Arbejdslivet som musiker og musikunderviser er ganske ofte stykket sammen af mange elementer, som gerne tilsammen skulle udgøre rammen for et godt arbejdsliv og samtidigt give et anstændigt livsgrundlag.
Mange formår at skabe en balance mellem at være professionelt udøvende musiker og kompetent underviser. Nogle lægger alle deres kræfter på det musikpædagogiske felt, mens andre vælger at forlade området, når det bliver for svært at skabe en hverdag, der hænger sammen. Ser man hen over et arbejdsliv, er tendensen, at undervisning får en større og større tyngde for den enkelte, både arbejdsmæssig og økonomisk.
Samtidig er der fra politisk hold et udtalt ønske om at øge udbuddet af arbejdskraft. Et af elementerne for at opnå dette er at øge den enkeltes ansættelsesgrad, indenfor den offentlige sektor navngivet med sloganet En fremtid med fuld tid. Også i fagbevægelsen finder vi det af afgørende betydning, at nuværende ansatte på arbejdspladserne får mulighed for at gå op i tid jf. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal.
Har musik- og kulturskolelærere så en fremtid med fuldtid? Ikke meget tyder på det, men mindre ville også kunne gøre det. Musik- og kulturskolelæreres arbejdsliv adskiller sig fra de fleste andres. De må i langt højere grad opbygge deres arbejdsliv af flere samtidige deltidsansættelser, ofte med samme jobbeskrivelse, men i flere forskellige kommuner eller i et utal af andre kombinationer.
I følge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) var der ud af de 2682 ansættelser på musikskolelæreroverenskomsten kun 209 på fuldtid i maj 2023, og 1726 havde en ansættelsesgrad på mindre end 20/37.
Hvorfor er det så svært at opnå ansættelse på fuld tid? Ét er selvfølgelig specialiseringsgraden; det er svært at finde elever nok til at fuldtidsansætte eksempelvis en obolærer, hvis jobbeskrivelsen ikke udvides, uanset musikskolens størrelse. Noget andet er, at mange musikskoler stadig hænger fast i en tradition, fra før området fik den nuværende arbejdstidsaftale, nemlig at ansættelsesgraden alene afgøres af antallet af undervisningstimer i stedet for at tænke det ind i en samlet opgaveportefølje, der ville gøre, at man i højere grad kunne tilbyde ansættelser med hele og samlede arbejdsdage. De løsninger der først springer i øjnene, kvotaansættelser i hele dage og fællesansættelser på tværs af kommuner, er begge meget lidt udbredte.
Kan man som deltidsansat på området samlet set opnå fuldtidsbeskæftigelse? Tvivlen rejser sig, når man læser medlemmernes krav til OK-24, hvor der udtrykkes et udbredt ønske om en klarere afgrænsning af deltidsansattes arbejdstid og om, at musikskolerne viser større smidighed i tilrettelæggelsen af samme. Det vil skabe bedre trivsel og balance for de mange deltidsansatte musikskolelærere, og give større muligheder for en fremtid på fuld tid for dem, der ønsker det.
