Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Mangelfuld bekendtgørelse om musikskoler

Forfatter: Ole Helby
Af Ole Helby

Musikskolernes virksomhed er hovedsageligt reguleret af bekendtgørelsen af lov om musik (Musikloven) og bekendtgørelsen om musikskoler. Grundlæggende fremgår det, at alle danske kommuner er forpligtet til at drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud. Musikskolernes refusionsordning udgør en anden central bestemmelse i musikloven. Bekendtgørelsen om musikskoler beskriver herudover i brede og relativt uforpligtende vendinger musikskolernes opgaver, formål og samarbejdsrelationer mv.

Musiklovens bestemmelser har i udgangspunktet haft en positiv betydning for musikskolernes udvikling. Desværre har skiftende regeringer undladt at følge op på lovgivningen. Resultatet er, at musikskolernes refusionsordning gradvist er blevet udhulet. Vi må også konstatere, at forpligtelsen til at drive musikskoler ikke er blevet fulgt op af krav til rammerne for driften af skolerne. Den manglende opfølgning har efterhånden sat sig sine tydelige spor i en række kommuner, hvor musikskoletilbuddet står meget svagt. Bekendtgørelsen om musikskoler har ikke fået den betydning, man kunne ønske sig. Hertil er bestemmelserne for mangelfulde og ukonkrete.

Regeringen og et bredt flertal af folketingets partier giver udtryk for et sympatisk ønske om, at musikskolerne skal nå bredere ud blandt børnene i kommunerne. I den forbindelse vil det give god mening at revidere det lovgrundlag, der beskriver rammerne for musikskolernes virksomhed, så bekendtgørelsen for musikskoler i højere grad kommer til at understøtte de politiske intentioner, der lægges for dagen. Det er nødvendigt at blive mere konkret i forhold til kommunernes forpligtelse til at drive en musikskole. Desuden er der behov for at få beskrevet kommunernes opgave med at brede musikskoletilbuddet ud, så det bliver tilgængeligt for alle børn uanset hvilken social baggrund, de har.

København Kommunes Musikskole er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når lovgivningen er lidt for løs i kanten. Danmarks hovedstad har landets relativt mindste musikskole. Et tilskud på kun 77 kr. årligt pr. 0-24-årig betyder, at Københavns Kommune reelt ikke har et musikskoletilbud til alle byens børn. I forhold til den samlede målgruppe af 0-24-årige er dækningen således helt nede på 0,87 %. (sæson 2016-2017). Hermed lever Københavns Kommune langt fra op til de landspolitiske intentioner om, at børn skal have mulighed for at lære at spille i en kommunal musikskole eller en selvejende musikskole med kommunalt tilskud.

Mon ikke de fleste kan se, at det er forkert, når lovgivningen er indrettet på en måde, som gør det muligt for landets hovedstad at ”gå under radaren” med et så utilstrækkeligt musikskoletilbud til kommunens børn uden nogen form for konsekvenser ud over at forsømme børnenes mulighed for at lære at spille i musikskolen.

https://www.facebook.com/dmpf.dk/