Er du frisk på at dele din viden og erfaring, så læs mere her.
Flash Note Derby
Her er det noder, der trænes. Man kan spille ved at trykke på iPad’en men programmet kan også høre, om eleven spiller den rigtige node på sit akustiske instrument eller registrere via midi. Det er meget nemt og hurtigt at indstille hvilke noder, der skal øves og spillet er derfor også velegnet til et par minutters træning i lektionen. App’en er også meget velegnet til hold, hvor spillet kan køre på skærm og eleverne skiftes til at spille den rigtige node på deres instrument. Man kan indstille nøgle, svartempo, antal spørgsmål og meget mere.
Udvikler: Luke Bartolomeo
iOS: Pris 45 –
Flash Note Derby kan købes med rabat sammen med Rhythm Swing se IT-FIX 1
Se også video fra Ellens undervisning
forScore
Denne app er genial til digital opbevaring af noder. Så kan din arbejdstaske kan blive lidt lettere, fordi du ikke behøver slæbe så mange bøger med til undervisningen. Man kan scanne sine noder og åbne dem i forScore eller man kan finde/købe noder på nettet, som man så kan vælge at åbne i forScore og på den måde opbygger man efterhånden et nodebibliotek. Man kan skrive i noden (f.eks. fingersætninger) og gemme/udskrive forskellige versioner. Man skal have en printer med AirPrint funktion for at kunne printe direkte fra iPad’en. Hvis man spiller på sit instrument direkte fra app’en kan der tilsluttes en AirTurn pedal, så man kan vende blad med foden. Man kan også optage, det man spiller og afspille i forskellige hastigheder til øvebrug.
Der er mange andre features i denne app, som jeg virkelig kan anbefale.
Udvikler: forScore LCC
iOS: Pris Kr. 129 -
Har du lyst til at dele din viden og erfaring med apps mm. her i IT-FIX, så skriv til medieredaktør David Efraim Poulsen på david@dmpf.dk
Læs også David Vollmond og Simon Krebs bud på gode apps til brug i musikskole- og MGK-undervisning i IT-FIX 2 og 3
Er du frisk på at dele din viden og erfaring, så læs mere her.