Jeg blev i midten af 1980-erne ansat på Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) og skulle sammen med gode kolleger varetage undervisningen i rytmisk bifagsklaver, selvom ingen af os i virkeligheden vidste noget om, hvad det indebar. En ganske underlig fagbetegnelse for øvrigt – enten spiller man vel klaver, eller også gør man det ikke! Min musikalske baggrund var en uddannelse som cand.phil. i musikvidenskab med et speciale om jazzpianisten Bill Evans, men derudover bestod min musikalske bagage af klassisk klaverspil, klassiske satslære, klassik hørelære, koralharmonisering, brugsklaver osv. og ikke mindst en karriere som jazzpianist, komponist og arrangør. Pædagogisk havde jeg erfaring som gymnasielærer, aftenskolelærer og musikskolelærer. Regulær uddannelse i rytmisk musik var der inden Rytmisk Musikkonservatoriums dannelse ikke noget af (bortset fra dele af AM-uddannelsen), så jeg var i lighed med de fleste andre rytmiske musikere selvlært mht. rytmisk hørelære og teori, instrumentets funktion i rytmisk musik, stilistisk overblik og ikke mindst det pædagogiske arbejde. ”Learning by doing” var princippet for de fleste af os dengang.
På Rytmisk Musikkonservatorium var undervisningen i rytmisk bifagsklaver et 3-årigt forløb (det var tider!) med en afsluttende eksamen, så jeg indså ret hurtigt, at hvis jeg ikke fik sat system i undervisningen, blev det til 3 år med uge til uge-undervisning, hvilket kan være rigtigt godt, men det bliver ofte til en stressfaktor for både læreren og den studerende. De fleste musikskolelærere kender problematikken! I modsætning til den klassiske musikpædagogik har den rytmiske musik ikke flere århundreders praktisk pædagogisk erfaring i form af lærebøger, pædagogiske metoder, instrumentalskoler etc. Undtagelsen var selvfølgelig USA, hvor Berklee School of Music havde systematiseret sin jazzundervisning med nodemateriale, øvebøger etc. Rytmisk bifagsklaver var dog ikke noget, som de beskæftigede sig med, så der var ikke megen hjælp at hente. Jeg er et rimeligt systematisk menneske, så jeg fik efterhånden opbygget et lager af velegnet undervisningsmateriale, som modsvarede kravene i studie- og eksamensordningerne. Jeg løb dog ofte ind i udfordringer i forhold til at finde materiale, som var velegnet til liiige præcis at beskrive den teknik, stilart etc., som blev beskrevet i ordningerne, så jeg begyndte så småt selv at komponere undervisningsmaterialet, så det matchede kravene. I løbet af de næste par år blev jeg også ansat på Musikvidenskab, Københavns Universitet (brugsklaver, rytmisk klaver - solo) og på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (rytmisk klaver - solo), og selv om uddannelserne på mange måder var forskellige, var der selvfølgelig mange lighedspunkter. Jeg brugte mit undervisningsmateriale alle 3 steder, men tilpassede det og udviklede det, så det passede til de studerendes forskellige faglige standpunkter.
Når jeg skriver undervisningsmateriale, mener jeg kompositioner og øvelser og den dertil hørende teori, som er sat ind i en relevant kontekst og overleveret i tekst og nodeform. Men kombinationen af den auditive rytmiske musik og nedskrevne noder har jo altid været problematisk, hvilket jeg fra starten var meget bevidst om. Så i undervisningen bevægede indstuderingen sig så småt fra regulær nodeindstudering (copy/paste fra den klassiske musiks pædagogik!) til en mere auditiv indstudering med megen inddragelse af hørelære og teori, men stadig med fokus på det instrumentale håndelag og det musikalske udtryk. Det skal lyde godt!
Som en del af min ansættelse som studielektor på RMC fik jeg i år 2010 mulighed for i bogform at udgive mit undervisningsmateriale med særligt fokus på egne kompositioner i standardjazz-stilen. Jeg var faktisk gennem en årrække blevet opfordret til at udgive mit undervisningsmateriale, som ikke direkte sigter mod jazzpianisterne, men mod alle andre, som bruger klaveret som biinstrument og værktøj i arbejdet som komponist, arrangør og musiklærer, og for hvem jazzbecifring er et mysterium og ”garanteret alt for svært for mig!” Jeg gik i gang med overvejelserne, og det var sandt at sige ikke en nem proces. For hvordan skulle jeg ”oversætte” den fortrinsvis auditive undervisning til et sprog, som ikke tabte den musikalske essens? Det var en svær opgave, som sådan set var dømt til at mislykkes på forhånd, men jeg ville da gøre et forsøg.
