Læs artiklen Er du stresset, eller har du bare travlt
Som ny medieredaktør på fagbladet MUSIKSKOLEN er mit ønske at forbinde det nære med det visionære. Jeg oplever fagbladet MUSIKSKOLEN som det medie, der kan samle området og afspejle såvel succeser som udfordringer og visioner for fremtiden. DMpF’s hjerte banker for musikskolerne, og vores ønske er, at det musikpædagogiske fag synliggøres som det selvstændige og professionelle fagområde, det faktisk er.
Fagbladet MUSIKSKOLEN fastholder områdets overordnede dagsorden i den offentlige debat: Musikskolerne skal prioriteres og anerkendes som vigtige for vores kultur og samfund. På MUSIKSKOLEN’s redaktion vil vi nysgerrigt opsøge og dele de vigtige og nyskabende musikpædagogiske landvindinger, der opnås lokalt ude på din musikskole. Vi ønsker på redaktionen, at musikskolelærere og -ledere, musikstuderende og alle andre interessenter bidrager med relevante indlæg, så MUSIKSKOLEN afspejler området på alle niveauer. I den kommende sæson vil MUSIKSKOLEN’s redaktion sætte særlig fokus på følgende temaer:
I årets første nummer af MUSIKSKOLEN bringer vi den første artikel i artikelserien om arbejdsrelateret stress. Læs artiklen med forskerne Pernille Steen Pedersen og Peter Lund Madsen her.
I denne leder spørger jeg: Er det larm eller løsning, når regeringen vil knække den stadigt stigende stresskurve på blot fire panelmøder?
Stress er blevet et alvorligt samfundsproblem med store menneskelige omkostninger. Derfor har regeringen nedsat et nationalt stresspanel, som skal udarbejde 12 indsatser mod stress. Panelet skal øge danskernes bevidsthed om kort- og langtidsstress og hjælpe os til at skabe balance mellem arbejde og familieliv - den såkaldte ”Work-life-balance”. Det er væsentlige målsætninger, som kræver seriøs behandling. At panelet på blot fire debatmøder skal kunne pege på indsatser, der klæder 2,9 millioner danskere på til at agere vismænd omkring egen og andres mentale sundhed, lyder overambitiøst.
Stresspanelet har ligeledes fået til opgave at indsamle eksisterende viden om stress. Også en relevant opgave, der vil styrke vidensgrundlaget, men sammen med aspekter som digitalisering, sociale medier, unges perfekthedskultur etc. er det tvivlsomt, om panelet får ordentligt fat om problemet. Vigtigst af alt mangler der klarhed over, om indsatserne overhovedet bliver fulgt op af politisk handling. Dette fortæller kommissoriet intet om. Spørgsmålet er derfor, om regeringens initiativ er et seriøst bidrag til forebyggelse af stress eller blot ender som et PR-stunt, der signalerer handling, men som reelt larmer mere, end det skaber løsninger. Det faktum, at panelet på kun fire temamøder skal behandle en meget kompleks problematik som stress, peger i en symbolpolitisk retning.
Hvis vi skal stressproblemet til livs ude på arbejdspladserne, kræver det en tidssvarende lovgivning inden for det psykiske arbejdsmiljø. Dernæst at vi gentænker de måder, vi som samfund har indrettet vores arbejdsmarked på. Vi bør gå i dybden og fx undersøge, om der reelt er sammenhæng mellem de krav, som offentlige arbejdsgivere stiller, og de ansattes muligheder for at opfylde dem. Lige nu oplever vi, at grænsen mellem arbejde og fritid flyttes i selvledelsens navn. Baggrunden for dette er, at vi som samfund har etableret en konkurrenceorienteret nulfejlskultur på arbejdspladserne. Hertil kommer kommunale besparelser og omstruktureringer uden tilsvarende nedjusteringer i kvalitetskravene. Det skaber en kultur, hvor man skal yder maksimalt non stop. Det er der ingen, der kan holde til på den lange bane, og stresskurvens himmelflugt illustrerer dette med al tydelighed.
