Af David Efraim Poulsen, medieredaktør

”Jeg tænkte meget dårligt om mig selv, næsten uanset hvad jeg gjorde, hvilket tøj jeg havde på og var i det hele taget meget hård ved mig selv.”

Bjørk er blevet glad for at spille bas, så glad at hun er fortsat, fra at være almindelig musikskoleelev på Middelfart Musikskole, videre til den mere krævende talentlinje. Sådan har det bestemt ikke altid været for den unge fynbo. Op gennem sin folkeskoletid var hun én af de unge, som ikke trivedes. ”I det hele taget syntes jeg, at jeg ikke var god nok. Jeg tænkte meget dårligt om mig selv, næsten uanset hvad jeg gjorde, hvilket tøj jeg havde på, og var i det hele taget meget hård ved mig selv,” fortæller Bjørk til fagbladet.

I skolen følte Bjørk sig ikke god nok

I skolen kæmpede Bjørk med angsten for at begå fejl og med en voksende følelse af ikke at slå til. Det resulterede i et dalende selvværd og en manglende tro på egne evner. Først i 8. klasse blev hun sprogtestet, og resultatet afslørede at Bjørk led af en svær ordblindhed. ”Jeg har haft det svært med at begå fejl, og i det hele taget syntes jeg dengang, at jeg ikke var god nok, som jeg egentlig er.” I skolen gik Bjørk alene med sin angst for ikke at slå til og følte sig nødsaget til at løbe ud på toilettet, så kammerater og lærere ikke skulle opdage, når hun blev ked af det. ”Jeg forsøgte at styre mine følelser, så jeg ikke begyndte at græde,” fortæller hun. Når presset blev for stort trak hun sig fra fællesskabet og gik lange ture alene for at finde ro. ”Jeg forsøgte i det hele taget at lave alt muligt for at aflede mig selv. Jeg hørte musik, spillede computer og så på YouTube.”

Spørger man Bjørk, om hun kan sætte ord på, hvilken forskel musikken og musikskolen har gjort for hendes trivsel, lyder svaret:

Det har betydet meget for mig at blive en del af et musikfællesskab. Et sted hvor man deler interessen for musik, men vigtigst af alt er de venskaber, der opstår. Venskaber på tværs af alder og hvor jeg føler, at jeg kan være mig selv. Jeg føler mig tryg i fællesskabet på musikskolen, og følelsesmæssigt er jeg meget glad, når jeg er på musikskolen. Det er et frirum fra skolen, som nogle gange kan være svær. Jeg har det nemmere med at lave fejl i musikken, da jeg ikke føler, folk dømmer mig for det. I skolen har jeg følt det omvendt.

Hvad fremkalder disse positive følelser hos dig? 

Jeg føler mig meget tryg både med de andre musikskoleelever og alle musikskolens lærere. Jeg kan være mig selv i musikfællesskabet, og jeg føler, det er mere okay at være mig, som den jeg er, i musikskolen end i skolen. Alle kan være sig selv i musikskolen, og det er jeg glad for at være en del af.

Er der noget, som har haft en særlig betydning for din udvikling?

Min baslærer Thomas har haft kæmpe betydning for min udvikling både musikalsk og personligt. Hans personlighed gør, at man hurtigt er tryg ved ham. Han har en rolig personlighed, hvor man ikke er bange for at lave fejl. Han interesserer sig for mig og spørger ind til ting, der ikke handler om musik. Thomas er god til at fortælle, at han tror på én, at der gemmer sig noget mere inde i én. At spille med de andre elever på musikskolen har også meget stor betydning for mig. Det er igen fællesskabet, der er rart, og det at man arbejder sammen om musikken, og at vi alle er afhængige af hinanden. Det giver også en stor tilfredsstillelse, når vi spiller noget, der lyder rigtig godt eller spiller en solo, der lykkes. Det giver mig stor motivation til at blive endnu bedre på mit instrument.

Hvad giver det dig, at du selv kan spille musik?

At jeg har fået større selvtillid og selvværd, at jeg er god til noget og at det kan betale sig at øve. Det, at øve mig på bassen, hjælper mig også med noget andet, hvis jeg er i dårligt humør. 

Hvilke betydninger har det for dig, at du kan fordybe dig i noget uden for dig selv?

Det har en stor betydning i forhold til at tænke på noget andet, hvis man har haft en dårlig dag eller har en periode, hvor man er ked af det. Uanset hvor dårlig en dag, jeg kan have haft i skolen, så ændrer mit humør sig, lige så snart jeg er til bandet eller til eneundervisning.

Tror du, at andre børn og unge i en lignende situation kunne have glæde af musikskolen?

Ja, fordi det giver én et fællesskab, også selvom man ikke kommer ud af en musikfamilie. Jeg tror man skal have en eller anden form for interesse for musik, men det handler mest om fællesskabet for mig.

Andet du tænker, som er vigtigt at forstå omkring unges mistrivsel?

Man skal være opmærksom på at sociale medier har en stor indflydelse på, at mange unge har det dårligt. De sociale medier handler meget om, hvordan man skal se ud, hvilket tøj man skal gå i, eller hvor mange venner man har. Det kan være med til at gøre, at man ikke selv synes, man er pæn nok eller går i det rigtige tøj osv.

Mistrivsel er ikke bare ”noget pjat”

Bjørks rejse ud af mistrivsel er på en gang unik og alligevel langt fra enestående. Flere og flere børn og unge i dag går med de samme tanker og følelser, som Bjørk så levende beskriver. Det dokumenteres fx i forskningsrapporten fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet: Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering(link). Her angiver 44 procent af de interviewede unge, at de oplever mistrivsel. Derfor er det vigtig at få fortalt historier som Bjørks, så disse børn og unge ikke føler sig alene. Derudover skal de opleve, at der findes løsninger i form af interesser og fællesskaber, som dyrker det hele menneske og er livsbekræftende alternativer til sociale mediers sammenligningssyge og FOMO. Musikken er ifølge Bjørk netop et meningsgivende virkefelt, og hendes oplevelse er, at musikskolen har det menneskelige overskud og de stærke musikfaglige kompetencer. ”For det meste har man "bare" brug for, at der er nogen, som tager én alvorligt, giver én plads til, at man må have det dårligt og ikke bare synes, at det er noget "pjat", eller "at man bare skal tage sig sammen," afslutter Bjørk sin historie.

Læs også:

Musikskoler er med til at styrke børns og unges trivsel

Musikskoler er mere end musikken