Bogens overskrift gav sig selv – ”Jazzbecifring på klaver” - så manglede jeg bare indholdet. Jeg startede med at lave en synopsis/indholdsfortegnelse, som gav mening for mig, og hvor indholdet hang sammen kapitel for kapitel. På den måde fik jeg et overblik over, hvad jeg skulle skrive om, hvordan den overordnede struktur skulle være, og hvad de enkelte kapitler skulle indeholde. Det gjorde hele arbejdsprocessen meget nemmere, og jeg havde jo den fordel, at alt materiale var gennemprøvet, så jeg skulle ikke ud at finde sagesløse testpersoner, som havde tid og lyst til at blive udsat for mit materiale. Til at anskueliggøre det skrevne indspillede jeg det musikalske materiale - så kunne man i det mindste høre, hvad teksten forsøgte at beskrive! Så fulgte den faktisk hyggelige skriveproces, som også indebar, at det musikalske materiale blev indskrevet i Sibelius og indsat de relevante steder i teksten. Da alt skrivearbejde var vel overstået, var næste punkt at finde et forlag, som ville udgive materialet.
Danmark er jo ikke overbefolket af musikforlag, som udgiver musikpædagogisk materiale, men Edition Wilhelm Hansen havde dengang en afdeling, som netop udgav pædagogisk materiale, som ikke direkte var henvendt til musikskoler. Jeg henvendte mig til redaktøren - ikke kun med ideen, men med en udprintet udgave i Word-format samlet som en bog. Jeg fortalte redaktøren om mine bevæggrunde og ikke mindst, hvem udgivelsen var henvendt til. Redaktøren fortalte, at netop denne type udgivelse på dansk faktisk var meget efterspurgt. Edition Wilhelm Hansen var positiv over for at udgive mit materiale, så vi indgik en kontrakt, og jeg gik i gang med finskrivningen. Jeg sendte det skriftlige materiale med Sibelius-filerne vedhæftede til layouteren. Han opsatte tekst og noder i Indesign, og så gik korrekturarbejdet ellers i gang afsnit for afsnit. Hele layout- og korrekturprocessen tog 3-4 måneder. Imens valgte redaktøren og jeg layout og farve på forside og bagside, udseende (spiralbind), billedvalg inklusive portræt, farve, fonttype og størrelse etc., så bogen kunne blive klargjort til trykning.
Bogen udkom på Edition Wilhelm Hansen i 2011 og bliver nu anvendt som undervisningsmateriale på gymnasier, konservatorier, musikskoler, kirkemusikskoler, højskoler og universiteter. Bogen er en bred indføring i jazzharmonik på klaver og forsøger bl.a. at afmystificere processen melodi + becifring i et standardjazz-univers. Målgruppen er musikere og musikpædagoger, som ikke er jazzpianister og som ikke har klaveret som hovedinstrument ”Jazzbecifring på klaver” er også udgivet på engelsk og som e-bog. Oversættelsen blev foretaget i samarbejde med et familiemedlem med engelsk som 2. sprog. Jeg fik blod på tanden og udgave nogle år senere Jazzbecifring på klaver 2. Den udkom i 2015 – også på Edition Wilhelm Hansen. Her brugte jeg samme arbejdsgange i forbindelse med udgivelsen af efterfølgeren til ”Jazzbecifring på klaver 2”.
Den auditive tilgang (gehørsindstudering) til at undervise i rytmisk musik på klaver og andre instrumenter har jeg forsøgt anskueliggjort i ”Gehørsindstudering på klaver” som udkom i 2018 på Edition Wilhelm Hansen. Gehørsindstudering er en almindelig praksis i udøvelsen af rytmisk musik, og denne praksis anvendes også på den rytmiske musiks pædagogiske område. Men hvordan kan man som musiklærer arbejde målrettet med gehørsindstudering? Hvad kræver det af læreren i en pædagogisk situation? Hvordan kan en typisk gehørsindstuderingslektion udforme sig? Hvor finder man velegnet materiale? Spørgsmålene er mange. I Grundbogen angives vejledninger og cowboytricks til hjælp ved gehørsindstudering. Det musikalske materiale er komponeret af forfatteren. Til grundbogen hører et Arbejdshæfte. Her kan eleven/den studerende arbejde med satserne uden vejledninger og cowboytricks. Udgivelsesprocessen fulgte de samme mønstre som ved udgivelsen af ”Jazzbecifring på klaver” og ”Jazzbecifring på klaver 2”.
