Decide Now er kort fortalt et lykkehjul som app. Den er blevet et uundværligt værktøj i Annes og min undervisning. Både til selve undervisningen og til elevernes øvning derhjemme. I Decide Now kan du notere stykker, tekniske øvelser eller andre aktiviteter i dit eget lykkehjul. Hjulet kan bruges i undervisningen, hvor du sammen med dine elever lander på et emne, fx et stykke musik, og gennemgå det. Igennem tilfældigheden bliver eleven inddraget i timens udformning og snak om, hvordan emnerne kan forstås eller kædes sammen. Hvis emnet lytte fx kommer frem på ”lykkehjulet”, kommer eleverne selv med input til, hvordan de kan arbejde med at lytte. Det giver eleverne en stor medbestemmelse og et ansvar, og det er tydeligt at eleverne vokser af det. Til hjemmeøvningen er App'en et værktøj til at huske lektierne og faktisk komme igennem dem alle, for de fleste børn vil gerne prøve alle felterne.
Nodeboxen er et projekt på dansk, som understøtter teoriundervisning i instrumentaltimerne. Dette materiale kan fint gå sammen med andre systemer som fx Music Mind Games og fungerer som en slags repetition af det, man har gennemgået i timen.
Dette materiale kan findes på Facebook under navnet nodeboxen.dk, og en del af materialet ligger til fri afbenyttelse.
Er du frisk på at dele din viden og erfaring, så læs mere her.
Læs også: