Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Nodebank

Forfatter: Arne Dich
Af Arne Dich

SVEND ASMUSSENS kompositioner på nettet til fri afbenyttelse.

  

“The Svend Asmussen Free Online Score-Library” på Jazzsamlingerne ved Syddansk Universitetsbibliotek

Svend Asmussen, den måske største jazz-violinist nogen­sinde, ville være fyldt 102 år 28. februar 2018 (han døde 100 år gammel, for godt et år siden).

Svend Asmussen efterlod sig en kæmpe arv af indspilninger dæk­kende 75 år og mange stilarter. Han var myreflittig som komponist og arrangør, og i sommer bad hans enke Ellen Bick Asmussen arrangøren Arne Dich om at digitalisere den store bunke efterladte manuskripter. Den viste sig at indeholde både hele arrangementer, nogle skitser samt løse enkelt-stemmer fra en masse numre.

På forsiden af sitet præsenterer Svend Asmussens nogle arrangementer af en vis sværhedsgrad, men andre er bestemt spillelige for unge. I undermenuerne findes flere musikstykker egnet til musikskolebrug.

Allerede nu ligger der et dusin af Asmussens kompositio­ner (nogle i flere versioner) til fri afbenyttelse, i fuld­stændige arrangementer, lige til at spille for musikere og amatører - og som udgangspunkt for jazzmusikeres ofte kreative tilgang til materialet. Hvert arrangement følges op af en mp3 med nummeret, et af Asmussens egne ma­nuskripter, et lyd-eksempel fra en indspilning samt noter. Hjemmesiden vil jævnligt blive opdateret.

Redaktør og nodeskriver er Arne Dich, arrangør, musiker og pensioneret docent fra Det jyske Musikkonservato­rium – med uvurderlig støtte fra Frank Büchmann-Møller, bibliotekar og medforfatter til bogen: ”Svend Asmussen – 100 år for fuld musik”.

 

Direkte link til Svend Asmussen Samlingen på SDUB: https://www.sdu.dk/da/bibliotek/materialer/om+samlingerne/jazz/svend_asmussen

 

Arne Dich er pensioneret docent fra DJM og formand/ medstifter af AM-uddannelsen.

https://www.facebook.com/dmpf.dk/