Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

Bestyrelser professionaliserer de kunstneriske uddannelser

Forfatter: Simon Junker Tang
Af Simon Junker Tang, næstformand

I foråret 2021 nedsatte den daværende kulturminister, Joy Mogensen, Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser.

Det skete på et bagtæppe af MeToo- og andre krænkelsesberetninger, mistrivsel på skuespillerskolen, utilfredshed med akademiseringen af uddannelserne på bl.a. filmskolen og bustetyveriet på Kunstakademiet. Dertil kom udfordringerne med at bevare uddannelsernes kvalitet trods de skrumpede budgetter, forårsaget af en årrække med besparelser. Efter et grundigt analysearbejde afleverede udvalget d. 29. november 2021 deres rapport til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen med en lang række anbefalinger.

Udvalget skal have ros for, modsat Sveidahl-rapporten fra 2017, at fastholde vigtigheden af at bevare de nuværende syv meget forskellige selvstændige uddannelsesenheder, og for deres anbefaling af, at de får hver deres bestyrelse.

Når musikskolerne i hele landet skal aftage dimittender fra konservatorierne, er det af væsentlig betydning, at uddannelserne ikke centraliseres yderligere.

På musikkonservatorierne vil en bestyrelse, der sammen med rektor varetager den strategiske ledelse, og som rektor ansættes af og referer til, langt være at foretrække fremfor som nu, hvor rektor er udpeget af ministeren med en kulturministeriel embedsmand som nærmeste chef. Den nye struktur giver både armslængde mellem ledelse og ministerium og en stærkere, mere professionel ledelse.

Udvalget foreslår en bestyrelse bestående af fire ministerudpegede medlemmer, der sammen skal dække et meget bredt felt af relevante kompetencer. Fra institutionens side udpeger underviserne, TAP’erne, og de studerende hver et medlem. Stemmevægten til fordel for de ministerudpegede medlemmer og ønsket om at holde størrelsen på et minimum giver mening, men, som påpeget af de studerendes repræsentanter i udvalget, ville det være hensigtsmæssigt at have to studerende i bestyrelsen, hvoraf den ene evt. kunne have observatørstatus.

Akademisering af kunstuddannelserne har været et angrebspunkt for mange aktører i debatten, idet de frygter, at en sådan kan fratage den kunstneriske praksis tyngde. Den frygt imødekommer udvalget med en række tiltag. DMpF’s synspunkter om udvikling af musikpædagogikken og betydningen af forskning i feltet finder også klangbund. Udvalget opfordrer bl.a. til mere præcise definitioner af både det kunstneriske og det pædagogiske udviklingsarbejde, og til, at det kunstpædagogiske element tænkes ind i de øvrige uddannelser.

Tak til udvalget for et sobert og velfunderet arbejde med bred inddragelse af området, naturligvis også de studerende.

https://www.facebook.com/dmpf.dk/