Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

ER DER EN UDDANNET MUSIKPÆDAGOG TIL STEDE?

Forfatter: Edna Rasmussen
Af Edna Rasmussen, Musikskoleleder Aabenraa Musikskole

- for så jeg vil gerne foreslå, at vi synger nummer 55..

I det seneste nummer af MUSIKSKOLEN får et projekt om sangfællesskaber initieret af Sangens Hus en noget hård medfart. Der er åbenbart en dagsorden om at fremstille dette projekt som ”skruebrækkeri” eller løntrykkeri. Jeg vil, som en af ideskaberne til visionen omkring sangfællesskaber og sangledere, gerne forklare nærmere. Visionen er født på et årligt møde i Sangens Hus på Hindsgavl Slot, hvortil alle med interesse for sang i ind- og udland inviteres. Jeg har selv siddet i den gruppe, som fremsatte forslaget, og har senere som medlem af Advisory Board været med til at fremme, at dette skulle prioriteres blandt Sangens Hus projekter. I første omgang er det blevet til et tiltag støttet af Trygfonden, som handler om sangsamvær med nydanskere på vej til at lære vores sprog. Men ideen er egentlig langt mere omfattende – og måske langt mere skræmmende for nogen – end det.

Baggrunden er, at flere i idegruppen sad med samme historie og oplevelser som jeg selv.

Jeg er et produkt af den folkelige fællessang. I min barndom var der fællessang overalt. Jeg er vokset op med afstemningsfester, høstfester, skolefester, juletræsfester og foreningsmøder, hvor det var utænkeligt, at der ikke blevet sunget en eller flere fællessange. I skolen kunne der være sang i alle timer, for alle lærere – uden undtagelse - mestrede at sætte gang i en sang. (Jeg er fra en tid, hvor ”sangledelse” var en obligatorisk del af læreruddannelsen). Til gymnastik eller til spejder var der naturligvis frivillige ledere, som kunne lede fællessangen. Ofte også med en 2. stemme på. De fleste havde ingen uddannelse i det, men havde blot lært det via traditionen.

Gennem de 35 år, hvor jeg har været musikskoleleder, er det langt de fleste år gået tilbage for den folkelige fællessang – dog heldigvis med en lille renæssance de seneste år. Til møder – selv blandt musikkyndige – ser man sig lidt nervøst omkring, hvis der skal synges, og ånder lettet op, hvis der er klaverakkompagnement, for så bliver det da ikke ”helt så pinligt”. Fællessangsrepertoiret er gennem årene blevet mere snævert, og det er ikke længere en selvfølge, at man kan finde en sang ”alle kan”.

Vi har derfor en drøm om, at sætte skub i traditionen og genoplive det frivillige engagement i forhold til fællessang, så vi igen kan blive en syngende nation. Vi tror på, at det skal have lidt hjælp.

F.eks. ved at vi sætter gang i en bevægelse af frivillige sangledere, som ikke nødvendigvis har en musikpædagogisk uddannelse, men som kan lide at synge, og som via et kursus får et par tips og tricks til, hvordan man med succes kan sætte gang i sang. De får også nogle redskaber f.eks. i form af repertoire, så de ikke nødvendigvis knækker halsen på det seneste måske knap så fællessangsvenlige hit. Og tro mig! Det er ikke spor farligt. Det er sundt at synge – også selv om man måske en enkelt gang får startet for dybt, men det er jo netop et tip sanglederen kommer til at kende. Jo mere man synger, jo nemmere bliver det at få startet højere næste gang.

Vi vil f.eks. gerne i samarbejde med DGI skubbe til fællessangen i deres forening. De 1,6 mio. medlemmer, de har, ville have god gavn af mere sang – og de er interesserede.

Det ville være fantastisk at få etableret ”sangledere”, som vi har valgt at kalde det, i forhold til deres forening. Og de, der underviser de såkaldte sangledere, er jo så uddannede musikpædagoger, korledere og sangere, så der skal nok blive noget at rive i. Allerede nu har vi faktisk udfordringer i forhold til at finde uddannede korledere, sangpædagoger og sangkonsulenter på projekter i flere egne af landet, og Sangens Hus er en organisation i vækst.

Mit skrækscenarie er ikke, at musikskoler eller uddannede musikpædagoger bliver undermineret i forhold til vores tiltag. Mit skrækscenarie er beskrevet i overskriften – at vi bliver en nation af sangforskrækkede, som kun kan bryde ud i sang, hvis det er initieret af en konservatorieuddannet.

https://www.facebook.com/dmpf.dk/