Sådan har praksis været på musikskolerne
Musikskolelærerne har gennem tiderne været ret fleksible, når det gælder brugen af private arbejdsredskaber på deres arbejdsplads. Det gælder fx transportmiddel mellem forskellige arbejdslokaliteter på samme dag, bærbare computere, som anvendes til undervisning og forberedelse, mobiltelefoner, som underviserne bruger til elev-, forældre-, kollega-, og ledelseskontakt. Ligeså har det set ud med nodeprogrammer, app’ s, printere, iPads, strenge, rør og privatindkøb af undervisningsmaterialer til brug i musikskoleregi. Hertil kommer arbejdsværelse på privatadressen og brugen af egne instrumenter i forbindelse med musikskoleundervisningen.
Er du lidt for flink?
En rundspørge til 20 musikskoler viser, at det er helt normalt for en musikskolelærer at sende op til 10-15 arbejdsrelaterede sms’er om dagen fra egne mobiltelefoner. Samtidig anvender mange musikskolelærere deres private e-mailadresser og telefonnumre til kommunikation med ledelse, administration, kolleger og brugere. Disse oplysninger er frit tilgængelige på flere kommunale musikskolers hjemmesider. Brugen af privat telefon og privat mailadresse vil – ud over de økonomiske sider – vanskeliggøre en egentlig afgrænsning af, hvornår man står til rådighed for arbejdspladsen, og hvornår man har fri.
Det er en fordel, at være ”normal”
Da folkeskoleloven blev vedtaget i 2013 blev udtrykket ”normalisering” introduceret af Bjarne Corydon. Det gav det indtryk, at man på undervisningsområdet ikke havde samme høje arbejdseffektivitet som resten af det danske arbejdsmarked. I forbindelse med brugen af privatejede arbejdsredskaber på de kommunale musikskoler giver det imidlertid ganske god mening at sige, at der er brug for en ”normalisering”, hvor musikskolelærere gives adgang til alle de materialer og redskaber, som der skal til for at gennemføre arbejdet. Det kan sætte tingene lidt i perspektiv at tænke over, hvordan dette foregår i resten af den kommunale arbejdsstyrke: hjemmehjælpere, HK’ere, skoletandlæger osv.
Det ser ud til, at der er ret store forskelle på musikskoleområdet; nogle steder har man igennem længere tid været bevidste om dette, så medarbejdere i stigende grad har adgang til de nødvendige arbejdsredskaber, og andre steder er man ikke kommet så langt.
Giver OK15 nye muligheder?
OK15 sætter fokus på, at der skal være brugbare arbejdspladser til forberedelse og øvning på musikskolerne. Der skal derfor kigges på, hvilke arbejdsopgaver underviserne skal løse på arbejdspladserne og herefter hvilke arbejdsredskaber der er nødvendige for at udføre opgaverne. Problemet er dog ikke løst med arbejdspladser centralt på selve musikskolens hovedsæde. En stor del af musikskoleundervisningen foregår nemlig decentralt i folkeskolelokaler uden udstyr, og det kræver alternative løsninger. OK15 er således en kærkommen lejlighed til at få kigget lidt nærmere på problematikken og få afdækket behovet og de økonomiske rammer. Samtidig er der også brug for en holdningsændring: Vi opfatter gerne os selv som professionelle musikskoleunderviserer og med rette, men når det kommer til arbejdsredskaber, er det en ganske anden sag: Måske skal vi se os selv mere som ansatte på en kommunal virksomhed og mindre som ”selvstændige musikkonsulenter”.
Helt grundlæggende må man på musikskolerne afdække, om der er sammenhæng mellem de opgaver, der ønskes løst, og de redskaber, der stilles til rådighed. Musikskolerne skal med andre ord ”normaliseres”, så de komme helt på omgangshøjde med resten af arbejdsmarkedet, når det gælder adgangen til de nødvendige arbejdsredskaber■
FOTO: Niels Rosenvold
Se også Løn og Vilkår i "MUSIKSKOLEN" nr. 1 2017/side 23
Læs også om Opgaveoversigtssamtalen (OOS) her: opgaveoversigten
Læs også om Medarbejder-udviklingssamtalen (MUS) her: laerer-faa-mere-ud-af-din-mus
