevidst satsning fra ledelsens side.
”Vi er i en fase, hvor de eksisterende sammenspilsinitiativer får meget opmærksomhed og støtte fra ledelsen, samtidig med at vi som musikpædagoger får plads til at prøve nye sammenspilsmuligheder af.”
Og børnene er parate til det, siger han.
”De er vant til at indgå i større fællesskaber. Måske i endnu højere grad nu end før i tiden, hvor grupperne var mindre, og man måske havde 2-3 faste legeaftaler. Nu kan børnene digitalt være sammen med rigtig mange, og den åbenhed mærker vi hos børnene,” siger Thomas Ulrik Larsen, der finder mange lighedspunkter i rocken med dem, man finder i fodboldens verden.
Thomas Ulrik Larsen
”Børnene er godt er klar over, at de har en rolle at fylde ud. Ligesom på en fodboldbane. Det går ikke uden en midtbane. Eller et forsvar. I lilleputfodbold lærer man at spille alle pladser, og på samme måde tror jeg kun, at man lærer musikken og nummerets opbygning at kende ved at kunne beherske alle rollerne.”
Hovedattraktionen
Rudersdal Musikskole er dog ikke kommet sovende til sammenspilssuccesen i 3. klasse. Særligt fastholdelsen af drenge var et problem, når de gik ud af 2. klasse.
”Før i tiden hed det rytmisk forskole, men for fem år siden valgte vi at begynde på en frisk og gentænke hele konceptet. Det var blevet lidt for meget en introduktion til noget andet i stedet for at være den egentlige hovedattraktion. Og samtidig var det enormt svært at forklare målgruppen, hvad vi egentlig lavede. Det var dér, Minirock blev til,” siger Thomas Ulrik Larsen.
Nogle starter helt fra nul og ankommer ikke med andet end en glæde ved musik i rygsækken. Andre har det der særlige over sig, hvor man tænker, at uanset hvilket instrument man giver den pige eller dreng i hænderne, skal de nok blive geniale til det med tiden. Men det er ikke det, Minirock går ud på.
”Vi har jo kaldt det lektiefri musikundervisning, og børnene spiller meget ”på øret”, for at ramme ånden i rocken. Man laver selvfølgelig nogle aftaler, inden man sætter i gang, men det handler meget om at kunne reagere på tegn, og så ellers spille rock som man spiller rock i virkeligheden. Metoden er den samme, og målet er ret enkelt. Vi spiller musik, så den lyder godt for os. På den måde lægger vi selvfølgelig afstand til voksenrock. Men det her er rock for de mindste, og man skulle kunne prøve sig selv af uden at være bange for at fejle,” siger Thomas Ulrik Larsen.
”Uanset hvordan børnene er i timerne, så går de altid glade hjem. Det overrasker mig hver gang, for der er da tvister undervejs. Men det, som det kræver at blive holdspiller, bliver altid overgået af glæden ved at være sammen med de andre på holdet.”
Minirock dækker rotationsundervisning på trommer, percussion, marimba, elbas, guitar, klaver/keyboard og sang.
Se mere om ”Masseeksperimentet 2016” på
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-01-26-musikalske-born-har-en-fordel-i-skolen ■