Udfordringen med at overføre auditiv pædagogik til en skriftlig pædagogik var og er selvfølgelig vanskelig og er dermed bøgernes svaghed. Hele den auditive og umiddelbare ”hands on”-indlæring, som er så stærkt knyttet til instrumentet uafhængig af instrumenttype, forsvinder desværre i det skriftlige. Og hvis man ikke lige er den akademiske type med forkærlighed for skemaer, systemer o.l., kan mine og andre lignende bøger virke som en uinteressant og uoverkommelig barriere. Så for i det mindste at få noget klangligt med i bogen, indspillede jeg mine kompositioner, som i den grundlæggende bog ”Jazzbecifring på klaver” er vedlagt i CD-form eller angivet med link.
Mange musikere/musiklærere bruger YouTube og musikrelaterede apps som inspiration og arbejdsredskaber i deres arbejde. Og på musikskolerne har det i en årrække været velkendt, at især teenagerne supplerer deres viden via de digitale medier. Så jeg er også sprunget med på bølgen og har udgivet 12 instruktionsvideoer og en app.
Som et supplement til ”Jazzbecifring på klaver” og ”Jazzbecifring på klaver 2” har jeg indspillet 12 instruktionsvideoer med cowboytricks og smarte genveje. Engelske undertekster. Der findes jo heldigvis også andre distributionsformer end den skrevne bog. Omkostningerne ved at lave professionelle videoer er raslet ned – faktisk kan man med en god Smartphone, en god mikrofon og et godt klippeprogram lave videoer i forbløffende høj kvalitet. Jeg er ikke specielt teknisk begavet, så jeg valgte at entrere med professionelle lyd- og videofolk, så jeg var sikker på, at den side af udgivelsen var i orden. Hvad angår selve arbejdsprocessen henimod optagelserne, lignede de meget processerne bag udgivelsen af bøgerne. Men hvor man med bøgerne kunne rette teksten undervejs, fanger bordet mere i denne udgivelsesform. Så det gjaldt om at være
ekstremt velforberedt og meget bevidst om det visuelle (inklusive beklædning) og klanglige, så den afsatte tid blev brugt optimalt. Time is money! Selve redigeringen af videoerne blev foretaget af videofirmaet efter mine anvisninger. De efterfølgende engelske undertekster har jeg selv sat på. Oversættelsen blev foretaget i samarbejde med et familiemedlem med engelsk som 2. sprog.
Se videoerne på www.tormodpiano.dk
Som endnu et supplement til ”Jazzbecifring på klaver” og ”Jazzbecifring på klaver 2” har jeg lavet appen Jazz Chords On Piano. Med udbredelsen af smartphones er udgivelsen af en app blevet et must for næsten hvem som helst. Så ”So ein ding” måtte jeg da også få lavet. Jeg valgte igen at entrere med professionelle fagfolk, så den tekniske side af sagen var i trygge hænder. Mit forarbejde bestod i at gennemtænke og strukturere appens indhold, som består af 27 udvidede og altererede akkorder med smarte genveje og cowboytricks i alle tonearter. Selve appens funktionalitet med rul ned-gardiner blev udviklet i tæt samarbejde med app-udvikleren. Indspilningen af de 324 eksempler tog under 5 timer til alles overraskelse! Appen kan erhverves på App Store og Google Play – se links herunder.
Lav et gennemarbejdet udkast – husk forslag til billeder/tegninger
Vær bevidst om layout – kom meget gerne med oplæg
Få en kollega til at kigge udkastet igennem
Materialet skal helst være afprøvet – det sparer tid i skriveprocessen og gør det nemmere at få antaget til udgivelse
Vær bevidst om din målgruppe
Få taget et professionelt portræt
Find et forlag
Husk at få udgivet materialet som e-bog
Husk at tilmelde dine kompositioner til Koda
Husk at registrere din bog i Dansk Bogfortegnelse
Husk at aflevere et eksemplar til Dansk Bibliotekscenter
Du kan følge udlånet af dit materiale på www.bibliotek.dk
Dit materiale bør adskille væsentligt sig fra det, som man kan finde i forvejen
Sørg for at dit udkast er gennemarbejdet – også i forhold til det visuelle i en video og en app
Tal med en kollega om udkastet
Materialet skal være gennemprøvet på testpersoner
Vær helt bevidst om formatets plusser og minusser, når du forbereder materialet
Sørg for god lyd- og videooptagelse!
Skal materialet være gratis?
Hvis ikke – hvor meget skal det koste?
Skal der være speak på?
Skal der evt. være engelske undertekster?
App til både iOS og Android
Lav din egen YouTube-kanal
Du skal ikke tøve med at udgive dit eget undervisningsmateriale – det er bare at gå i gang! Det er faktisk en meget lærerig og sjov proces. Og så ser det godt ud på dit CV! Hvis dit materiale sigter mod musikskolerne, så kontakt evt. musikskolelærernes forlag Dansk Sang Alternativt kan man udgive på eget forlag med alle de logistiske udfordringer, der så følger med.
Drømmen om en instrumentalskole
