Fagbladet for musikpædagoger og musikere
Telefon: 35 35 63 33 • musikskolen@dmpf.dk

IT-FIX 10 - Hørelære

Forfatter: Jacob Maunsbach
Af Jacob Maunsbach, tidligere musikskolelev, 21 år

Hørelære

Functional Ear Trainer er en app, der træner din evne til at høre, hvordan de toner du spiller, relaterer sig til en toneart. Der spilles en kadence og herefter en tone. Du skal prøve på at høre, hvilket trin i skalaen tonen har. I første omgang spilles en dur-kadence (fx V – I) og herefter en af de første fire trin i durskalaen (Grundtone, sekund, terts, kvart). Herefter kan niveauet hæves, både ift. hvilke toner og hvor mange ad gangen. Ideen er ifølge udviklerne at man lærer at genkende skalatrinnets unikke lyd i kontekst.

Jeg har brugt appen i halvandet år og er pt. i gang med at lære at genkende kromatiske toner i en dur kontekst – fx b9 eller b13. Den evne appen træner, bruger jeg hver gang jeg spiller med andre og især når jeg skal improvisere, og den har hjulpet mig til at spille mere intuitivt i spontane musikalske situationer.

Appen er gratis og findes til både Android og Apple. I App Store kan man desuden finde gratis instrumentpakker, hvis man fx er guitarist og er lidt træt af lyden af midi-klaver.

https://play.google.com/store/apps/details?id=com.kaizen9.fet.android

https://apps.apple.com/us/app/functional-ear-trainer/id1088761926

Er du frisk på at dele din viden og erfaring, så læs mere her.

 

https://www.facebook.com/dmpf.dk/