Med regeringens finanslovsaftale på kulturområdet med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blev der afsat 437 millioner til et løft af kulturen i perioden 2021-2024. I årene 2021 og 2022 er 40 millioner af disse midler dedikeret til kommunale modelforsøg, hvis formål det er at understøtte og udvikle langtidsholdbare modeller, der giver flere børn og unge lyst til og mulighed for at deltage i kunstneriske aktiviteter. Erfaringerne fra modelforsøgene skal danne grundlag for at vurdere, hvordan lovgivning og andre tiltag bedst muligt fremmer dette. Midlerne søges for et år ad gangen, og kommunerne skal selv bidrage med yderligere mindst 25 procent af det ansøgte beløb.
De to overordnede temaer for modelforsøgene er udvikling af elevsammensætning og samarbejde på tværs af kommunale institutioner, foreningslivet og undervisningssektoren. I alle forsøgene er en musik- og kulturskole obligatorisk samarbejdspartner med mindst to andre aktører. I eksempler på samarbejde lægges der vægt på deltagelse af både lokale aktører og relevante videregående uddannelsesinstitutioner.
Om puljeforsøgene, som det er intentionen, vil udvikle langtidsholdbare modeller, må tiden vise. Skal det lykkes, stiller det store krav til forberedelse, involvering og samarbejde fra alle parter fra dag ét, særligt til dem, der i sidste ende står for udførelsen sammen med børnene. Det kan alene på grund af den stramme tidsramme vise sig ganske vanskeligt.
DMpF finder, at der afgjort er et potentiale i at udvikle nye læringsrum og i til stadighed at arbejde med at fange flere børn og unges engagement. Vi er dog bekymrede for, dels om de mangeartede krav til at favne endog meget bredt og dels den midlertidige karakter, modelforsøgene har, vil fremme en mere diffus og oplevelsesorienteret tilgang til kulturel deltagelse, føre til administrativt vokseværk og gøre det svært at prioritere fagligheden, eksempelvis i forhold til at mestre et instrument, at skabe musik sammen og at udvikle sit eget musikalske sprog.
DMpF finder det beklageligt, at endnu en finanslovslovsaftale på kulturområdet i så høj grad er baseret på midlertidige puljer. Det, vi har brug for på musikskoleområdet, er en revision af musikloven og bekendtgørelse om musikskoler, som forpligter den enkelte kommune til at nå ud til flere børn og unge, også dem fra de økonomisk svageste familier, uden at gå på kompromis med fagligheden. Hvis de kommunale modelforsøg skal give varig værdi og mening, skal de derfor følges op af en reform på området.
